Nervesystemet er et komplekst netværk af celler og væv, som overfører beskeder mellem hjernen og resten af kroppen. Nervesystemet kontrollerer alle kroppens aktiviteter, fra vejrtrækning og puls til bevægelse, tanker og følelser.
Det vigtigste at vide
- Nervesystemet spiller en afgørende rolle i styringen af kroppens funktioner gennem hjernen og rygmarvsnerverne.
- Sensoriske receptorer sender signaler til hjernen, som bearbejder og reagerer gennem dele af nervesystemet.
- Basalganglierne i hjernevævet er involveret i bevægelseskontrol.
- Skader på nerver eller hjerne kan føre til tilstande i nervesystemet som f.eks. nervesystemforstyrrelser.
- Nervesystemet er afgørende for motorisk kontrol, sansning og opretholdelse af kroppens overordnede funktioner.
Nervesystemet består af to hoveddele: centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). CNS består af hjernen og rygmarven. PNS omfatter alle de nerver, der forgrener sig fra rygmarven til andre dele af kroppen.
Det perifere nervesystem
Det perifere nerv esystem overfører beskeder mellem centralnervesystemet og andre dele af kroppen. PNS opdeles i det somatiske og det autonome nervesystem.
Det perifere nervesystem består af følgende systemer:
Somatisk nervesystem
Det somatiske nervesystem (SNS) kontrollerer frivillige kropsfunktioner, muskelbevægelser og sanserne. Eksempler er at gå, røre og se.
Det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem (ANS) kontrollerer ufrivillige kropsaktiviteter som f.eks. hjerterytme og fordøjelse. Det autonome nervesystem kan yderligere opdeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem.
Det sympatiske nervesystem
Det sympatiske nervesystem (SNS) er ansvarligt for "kæmp eller flygt"-reaktionen. Det er kroppens beredskabssystem, som forbereder os på enten at kæmpe eller flygte, når vi er i fare. SNS øger hjertefrekvensen, blodtrykket og åndedrættet. Det leder også blod væk fra fordøjelsessystemet og ind i musklerne, så de kan bruges til fysisk aktivitet.
Det parasympatiske nervesystem
Det parasympatiske nervesystem (PNS) er ansvarligt for"hvile-og-fordøje"-reaktionen. Det er kroppens normale, afslappede tilstand, hvor hjertefrekvensen og blodtrykket er lavt, og fordøjelsessystemet er aktivt. Det parasympatiske nervesystem sænker hjertefrekvensen og øger blodgennemstrømningen til fordøjelsessystemet.
Der er en tredje komponent i det autonome nervesystem, som kaldes det enteriske nervesystem (ENS). ENS fungerer uafhængigt og kontrollerer fordøjelsesfunktionerne, men udføres af de sympatiske og parasympatiske afdelinger.
Det centrale nervesystem (CNS)
Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven og er ansvarlig for at behandle og reagere på information, der leveres af det perifere nervesystem.
Hjernen
Hjernen er kontrolcentret for alle kroppens aktiviteter. Den modtager information fra sanserne og sender signaler til resten af kroppen. Storhjernen, lillehjernen og hjernestammen er tre vigtige dele af hjernen.
Storhjernen
Storhjernen er den mest betydningsfulde del af hjernen og er ansvarlig for vores funktioner på et højere niveau, såsom tænkning, ræsonnement og planlægning. Den er også ansvarlig for vores sanser, såsom syn, hørelse og berøring. Storhjernen er opdelt i to halvdele, kaldet hemisfærer. Hver halvkugle styrer den modsatte side af kroppen.
Lillehjernen
Lillehjernen er placeret under storhjernen i bunden af kraniet. Dens primære ansvar er at koordinere vores bevægelser og hjælpe os med at holde balancen og gå og stå oprejst.
Hjernestammen
Hjernestammen er den del af hjernen, der forbinder storhjernen og lillehjernen med rygmarven. Den kontrollerer mange automatiske funktioner som f.eks. vejrtrækning, puls og blodtryk.
Rygmarven
Rygmarven er et langt, tyndt bundt af nervefibre, der løber fra hjernestammen ned midt på ryggen. Rygsøjlen eller rygraden omgiver den. Rygmarven overfører beskeder mellem hjernen og resten af kroppen. Den styrer også nogle reflekser, som f.eks. knæledsrefleksen.
Nerver
Nerverne er nervesystemets motorveje. De transporterer beskeder frem og tilbage mellem hjernen og rygmarven og resten af kroppen. Nerverne består af nervefibre, som er lange, tynde tråde, der strækker sig fra nervecellerne. Der findes to typer af nervefibre: aksoner og dendritter.
Nervecelle eller neuron
Nerveceller eller neuroner er de grundlæggende enheder i nervesystemet. De er ansvarlige for at modtage og sende beskeder. Hver neuron har en cellelegeme, som indeholder kernen. En membran kaldet cellemembranen omgiver kernen. Cellelegemet indeholder også andre organeller som mitokondrier og lysosomer.
Aksoner
Aksoner er lange, tynde fibre, der strækker sig ud fra cellelegemet. Aksoner fører beskeder væk fra cellelegemet til andre neuroner, muskler eller kirtler. De er normalt dækket af en hvid, fedtet substans kaldet myelin. Myelin hjælper med at beskytte aksonet og øger hastigheden, hvormed beskeder sendes.
Dendritter
Dendritter er korte, tynde fibre, som sender beskeder ud fra cellelegemet. De modtager beskeder fra andre neuroner og sender dem videre til cellelegemet. De er normalt kortere og tyndere end aksoner.
En synapse er mellemrummet mellem et neurons akson og et andet neurons dendritter. Beskeder overføres over synapser fra et neuron til et andet ved hjælp af elektriske impulser og kemiske neurotransmittere.
Typer af neuroner
Der findes tre typer neuroner: motoriske, sensoriske og interneuroner. Nogle neuroner har både motoriske og sensoriske funktioner.
Sensoriske neuroner
Sensoriske neuroner er ansvarlige for at transportere beskeder fra sanserne til hjernen. De er også kendt som afferente neuroner. Mange sensoriske neuroner omfatter berørings-, temperatur- og smertereceptorer.
Motoriske neuroner
Motoriske neuroner er ansvarlige for at transportere beskeder fra hjernen til musklerne. De er også kendt som efferente neuroner. Der findes både somatiske og autonome motoriske neuroner.
Interneuroner
Interneuroner er neuroner, der er placeret i hjernen og rygmarven. De er ansvarlige for at videresende beskeder mellem andre neuroner. De er også involveret i reflekser ved at overføre information direkte fra sensoriske til motoriske neuroner uden om hjernen.
Nervebeskadigelse
Nerveskader kan opstå som følge af skade, sygdom eller udsættelse for visse giftstoffer. Symptomer på nerveskader er neuropati og omfatter følelsesløshed, snurren og smerter. Nerveskader kan behandles med medicin, kirurgi eller fysioterapi. Andre muligheder, som f.eks. nervetråd, yoga og akupunktur, kan også være nyttige.
Nerveflossing, også kaldet neurodynamisk modulation, er en måde at behandle neuropati på ved at frigøre spændinger på de beskadigede nerver. Nerveaksen og de omkringliggende led strækkes og trækkes, så nerven i bund og grund løsnes fra det omgivende bløde væv.
-
Neuropati omkring lårbenet og bækkenet forekommer ofte ved hæmofili på grund af blodansamlinger, der lægger pres på lårbensnerven. En undersøgelse af unge drenge med hæmofili viste, at 12 ugers nervetrådning forbedrede lårbensnervens signalering betydeligt og reducerede smerter sammenlignet med konventionel fysioterapi.
-
En anden undersøgelse viste, at fire ugers brug af nervetråd mindskede muskelspasticiteten (unormal stivhed) i håndled og fingre betydeligt og forbedrede funktionen i de øvre lemmer hos tetraplegiske patienter efter en traumatisk rygmarvsskade.
Perifer neuropati er en almindelig bivirkning ved kemoterapi. Resultaterne af yoga til reduktion af kemoterapi-induceret neuropati blev undersøgt hos overlevende fra bryst-, ovarie- og endometriecancer. Undersøgelsen viste, at 60 minutters yoga dagligt i otte uger reducerede neuropatiske smerter betydeligt sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke dyrkede yoga.
Akupunktur kan også reducere sensoriske symptomer og smerter betydeligt og forbedre patienternes livskvalitet ved kemoterapi-induceret neuropati.
Forstyrrelser i nervesystemet
Mange forskellige lidelser kan påvirke nervesystemet. Nogle af disse lidelser er midlertidige og kan skyldes stress eller søvnmangel. Andre tilstande, som Alzheimers og Parkinsons, er permanente og fremadskridende. Behandling af lidelser i nervesystemet involverer ofte medicin, terapi og livsstilsændringer.
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er en degenerativ lidelse, der påvirker hjernen. Den mest almindelige årsag til demens er et fald i den kognitive funktion. Symptomerne på Alzheimers sygdom omfatter hukommelsestab, forvirring og problemer med sprog og motorik. Sygdommen udvikler sig langsomt og kan i sidste ende føre til døden. Der findes ingen kur mod Alzheimers, men der findes behandlinger, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne.
Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en degenerativ lidelse, der påvirker hjernen. Det er den næstmest almindelige årsag til demens. Symptomerne på Parkinsons sygdom omfatter rystelser, stivhed, langsomme bevægelser og balanceproblemer. Sygdommen udvikler sig langsomt og kan i sidste ende føre til døden. Der findes ingen kur mod Parkinsons sygdom, men der findes behandlinger, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne.
Multipel sklerose
Multipel sklerose er en degenerativ lidelse, der påvirker hjernen og rygmarven. Den er kendetegnet ved pletter af skader, kaldet læsioner, i myelinskeden. Myelinskeden er et fedtstof, der omgiver og beskytter nervefibrene. Når myelinskeden beskadiges, forstyrres nerveimpulserne, og der kan opstå symptomer. Symptomer på multipel sklerose omfatter træthed, svaghed, muskelspasmer og balanceproblemer. Sygdommen kan være mild eller alvorlig, og der findes ingen kur mod multipel sklerose. Der findes dog behandlinger, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne.
Cerebral parese
Cerebral parese er en lidelse, der påvirker bevægelse og muskeltonus. Den skyldes skader på hjernen, typisk før eller under fødslen. Symptomer på cerebral parese kan omfatte muskelspasmer, svaghed og problemer med koordination og balance. Sværhedsgraden af symptomerne kan variere fra person til person. Der findes ingen kur mod cerebral parese, men der findes behandlinger, som kan hjælpe med at håndtere symptomerne.
Konklusioner
Nervesystemet er et komplekst netværk af nerver og celler, som transporterer beskeder frem og tilbage mellem hjernen og resten af kroppen. Det er ansvarligt for vores tanker, følelser, bevægelser og fornemmelser. Nervesystemet kan påvirkes af skader, sygdomme eller udsættelse for visse giftstoffer. Nerveskade kan føre til følelsesløshed, prikken og smerte. Mange forskellige lidelser kan påvirke nervesystemet.
Referencer
Anatomi, centralnervesystemet - StatPearls - NCBI Bookshelf
Neuroanatomi, det somatiske nervesystem
Anatomi, det autonome nervesystem
Neuroanatomi, det centrale nervesystem (CNS) - StatPearls - NCBI Bookshelf
Neuroanatomi, hjernebarken - StatPearls - NCBI Bookshelf
Fysiologi, Nerve - StatPearls - NCBI Boghylde
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
