Det somatiske nervesystem (SNS) er den del af det perifere nervesystem, der er ansvarlig for alle kroppens frivillige bevægelser. Det somatiske nervesystem består af relativt store sensoriske og motoriske nerver, som leder impulser hurtigt, så vi kan reagere hurtigt på stimuli i vores omgivelser.
Det somatiske nervesystem er under bevidst kontrol, hvilket betyder, at vi kan vælge at bevæge vores muskler eller lade være. Når vi f.eks. beslutter os for at samle en bog op, sender vores hjerne signaler ned gennem motorneuronerne til vores armmuskler og beder dem om at trække sig sammen.
Det somatiske nervesystem kan også aktiveres ubevidst. For eksempel når vi udløser en refleks, bruger muskelhukommelse eller automatisk trækker os tilbage fra en smertefuld stimulus.
Det menneskelige nervesystem er opdelt i det centrale og det perifere nervesystem. Centralnervesystemet (CNS) består af hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem (PNS) består af alle de andre nerver, der strækker sig ud i hele kroppen.
De perifere nerver forbinder centralnervesystemet med vores organer, muskler og kirtler. PNS er opdelt i det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem.
Det somatiske nervesystem (SNS) er det frivillige nervesystem, hvilket betyder, at vi kan vælge at aktivere det. Dets primære ansvar er den bevidste kontrol af skeletmuskulaturens bevægelser. SNS tager sig også af nogle ufrivillige bevægelser, f.eks. reflekser.
Det autonome nervesystem (ANS) er ansvarligt for kroppens ufrivillige funktioner, hvilket betyder, at det fungerer automatisk. Det styrer alle de processer, der holder os i live og i gang, som f.eks. hjerterytme, vejrtrækning og fordøjelse. Det autonome nervesystem er yderligere opdelt i det sympatiske (kamp eller flugt) og det parasympatiske (hvile og fordøjelse) nervesystem.
Det somatiske og det autonome nervesystem arbejder ofte sammen. For eksempel i blærekontrol: parasympatisk innervation gør det muligt for urinen at forlade blæren, men somatisk (frivillig) muskelkontrol er nødvendig for at lade vandet.
Det somatiske nervesystem omfatter alle de nerver, der innerverer skeletmusklerne. Disse nerver udspringer fra rygmarven og hjernestammen og strækker sig ud i hele det perifere nervesystem. Somatiske nerver gør det muligt for os at kontrollere vores muskelbevægelser frivilligt, men de kan også aktiveres uden en bevidst beslutning (f.eks. reflekser).
Det somatiske nervesystem omfatter både sensoriske og motoriske neuroner. Sensoriske neuroner er afferente, hvilket betyder, at de sender signaler fra kroppen til hjernen. Efferente motoriske neuroner gør det modsatte.
Somatiske nervefibre er isoleret med relativt tykke lag af myelin, så de leder impulser hurtigt. Det giver os mulighed for at reagere hurtigt på stimuli i vores omgivelser.
Det somatiske nervesystem er en del af det perifere nervesystem, men centralnervesystemet er stadig afgørende for dets funktion. Hjernen fortolker sanseindtryk og signalerer motoriske reaktioner for at kontrollere hele kroppen. Den motoriske cortex i frontallappen genererer somatiske motoriske impulser.
Rygmarven er en lang søjle af nerver, der løber ned ad ryggen og overfører beskeder mellem hjernen og andre kropsdele. Den er et afgørende relæcenter for somatiske motoriske neuroner og den somatiske refleksbue.
Nogle nerver, der er involveret i det somatiske nervesystem, udspringer direkte fra hjernen og rygmarven. Disse kaldes kranienerver og spinalnerver.
Der er 12 par kranienerver, hvoraf 10 udspringer fra hjernestammen. Disse nerver modtager signaler fra sanseorganer som øjne og næse. Kranienerverne styrer også frivilligt hovedets muskler.
Der er 31 par rygmarvsnerver, som er forbundet med forskellige områder af rygsøjlen. De transporterer somatosensoriske og frivillige motoriske signaler mellem periferien og rygmarven.
Sensoriske neuroner i det somatiske nervesystem har ender i muskler, knogler og hud. De opfanger somatiske fornemmelser, som er alle fornemmelser, der opleves af kroppen.
Somatiske fornemmelser kan enten være eksteroceptive (uden for kroppen) eller proprioceptive (inde i kroppen). Eksteroceptive somatiske fornemmelser omfatter berøring, smerte, temperatur og tryk.
Proprioceptive sanser omfatter ledposition og muskelspænding, og de hjælper med at orientere kroppens positionering i omgivelserne.
Motoriske neuroner i det somatiske nervesystem innerverer skeletmuskulaturen. Det vil sige alle de muskler, vi frivilligt kan kontrollere. Der er to hovedtyper: øvre motoriske neuroner og nedre motoriske neuroner.
Øvre motoriske neuroner har deres oprindelse i hjernebarken i hjernen. De synapser med nedre motoriske neuroner i rygmarven, som fortsætter med at innervere musklerne.
Synapser er der, hvor nerver overfører kemiske eller elektriske impulser til andre nerver eller målvævet.
De øvre motoriske neuroner er de nerveceller, der transporterer signaler fra hjernen til rygmarven. De har deres oprindelse i hjernens primære motoriske cortex, som ligger i pandelappen. Den motoriske cortex genererer signalerne til frivillig motorisk kontrol. Øvre motoriske neuroner følger to baner: pyramidale og ekstrapyramidale.
Pyramideformet kanal: De fleste øvre motoriske neuroner passerer gennem de medullære pyramider i hjernestammen, det område, der forbinder hjernen med rygmarven.
Disse pyramideformede fibre bærer signaler til alle frivillige muskelbevægelser, fra brede til ekstremt præcise.
Ekstrapyramidale baner: Disse nervefibre passerer ikke gennem de medullære pyramider, når de går gennem hjernestammen. De ekstrapyramidale fibre signalerer ændringer i frivillige bevægelser, f.eks. hastighed og koordination.
De sender også signaler til ufrivillig motorisk kontrol, f.eks. kropsholdning, og handlinger, der bliver ufrivillige over tid, dvs. muskelhukommelse.
De nedre motoriske neuroner er det sidste led i det somatiske nervesystem. De udspringer fra rygmarven og innerverer skeletmuskler i hele kroppen. Når et nedre motorisk neuron modtager stimulation fra et øvre motorisk neuron, får det musklen til at trække sig sammen.
Nedre motoriske neuroner i det somatiske nervesystem består af tre typer: alfa, beta og gamma.
Nedre motoriske neuroner er også involveret i den somatiske refleksbue. Sensoriske nerver registrerer en bestemt stimulus og kan synapse direkte med lavere motoriske neuroner i rygmarven for at producere en specifik muskelsammentrækning. Refleksbuen går uden om hjernen, så disse handlinger sker hurtigt, men ufrivilligt.
Hvis man f.eks. trykker på knæskalssenen under knæet, får det quadriceps til at trække sig sammen og strække underbenet. Impulsen fra den sensoriske nerve kan også bevæge sig gennem en eller flere interneuroner for at nå den motoriske nerve.
Menneskekroppen indeholder tre store muskeltyper: skeletmuskler, hjertemuskler og glatte muskler. Hjertemusklerne udgør hjertet, og de glatte muskler findes i indre systemer som f.eks. fordøjelseskanalen. De styres begge af det autonome nervesystem.
Det somatiske nervesystem kontrollerer skeletmuskulaturen, som vi typisk tænker på, når vi taler om muskler. Eksempler på skeletmuskler er biceps, triceps og quadriceps.
Når de nedre motoriske neuroner når frem til musklen, danner de synapse med muskelfibrene og danner det neuromuskulære kryds. Muskelfibre er lange, cylindriske celler, som udgør vores muskler. De fleste muskelfibre er designet til at generere en egentlig muskelsammentrækning. Alfa-motorneuroner innerverer dem.
Muskelfibre, der ikke trækker sig sammen, kaldes muskelspindler, og de registrerer musklens strækning og innerveres af gammamotoriske neuroner.
Trinene i en muskelsammentrækning fra intention til handling er:
Denne hurtige proces producerer gentagne gange hver eneste lille bevægelse i vores skeletmuskler.
Sensorisk input fra muskler og led sendes tilbage til centralnervesystemet, så vi kan overvåge vores bevægelser og justere dem efter behov. Denne feedback kaldes proprioception og er afgørende, fordi den lader os vide, hvor vores lemmer befinder sig i rummet, og hvor meget kraft vi udøver.
Symptomerne omfatter ofte rystelser, muskelspasmer og nedsat motorisk funktion. Nogle tilstande er medfødte, hvilket betyder, at en person er født med dem, eller de kan udvikle sig i løbet af livet.
Årsager som skader, vira og toksiner kan være genetiske eller eksterne. Årsagerne og risikofaktorerne er ofte uklare.
Eksempler på lidelser, der involverer det somatiske nervesystem, er bl.a:
Behandlingen af disse tilstande varierer. Nogle kan involvere medicin, og andre kan kræve operation. Strategier for at beskytte det somatiske nervesystems generelle sundhed omfatter regelmæssig motion af moderat intensitet og en kost med et lavt indhold af fedt og antioxidanter.
Det somatiske nervesystem er afgørende for kontrollen af alle frivillige bevægelser. Somatosensoriske nerver giver os mulighed for at opfatte information fra omgivelserne, f.eks. tryk, temperatur og smerte, samt vores kropsposition.
Somatiske motoriske nerver innerverer kroppens skeletmuskulatur for at producere motoriske reaktioner i overensstemmelse hermed.
Det somatiske nervesystem sørger for bevidst kontrol af skeletmuskulaturens bevægelser. Det er en del af det perifere nervesystem og omfatter sensoriske og motoriske neuroner.
Det er også involveret i nogle ubevidste motoriske funktioner (f.eks. koordinering af bevægelser, arbejde ud fra muskelhukommelse, reflekser).
Der er mange eksempler på det somatiske nervesystem i aktion. Det somatiske nervesystem er ansvarligt, når du bevæger dine skeletmuskler. Eksempler er at gå, løbe, løfte vægte og dyrke sport.
Det somatiske nervesystem styrer også dine øjnes og dit hoveds bevægelser, f.eks. når du blinker og synker.
Hovedkomponenterne i SNS er de somatosensoriske neuroner, den motoriske cortex, de øvre og nedre motoriske neuroner og de neuromuskulære forbindelser. Somatosensoriske neuroner sender information om f.eks. tryk og berøring til hjernen.
Den motoriske cortex genererer et motorisk signal, som de øvre motoriske neuroner sender til rygmarven. De nedre motoriske neuroner fører signalet fra rygmarven til musklen, der overføres gennem et neuromuskulært kryds.
Når vi bliver ældre, sker der en naturlig nedgang i det somatiske nervesystem, hvilket fører til nedsat sensorisk og motorisk kontrol. Det skyldes ofte en forringelse af det neuromuskulære knudepunkt (NMJ). Undersøgelser tyder på, at kosten spiller en vigtig rolle for NMJ's sundhed.
Eksperimenter med musemodeller viste, at hvis man undgår fedtfattig kost og et for højt kalorieindtag, kan man forhindre forringelse af NMJ og endda vende nogle typer skader.
Reaktive iltarter kan også skade NMJ. Disse frie radikaler er naturlige biprodukter af nogle kropslige processer, herunder muskelsammentrækninger.
Vores kroppe producerer normalt antioxidanter for at modvirke dette, men et øget indtag af antioxidanter kan give yderligere beskyttelse af NMJ. Dette kan omfatte D-vitamintilskud, fødevarer rige på E-vitamin (f.eks. spinat og tomater) og andre fødevarer rige på antioxidanter (f.eks. mørk chokolade, blåbær, pekannødder og grønkål).
Regelmæssig deltagelse i træning af moderat intensitet kan øge produktionen af antioxidanter og forebygge skader på NMJ. Udmattende træning kan forårsage overdreven dannelse af reaktive iltarter og potentielt overvælde kroppens naturlige antioxidanter.
Nej, "somatisk" betyder faktisk "relateret til kroppen". Det somatiske nervesystem har fået sit navn, fordi det bl.a. er ansvarligt for at føle og bevæge kroppen.
Der kan opstå en vis forvirring, fordi "somatisk" bruges i mange sammenhænge uden for det somatiske nervesystem.
Det gælder f.eks:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK556027/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK539845/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK441977/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK554616/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK554542/
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.