Det menneskelige nervesystem opdeles i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). CNS består af hjernen og rygmarven. PNS repræsenterer alle de nerver, der strækker sig gennem hele menneskekroppen og sender motorisk og sensorisk information mellem CNS og organer, kirtler og væv.
Der er to perifere nervesystemer: det somatiske nervesystem (SNS) og det autonome nervesystem (ANS). SNS er ansvarlig for frivillige bevægelser og sensorisk information fra omgivelserne. Det kontrollerer også ufrivillige motoriske reflekser.
ANS regulerer ufrivillige funktioner som hjerterytme, blodtryk og fordøjelse. Det har sine egne tre afdelinger. Det sympatiske nervesystem regulerer kamp- eller flugtreaktionen, og det parasympatiske nerv esystem er ansvarligt for hvile- og fordøjelsesprocesser. Det enteriske nervesystem styrer fordøjelsen uafhængigt af de to andre ANS-divisioner.
PNS omfatter næsten alle nerver i menneskekroppen. Som du kan forestille dig, er det afgørende for vores generelle sundhed og funktion. Skader på perifere nerver har konsekvenser for alle kroppens systemer.
Hvert axon er omgivet af en myelinskede, som hjælper med at isolere axonerne og fremskynde nerveimpulserne. Disse lange nervefibre transporterer kemiske og elektriske impulser mellem centralnervesystemet og resten af kroppen. Bundter af mange nervefibre danner tilsammen nerver.
Nerverne i det perifere nervesystem kan klassificeres efter deres funktion, struktur eller placering. Sensoriske nerver er ansvarlige for at sende information fra kroppen til centralnervesystemet, mens motoriske nerver sender signaler fra centralnervesystemet til musklerne. Blandede nerver indeholder både sensoriske og motoriske fibre. Interneuroner er en mindre nervetype, der forbinder andre nerver og er involveret i reflekser.
Der er 12 par kranienerver, som betegnes med romertal I-XII. Kranienerverne overfører sensorisk input, som f.eks. hørelse og berøring, fra strukturer i hovedet. De overfører også motoriske signaler fra hjernen til musklerne i hovedet og nakken, så de kan udføre nogle frivillige bevægelser.
Ti ægte kranienerver (III-XII), som strækker sig fra hjernestammen og betragtes som en del af det perifere nervesystem. Kranienerve I og II udspringer i hjernebarken og betragtes normalt som en del af centralnervesystemet. Kranienerve I styrer lugtesansen, og kranienerve II styrer synet.
Spinalnerver udspringer i rygmarven og er altid inkluderet i det perifere nervesystem. De fører sensorisk og motorisk information ind og ud af rygmarven. Der er 31 par rygmarvsnerver, og deres navne svarer til de hvirvelafsnit, de udspringer fra. For eksempel stammer cervikale spinalnerver fra den cervikale rygmarv.
Rygmarvsnerverne danner nerveplexus eller net, når de kommer ud af rygmarven, før de deler sig i individuelle nerver. Disse nerveplexus hjælper med at reducere virkningen af nerveskader ved at skabe overflødige veje for signaler gennem spinalnerverne.
Sensoriske neuroner, eller afferente neuroner, transporterer sensorisk information fra kroppen til centralnervesystemet. Der findes tre typer sensoriske receptorer: eksteroceptorer, interoceptorer og proprioceptorer.
Eksteroceptorer er sensoriske neuroner i huden og slimhinderne. De er ansvarlige for at registrere stimuli fra det ydre miljø, f.eks. temperatur, berøring, tryk og smerte.
Interoceptorer er sensoriske neuroner i de indre organer. De er ansvarlige for at registrere stimuli fra det indre miljø, f.eks. trykændringer og pH. Interoceptorer virker inden for det autonome nervesystem.
Proprioceptorer er sensoriske neuroner i muskler og led. De er ansvarlige for at registrere information om kroppens position og bevægelse. Proprioceptorer virker inden for det somatiske nervesystem.
Motoriske neuroner, eller efferente neuroner, transporterer responssignaler fra centralnervesystemet til periferien. Motoriske neuroner kan være excitatoriske eller inhibitoriske, hvilket betyder, at de kan forårsage eller forhindre muskelaktivitet. Både det somatiske og det autonome nervesystem indeholder motoriske neuroner.
Somatiske motoriske nerver er ansvarlige for at kontrollere skeletmuskulaturen, som vi bevidst kan kontrollere for at bevæge vores krop. Hvert motorisk neuron innerverer mange muskelfibre, og stimulering af neuronet får musklen til at trække sig sammen.
På den anden side kontrollerer de autonome motoriske nerver hjertemuskulaturen i hjertet og den glatte muskulatur i fordøjelseskanalen, kirtlerne og andre indre organer. Vi kan ikke bevidst kontrollere hjertemuskulaturen og den glatte muskulatur.
Der findes flere klassifikationssystemer for undertyper af perifere nervefibre, afhængigt af om de har sensoriske eller motoriske funktioner. Der kan være overlap mellem de forskellige systemer på grund af blandede nerver, så den enkleste måde at gruppere perifere nervefibre på er efter ledningshastighed.
De hurtige undertyper har stor diameter og er myeliniserede. De omfatter proprioceptorer, som fortæller os om vores kropspositionering i omgivelserne og mængden af stræk i vores led og skeletmuskler. De omfatter også somatiske alfa-motoriske fibre, som fortæller vores skeletmuskelfibre, at de skal trække sig sammen.
De moderate undertyper kan være mellemstore eller små, men er altid myeliniserede. Mellemstore fibre er hurtigere end små. Disse undertyper omfatter mekanoreceptorer (berøring og tryk), termoreceptorer (kulde) og nociceptorer (hurtig smerte via frie nerveender). De omfatter også støttende somatiske motoriske fibre og nogle autonome efferente fibre.
De langsomme undertyper er små og umyeliniserede. De omfatter nociceptorer (langsom smerte via dybe nerveender), kemoreceptorer (lugt), termoreceptorer (varme) og nogle autonome efferente fibre.
Generelt leder somatiske sensoriske og motoriske neuroner hurtigere end autonome. Det er sådan, vi kan skabe hurtige, bevidste reaktioner på vores omgivelser.
Det perifere nervesystem er et netværk af nerver, der forbinder hjernen og rygmarven med resten af kroppen. Det omfatter kranienerverne, rygmarvsnerverne og alle andre nerver, der forgrener sig i hele kroppen.
Det perifere nervesystem er ansvarligt for at modtage input fra sensoriske receptorer over hele kroppen og sende det til centralnervesystemet, hvorefter det fører den motoriske respons tilbage til periferien.
Der er to hovedafdelinger i det perifere nervesystem: det somatiske nervesystem, som er ansvarligt for den frivillige kontrol af muskelbevægelser, og det autonome nervesystem, som er ansvarligt for ufrivillige livsfunktioner.
Det perifere nervesystem innerverer organer, muskler og kirtler over hele kroppen. Derfor kan skader på de perifere nerver have mange konsekvenser.
Perifer neuropati er den generelle betegnelse for nerveskader i det perifere nervesystem. Det kan give smerter, følelsesløshed, snurren og svaghed og forstyrre mange kropslige processer. Både somatiske og autonome nerver kan blive påvirket.
Forstyrrelser i det somatiske nervesystem er typisk relateret til motorisk kontrol. En af de mest almindelige er amyotrofisk lateral sklerose (ALS, også kendt som Lou Gehrigs sygdom). Andre eksempler er multipel sklerose (MS), diskusprolaps og nerver i klemme.
Forstyrrelser i det autonome nervesystem forstyrrer ofte normale kropslige processer, hvilket resulterer i fordøjelsesproblemer, stofskiftesygdomme, psykiatriske, autoimmune og inflammatoriske tilstande. Eksempler er type 2-diabetes, reumatoid arthritis og Parkinsons sygdom.
Behandlingen fokuserer typisk på symptombehandling og kan omfatte fysioterapi, medicin og kirurgi.
Nogle typer perifer neuropati er arvelige eller har biologiske risikofaktorer som genetik og køn. Andre har miljø- og livsstilsrisikofaktorer, herunder kronisk stress, usund kost, manglende motion, virus og giftstoffer.
Alkohol: Kronisk alkoholmisbrug kan føre til perifer neuropati, der er kendetegnet ved stærke smerter og brændende fornemmelser, især i benene. Med tiden kan det føre til en lavere smertetærskel og endda gangbesvær. Ethanol er neurotoksisk, så det kan reducere tætheden af nervefibre og forårsage defekter i aksonstruktur og -funktion.
Stress: Nye undersøgelser tyder på, at kroniske og akutte stresshændelser som økonomisk belastning, vold i hjemmet og misbrug i barndommen kan resultere i nerveskader og ændring af stressresponsen. Denne skade kan føre til fibromyalgi, en kronisk smertetilstand, der er almindelig hos kvinder, og som lægerne tidligere troede var en psykiatrisk lidelse.
Vestlig kost: Den vestlige kost er kendetegnet ved et højt indtag af forarbejdet kød og fedt og et lavt indtag af frugt og grønt. Den er forbundet med mange sundhedsproblemer, herunder skader på nervesystemet.
En af faktorerne er det høje indhold af omega-6 flerumættede fedtsyrer (PUFA'er), som findes i fødevarer som f.eks. sojaolie. Disse fedtsyrer er essentielle for vores cellemembraner, men den vestlige kost indeholder 10-20 gange mere end biologisk nødvendigt. En musemodelundersøgelse viste, at en kost med et højt indhold af omega-6 PUFA'er førte til perifer nerveskade, perifer neuropati og overfølsomhed over for smerte.
En fedtfattig kost kan også føre til fedme og type 2-diabetes, som er forbundet med autonom neuropati og fordøjelsesproblemer. En undersøgelse viste, at fodring af mus med en fedtfattig kost i 20 uger førte til betydelige reduktioner i størrelsen og den generelle sundhed af neuroner i tarmen.
Du kan gøre et par ting for at beskytte dit perifere nervesystem: undgå rygning og alkohol, spis en sund kost, dyrk regelmæssig motion og få hurtig behandling for eventuelle skader eller sygdomme.
Motion: Regelmæssig motion af moderat intensitet har mange neurobeskyttende virkninger, herunder reduktion af oxidativt stress og forbedring af humøret. Det kan også reducere indvirkningen af nerveskader på dit generelle helbred.
For eksempel kan skader på motoriske nerver resultere i degeneration af skeletmuskler. I en undersøgelse lod man rotter løbe i moderat tempo i 60 minutter fem dage om ugen i fire uger, og det viste sig, at det reducerede effekten af fremtidige nerveskader på skeletmusklernes sundhed.
B-vitaminer: Undersøgelser af både mennesker og dyremodeller har vist, at et øget indtag af vitamin B1, B6 og B12 har neurobeskyttende virkninger og endda kan reparere skader forårsaget af nerveskader og alkoholisk neuropati.
Vitamin B1, også kaldet thiamin, spiller den største rolle for nervesundheden. Thiaminrige fødevarer omfatter bælgfrugter (f.eks. bønner, linser og ærter), fuldkorn, svinekød, fisk og berigede kornprodukter og brød. Det findes også som tilskud. Det ser ud til at være mest effektivt at kombinere tilskud af B1-vitamin med B6-, B12- og E-vitamin.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK539845/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK556027/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK539846/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK441977/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK554616/
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke tænkt som erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.