Det parasympatiske nervesystem er ansvarligt for kroppens "hvile- og fordøjelsesfunktioner". Det bliver mere aktivt i perioder med afslapning og tryghed.
Det er en del af det perifere nervesystem, som består af alle nerver uden for hjernen og rygmarven. Mere specifikt er det parasympatiske system en del af det autonome nervesystem.
Det autonome nervesystem kontrollerer kroppens ufrivillige funktioner, såsom blodtryk, puls og fordøjelse. Det parasympatiske nervesystem arbejder i balance med det sympatiske nervesystem, som kontrollerer den autonome kamp- eller flugtreaktion. Sammen opretholder de homeostase, et stabilt indre miljø i kroppen.
Den parasympatiske nervefunktion er afgørende for at forebygge forhøjet blodtryk, regulere hjertefrekvensen og støtte vores evne til at håndtere stress. Du kan fremme dit parasympatiske nervesystem gennem yoga, motion og afslapning.
Det parasympatiske nervesystem har også immunfunktioner. Dets primære rolle i immunsystemet er negativ feedback-kontrol af inflammatoriske faktorer. Det forhindrer kronisk inflammation, som kan føre til mange lidelser.
En anden vigtig effekt af parasympatisk stimulering er at reducere blodtrykket, selv om blodkarrene ikke har nogen parasympatisk innervation. Dette er et glimrende eksempel på, hvordan den parasympatiske og sympatiske afdeling arbejder i balance. Blodtrykket stiger, når det sympatiske nervesystem beder blodkarrene om at trække sig sammen. Parasympatisk aktivering dæmper den sympatiske signalering, så blodkarrene holder op med at trække sig sammen, og blodtrykket falder.
De fleste parasympatiske effekter har gensidige funktioner, der genereres af det sympatiske nervesystem. For eksempel øger parasympatisk stimulering fordøjelsen, mens sympatisk stimulering nedsætter fordøjelsen.
Sensoriske receptorer overvåger, om det autonome output matcher kroppens fysiologiske behov, og sender denne information til centralnervesystemet via afferente nerver. Hvis det er nødvendigt, justerer hjernen balancen mellem sympatisk og parasympatisk stimulering til det givne organ.
For eksempel registrerer receptorer i hjertet, hvor hurtigt hjertet slår. Hvis det er hurtigere, end kroppen har brug for i det øjeblik, øger hjernen den parasympatiske stimulering af hjertet for at sænke hastigheden.
Autonome motoriske nerver følger et særligt arrangement. Præganglionære nerver fører impulser fra centralnervesystemet ind i kroppen. De overfører impulserne til ganglier, klynger af nervecellelegemer. Aksoner, der strækker sig fra ganglierne, danner postganglionære nerver og leverer signalet til målvævet.
Parasympatiske præganglionære fibre stammer fra tre sakrale spinalnerver og fire kranienerver. De spinalnerver, der giver anledning til parasympatiske præganglionære neuroner, er de splanchniske nerver i bækkenet. De starter i den sakrale rygmarv og strækker sig ind i bækkenhulen.
Kranienerver kommer direkte ud af hjernestammen og sender efferente signaler til hoved og ansigt. De kranienerver, der giver anledning til præganglionære parasympatiske neuroner, er den okulomotoriske nerve, ansigtsnerven, glossofaryngealnerven og vagusnerven. Vagusnerven er vigtig, da den repræsenterer 75 % af de parasympatiske fibre og er en af de mest udbredte nerver i kroppen.
Ganglierne er klynger af neuronlegemer, som modulerer og videresender nerveimpulsen. Parasympatiske ganglier er placeret tæt på målvævet, så de postganglionære nervefibre er kortere end de præganglionære. De postganglionære parasympatiske fibre er dækket af tykke myelinskeder, hvilket betyder, at nerveimpulserne er godt isolerede og kan bevæge sig hurtigt.
Nerveimpulser kan sendes videre fra et neuron til det næste via elektriske eller kemiske signaler. Efferente parasympatiske fibre frigiver kemiske signalmolekyler, eller neurotransmittere, fra de præ- og postganglionære axonterminaler.
Parasympatiske neuroner bruger acetylcholin som både præganglionær og postganglionær neurotransmitter. Acetylcholin bruges overalt i kroppen, inklusive sympatiske præganglionære neuroner og det somatiske nervesystem.
Parasympatisk dysfunktion medfører problemer med at opretholde homeostase i kroppen. Det betyder, at kroppen ikke kan tilpasse sig skiftende fysiologiske krav, hvilket fører til mange lidelser. Et underaktivt parasympatisk nervesystem kan føre til hjerte-kar-problemer og diabetes. Skader på vagusnerven er forbundet med mange psykiatriske og inflammatoriske tilstande, herunder depression og inflammatorisk tarmsygdom.
Den parasympatiske nervefunktion falder naturligt med alderen, men man kan beskytte den på flere måder. Eksempler er yoga, meditation, motion af moderat intensitet, en sund kost og probiotika. Disse strategier er med til at øge den parasympatiske aktivitet og flytte det autonome nervesystem væk fra flugt-eller-flygt-tilstand.
Det parasympatiske nervesystem er "hvile-og-fordøje"-systemet. Det er en del af det autonome nervesystem, som styrer kroppens ufrivillige fysiologiske processer. Det parasympatiske system er mest aktivt i perioder med sikkerhed og afslapning og har funktioner som at sænke hjertefrekvensen og øge fordøjelsen.
Præganglionære fibre er ansvarlige for at transportere autonome nerveimpulser ud af hjernen og rygmarven. Postganglionære fibre er ansvarlige for at levere impulsen til målvævet. Parasympatiske ganglier er klynger af neuroner, der videresender signalet fra præganglionære til postganglionære nerver.
Mange skader og sygdomme kan skade de parasympatiske nerver. Parasympatisk dysfunktion kan også skyldes livsstilsfaktorer, herunder kronisk stress, manglende motion og alkohol.
Motion af moderat intensitet, yoga og meditation er alle gode måder at øge den parasympatiske aktivitet på.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK553141/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK539845/
https://iopscience.iop.org/article/10.1088/1361-6579/aa6782
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5859128/
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.