Hormoner er kemiske budbringere i kroppen, som hjælper med at regulere forskellige kropsprocesser. Der findes mange forskellige hormoner, og de har hver især en specifik opgave.
Hjernen, hypofysen, skjoldbruskkirtlen eller binyrerne kan producere hormoner. De bevæger sig gennem blodbanen til forskellige dele af kroppen og interagerer med celler, væv og organer.
Hormoner påvirker mange af kroppens funktioner, f.eks. vækst, stofskifte, humør og reproduktion.
Alt efter deres kemiske sammensætning kan hormoner inddeles i tre kategorier: steroidhormoner, peptidhormoner og aminosyrederivater.
Steroidhormoner, der er fremstillet af kolesterol, omfatter kønshormoner som østrogen, progesteron og testosteron og binyrebarkhormoner som kortisol, aldosteron og androgener.
Steroidhormoner transporteres gennem kroppen i blodbanen ved hjælp af transportproteiner.
Peptid- eller proteinhormoner omfatter hypofysehormoner, væksthormon, prolaktin, LH og FSH, skjoldbruskkirtelhormoner (T3 og T4), insulin, glukagon og PTH.
Peptidhormoner nedbrydes hurtigt, hvilket gør det muligt for organismer at bruge dem effektivt til at styre processer uden et langvarigt signal.
Det endokrine system består af flere organer kaldet kirtler, som producerer hormoner. Hormoner fungerer derefter som kemiske budbringere, der koordinerer mange af kroppens funktioner. De vigtigste endokrine kirtler er hypofysen, skjoldbruskkirtlen og binyrerne, som alle er en del af det endokrine system.
De hormoner, der produceres af disse kirtler, hjælper med at regulere vigtige kropsfunktioner, herunder vækst, stofskifte og stressrespons.
Hypofysen er placeret i bunden af hjernen. Den kaldes ofte "hovedkirtlen", fordi den producerer hormoner, der regulerer andre kirtlers hormonproduktion.
Hypofysen styres hovedsageligt af hypothalamus, som registrerer hormonniveauerne i kroppen og signalerer til hypofysen, at den skal frigive hormoner, som øger eller mindsker produktionen af hormoner i målkirtlerne.
Hypofysen består af to dele: forlappen og baglappen. Den forreste hypofyse producerer seks hormoner: væksthormon, skjoldbruskkirtelstimulerende hormon, adrenokortikotropt hormon, follikelstimulerende hormon, luteiniserende hormon og prolaktin. Den bageste del af hypofysen producerer kun to hormoner: vasopressin og oxytocin.
Skjoldbruskkirtlen sidder i nakken. Den producerer to hormoner: thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Disse hormoner hjælper med at regulere stofskiftet, pulsen og kropstemperaturen.
Binyrerne sidder oven på nyrerne og producerer hormoner til kroppens stressrespons, stofskifte og blodtryksregulering. Binyrerne består af to dele: binyrebarken og binyremarven.
Binyrebarken producerer tre hovedhormoner: glukokortikoider, mineralokortikoider og androgener. Binyremarven producerer to hormoner: adrenalin og noradrenalin. Alle disse hormoner er involveret i kroppens kamp- eller flugtreaktion.
Æggestokkene ligger i bækkenområdet. De producerer to hovedhormoner: østrogen og progesteron. Østrogen er involveret i udviklingen af kvindelige kønskarakteristika og reguleringen af menstruationscyklussen. Progesteron er med til at forberede livmoderen på graviditet.
Testiklerne sidder i pungen og producerer to primære hormoner: testosteron og inhibin. Testosteron er involveret i udviklingen af mandlige kønskarakteristika, som f.eks. muskeludvikling og hårudvikling, samt sædproduktion. Inhibin er involveret i reguleringen af sædproduktionen.
Bugspytkirtlen ligger i maven og producerer hormoner, der hjælper med at regulere blodsukkerniveauet, herunder insulin, glukagon og somatostatin. Disse hormoner hjælper med at regulere blodsukkeret.
Bugspytkirtlen frigiver insulin for at sænke blodsukkerniveauet og frigiver glukagon for at hæve blodsukkerniveauet. Somatostatin hæmmer frigivelsen af glukagon og insulin.
Biskjoldbruskkirtlen sidder bag skjoldbruskkirtlen. Den producerer et hormon kaldet parathyreoideahormon (PTH), som regulerer calciumniveauet i blodet, hvilket er vigtigt for at bevare knoglesundheden.
Pinealkirtlen er placeret i hjernen og producerer hormonet melatonin. Melatonin hjælper med at regulere søvn-vågen-cyklussen og kroppens naturlige døgnrytme.
Nogle naturlige processer i kroppen kan ændre hormonniveauerne, herunder pubertet, overgangsalder og graviditet.
Andre faktorer, der kan forårsage en unormal ændring i hormonniveauet, er høje stressniveauer, miljøpåvirkninger og livsstil, herunder kost og motion eller medicin.
Nogle naturlige måder at opretholde korrekte hormonniveauer på er at spise en afbalanceret kost med tilstrækkeligt protein, dyrke regelmæssig motion, finde måder at reducere stress på, f.eks. meditation eller yoga, og opretholde en sund kropsvægt.
Der findes ikke et enkelt "vigtigste" hormon i kroppen. Forskellige hormoner er afgørende for forskellige funktioner. For eksempel hjælper skjoldbruskkirtelhormoner med at regulere stofskiftet, mens binyrebarkhormoner hjælper med at regulere stressresponsen.
Symptomerne på hormonel ubalance kan variere afhængigt af, hvilke hormoner der er ude af balance. For eksempel kan en ubalance i skjoldbruskkirtelhormonerne forårsage træthed, vægtøgning eller depression. En ubalance i kønshormonerne kan give uregelmæssig menstruation, hedeture eller lav libido.
Hvis du oplever usædvanlige symptomer, skal du tale med en sundhedsplejerske for at finde ud af, om en mulig hormonel ubalance er årsag til disse symptomer. Laboratorieundersøgelser kan hjælpe med at opdage hormonelle ubalancer.
Hormoner er kemikalier, der hjælper kroppen med at kontrollere dens vækst og funktion. Hormoner er kemikalier, der produceres af kirtler. De bevæger sig gennem blodet til forskellige dele af kroppen. En neurotransmitter er et kemikalie, der hjælper med at sende beskeder mellem nerveceller i nervesystemet.
Hormoner: Hvad de er, funktion og typer
18.1 Typer af hormoner - Concepts of Biology - 1. canadiske udgave
Det endokrine system: Hvad er det, funktioner og organer
Oversigt over hypofysen - Hormonelle og metaboliske forstyrrelser - Merck Manuals Consumer Version
Reactome | Glykoproteinhormoner
Bugspytkirtlen | Johns Hopkins Medicine
Adrenalin - beskrivelse, produktion og funktion - Britannica
Noradrenalin: Hvad det er, funktion, mangel og bivirkninger.
HGH (humant væksthormon): Hvad det er, fordele og bivirkninger
Adrenokortikotropisk hormon (ACTH): MedlinePlus Medicinsk Test
Kortisol: Hvad det gør, og hvordan man regulerer kortisolniveauet
Aldosteron | Du og dine hormoner fra Society for Endocrinology
10 naturlige måder at afbalancere dine hormoner på
Hormonel ubalance: Årsager, symptomer og behandling
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.