Spinal stenose er, når rygsøjlen indsnævres, hvilket resulterer i mindre plads til rygmarven og rygmarvsnerverne.
Der er mange tegn og symptomer på spinalstenose, f.eks. smerter, snurren og svaghed i nakke, arme, ben eller fødder. Det kan være i den øverste del af rygsøjlen, kaldet halshvirvelsøjlen, eller i den nederste del af lændehvirvelsøjlen. Spinalstenose er også relateret til iskiassmerter, som stammer fra iskiasnerven.
Der findes forskellige behandlingsmuligheder for personer med spinalstenose, som kan hjælpe med at mindske symptomerne, herunder motion, fysioterapi, massage, medicin og steroidindsprøjtninger. I andre tilfælde kan man få foretaget en rygoperation for at lette trykket på rygmarven eller nerverne.
Spinalstenose skyldes en smal rygmarvskanal, som mindsker pladsen gennem rygmarvskanalen. Rygmarvskanalen, også kendt som hvirvelkanalen eller rygsøjlen, består af 33 ryghvirvler, der er stablet oven på hinanden. Hvirvlerne kan bevæge sig på grund af facetled mellem hver hvirvel. Facetleddene er synoviale led dækket af brusk, som hjælper dem med at glide på hinanden. Mellem hver hvirvel er der diskusskiver, som fungerer som støddæmpere for rygsøjlen.
Der er syv halshvirvler, tolv brysthvirvler og fem lændehvirvler, efterfulgt af korsbenet og halebenet. Et af de primære formål med rygmarvskanalen er at beskytte rygmarven. Rygmarven er en forlængelse af centralnervesystemet, som begynder ved hjernestammens basis og går gennem rygmarvskanalen. Rygmarven videresender beskeder fra hjernen til kroppen og tilbage til hjernen.
Enogtredive par rygmarvsnerver kommer ud af rygmarvskanalen enten over eller under hver ryghvirvel. Hver rygmarvsnerverod forlader rygmarven og rygmarvskanalen gennem de intervertebrale mellemrum. Ved spinalstenose reducerer indsnævringen af rygmarvskanalen pladsen til rygmarven og rygmarvsnerverne. Rygmarven/rygmarvsnerverne kan blive irriteret, komprimeret eller klemt.
Nogle mennesker med spinalstenose har ingen symptomer, og andre kan have betydelige virkninger, der påvirker deres daglige liv. Personer med spinalstenose i halshvirvelsøjlen vil opleve de fleste symptomer i deres overkrop, nakke, arme og hænder. Personer med spinal stenose i lænden vil føle symptomerne mere i balderne, benene eller fødderne.
En af de mest almindelige årsager til spinalstenose er slidgigt, som er en degenerativ tilstand. Ved slidgigt slides brusken, den beskyttende belægning på leddene, væk, og knoglerne begynder at gnide mod hinanden. Det kan give betændelse og smerter. Kroppen reagerer af og til på denne degeneration ved at danne knoglesporer, som indsnævrer rummet i rygsøjlen og kan forårsage afklemning af nerverne i rygsøjlen.
Spinal stenose kan også være forårsaget af spondylose. Spondylose er degeneration af rygsøjlen, hvor de intervertebrale skiver og led degenererer. Spondylolistese kan også være en årsag til spinalstenose. Spondylolistese er, når en ryghvirvel glider frem og ikke er på plads. Diskusprolaps kan forårsage spinalstenose, da den udbulede diskus kan trykke på rygmarven eller rødderne. Andre årsager er fortykkede ledbånd, brud på rygsøjlen, skader, rygmarvscyster eller tumorer.
Generelle symptomer på spinalstenose omfatter smerter, følelsesløshed, snurren og svaghed i nakke, ryg, arme, ben, hænder eller fødder. Ved cervikal spinalstenose er der ofte nakkesmerter, følelsesløshed eller snurren i armen, hånden, benet eller foden. I mere alvorlige tilfælde af cervikal stenose kan der være balanceproblemer, tab af funktioner og muskelsvaghed i hænderne og tab af blære- eller tarmkontrol.
Når man ser på lumbal spinal stenose, er der oftest smerter i balderne, lårene eller læggene, når man går, løber og står. Disse smerter lindres normalt ved at bøje ryggen eller sidde ned. I sjældne tilfælde kan lumbal spinalstenose medføre svaghed i benene eller tab af følesansen omkring mellemkødet, anus, blære og tarm. Symptomerne på spinalstenose udvikler sig ofte og forværres over tid uden behandling eller indgreb.
Lumbal spinalstenose er også relateret til iskias. Erhvervet lumbal spinalstenose (LSS) er en almindelig årsag til iskias hos midaldrende/ældre patienter. Iskias resulterer i smerter/paræstesi i iskiasnerven, som udspringer fra lændehvirvelsøjlen og løber ned lige forbi knæet.
Diagnosen spinalstenose er normalt baseret på en klinisk evaluering fra en læge efter en fysisk undersøgelse og indsamling af medicinsk historie. Spinalstenose kan også diagnosticeres på baggrund af billeddannende tests som MRI (magnetisk resonans) eller CT-scanninger. Røntgenscanninger kan også være i stand til at opdage sporer.
Nogle gange kan en person have brug for et kirurgisk indgreb som f.eks. spinal dekompressionskirurgi. Denne dekompressionsprocedure fjerner knoglesporer eller vækster og betændt væv for at åbne rygmarven og nerverødderne. Der er mulighed for en minimalt invasiv kirurgisk tilgang, som kan mindske vævsskader og risici. Denne tilgang indebærer et mindre snit og en reduceret risiko for infektion. I nogle tilfælde kan kirurger udføre en rygmarvsfusion, hvis der er en fejlstilling i rygsøjlen, som forårsager kompression af nerverødderne. Disse operationer kan være forbundet med potentielle risici som f.eks. blodpropper. En læge vil hjælpe med at vurdere, om en rygoperation er den bedste løsning for den enkelte patient.
Andre ikke-kirurgiske behandlinger, der kan hjælpe med at lindre smerter, omfatter smertestillende medicin. Der findes receptpligtig medicin som f.eks. antiinflammatorisk medicin eller analgetika, der hjælper med smerte- og symptombehandling. Steroid- eller kortikosteroidindsprøjtninger kan også hjælpe med at mindske hævelsen og smerten forårsaget af spinalstenose.
Spinalstenose er en tilstand, der kan være til stede ved fødslen. Det er dog mere sandsynligt, at den skyldes aldersrelaterede ændringer i rygmarvskanalen, som ses i situationer som slidgigt eller andre tilstande som f.eks. diskusprolaps. En indsnævring af rygmarvskanalen lægger pres på rygmarven og rygmarvsnerverne. Det kan give symptomer, der spænder fra meget milde til mere alvorlige.
Forskellige behandlinger kan hjælpe med at mindske symptomerne og kontrollere smerterne. Kirurgiske indgreb kan anvendes i nogle mere alvorlige tilfælde af spinalstenose. Spinal dekompressionsoperationer hjælper med at åbne rygmarvskanalen og lindre tryk eller irritation af rygmarven eller rygmarvsnerverne. I mindre alvorlige tilfælde kan ikke-kirurgiske behandlinger være at foretrække. Disse behandlinger omfatter fysioterapi, massageterapi, medicin som f.eks. muskelafslappende midler eller alternative behandlingsformer som f.eks. akupunktur.
Lumbal spinalstenose - lidelser i bevægeapparatet og bindevævet - Merck Manuals Professional Edition
Spinalstenose - Symptomer og årsager - Mayo Clinic
Spinal stenose: Hvad er det, symptomer, årsager, behandling og kirurgi
Lumbal spinal stenose: Patofysiologi og behandlingsprincip: En narrativ gennemgang - PMC
Ischias - StatPearls - NCBI Bookshelf
Spondylolistese i lænden hos voksne - OrthoInfo - AAOS
https://www.spineuniverse.com/conditions/spinal-stenosis/alternative-treatments-spinal-stenosis
rygsøjle | anatomi og funktion | Britannica
Spinal stenose: Årsager, symptomer, diagnose og behandling
Lumbal spinal stenose - Physiopedia
https://www.spineuniverse.com/conditions/spinal-stenosis/spinal-stenosis-prevention
https://painandspinespecialists.com/things-to-avoid-with-cervical-spinal-stenosis/
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.