Blog om velvære

Hvad er kognitiv adfærdsterapi - hvordan CBT kan hjælpe

Skrevet af Anahana | december 8, 2024

Kognitiv adfærdsterapi, eller CBT, er en form for psykoterapi, der hjælper folk med at identificere og ændre negative tankeprocesser og adfærd. Det er blevet en af de mest anvendte terapeutiske tilgange.

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest effektive behandlinger af angst, depression og kroniske smerter. Den er almindeligvis nyttig ved andre psykiske sygdomme, f.eks. spiseforstyrrelser, stofmisbrug, bipolar lidelse, posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD). Tanken bag CBT er, at da tanker påvirker vores følelser og adfærd, vil resultatet være en ændring i følelser og handlinger, hvis tankemønstrene ændres.

CBT består af ugentlige sessioner med en autoriseret psykolog, og et komplet sæt varer typisk 12-20 uger. Selv hvis en person ikke kan gennemføre et helt sæt, kan nogle få sessioner forbedre den generelle mentale sundhed og give nødvendige mestringsfærdigheder og -strategier.

I løbet af de første par sessioner vil kognitive adfærdsterapeuter hjælpe med at identificere negative tanker og adfærd og arbejde sammen med klienten om at ændre dem. Kognitive adfærdsterapeuter kan også give hjemmeopgaver, såsom at føre dagbog eller øve nye færdigheder uden for sessionerne, for at hjælpe klienten med at udvikle mestringsmekanismer.

Tankemønstre

Tankemønstre henviser til, hvordan mennesker fortolker verden omkring dem og de situationer, de befinder sig i. De har en tendens til at være hjælpsomme eller skadelige. Hver persons tankemønstre er unikke for dem. At identificere usunde mønstre hjælper folk med at udfordre dem og ændre dem til sundere vaner. Her er nogle af de skadelige tankemønstre, som CBT søger at udfordre:

  • Overgeneralisering er, når du ser en enkelt negativ begivenhed som en del af et uendeligt mønster af nederlag. Du kan f.eks. have en dårlig dag på arbejdet og derefter konkludere, at du altid vil være en fiasko.

  • Alt-eller-intet-tænkning er, når du ser tingene i sort og hvidt uden nogen gråtoner. Du kan f.eks. fortælle dig selv, at du er en total fiasko, hvis du ikke er perfekt.

  • Det mentale filter er, når du fokuserer på de negative aspekter af en situation og ignorerer de positive. Du kan f.eks. få feedback på dit arbejde, som overvejende er positiv, men du fokuserer på den ene negative kommentar og ignorerer resten.

  • At diskvalificere det positive er, når du afviser positive oplevelser ved at fortælle dig selv, at de ikke tæller. Du kan f.eks. have en god dag, men så fortæller du dig selv, at det bare var et lykketræf, og at du aldrig vil blive lykkelig.

  • At drage forhastede konklusioner er, når man danner sig en mening eller en tanke uden at have alle fakta. For eksempel kan du se en person stirre på dig og antage, at vedkommende må dømme dig negativt.

  • Forstørrelse/minimering er, når du får noget til at virke vigtigere eller mindre vigtigt, end det er. Du kan f.eks. fortælle dig selv, at en lille fejl, du har begået, beviser, at du er en forfærdelig person.

  • Følelsesmæssig ræsonnering er, når du tror, at det må være sandt, fordi du har det på en bestemt måde. Du kan f.eks. føle dig sikker på, at du vil dumpe en eksamen, selv om der ikke er noget bevis for det.

  • Bør-udsagn er, når du har rigide regler for, hvordan du og andre bør opføre sig. Du kan f.eks. fortælle dig selv, at du altid "bør" være glad, eller at andre mennesker "bør" behandle dig retfærdigt.

  • Etikettering er, når du tildeler dig selv eller andre en negativ etiket. Du kan f.eks. kalde dig selv en "taber", fordi du har begået en lille fejl.

  • Personalisering er, når du bebrejder dig selv for noget, der ikke er din skyld. Du kan f.eks. tro, at hvis nogen ikke kan lide dig, er det, fordi du ikke er god nok.

Disse tankemønstre kan føre til angstlidelser, depression og andre psykiske lidelser. Arbejdet med en CBT-terapeut hjælper dig med at identificere og ændre disse tankemønstre, så du kan reagere på situationer på en sundere måde.

Historie om kognitiv adfærdsterapi

Når man spørger, hvad kognitiv adfærdsterapi er, skal man også overveje, hvordan den blev udviklet. Denne form for kognitiv terapi blev udviklet i 1960'erne af psykiateren Aaron T. Beck, som bemærkede, at hans patienter med depression havde en tendens til at have negative tankemønstre. CBT voksede oprindeligt ud af adfærdsterapi, en anden psykologisk behandlingsmetode, der fokuserer på at ændre adfærd snarere end tanker. Men CBT inkorporerede snart kognitive teknikker, deraf navnet "kognitiv adfærdsterapi".

Nyere forskning har konsekvent vist, at CBT er en effektiv behandling af angst, depression og andre psykiske problemer. Faktisk anbefaler National Institute of Mental Health nu CBT som en førstevalgsbehandling af angst, depression og følelsesmæssige vanskeligheder. Mange sundhedsforsikringsselskaber i nogle lande dækker CBT, da det anses for at være en omkostningseffektiv behandlingsplan.

Hvordan virker kognitiv adfærdsterapi?

CBT virker ved at hjælpe klienter med at forstå, hvordan tanker og adfærd påvirker hinanden. Når du er klar over mønstrene i din tænkning, lærer du at begynde at ændre dem. Hvis du f.eks. er tilbøjelig til at tænke negativt, kan CBT hjælpe dig med at lære at genkende og udfordre dine negative tanker. Denne proces fører til en adfærdsændring, hvilket fører til frigørelse af negative følelser og forbedring af den mentale sundhed.

Som tidligere nævnt udføres CBT normalt ugentligt i 12-20 uger med hjælp fra en kognitiv adfærdsterapeut. Antallet af sessioner kan variere afhængigt af individuelle behov og besluttes normalt af både klient og terapeut. CBT er hovedsageligt baseret på samtaleterapi og omfatter ofte hjemmeøvelser, der giver synergi med de ugentlige sessioner. Øvelserne vil variere fra person til person, afhængigt af hvilke tanker og hvilken adfærd der skal ændres. Nogle almindelige øvelser, der bruges i CBT, omfatter:

  • Identificere negative tanker og overbevisninger
  • Udfordre og ændre negative tanker
  • Lære at slappe af
  • Øvelse i selvsikkerhed og positiv selvsnak
  • Sætte mål og følge op på fremskridt

Kognitiv adfærdsterapi kan leveres personligt, over telefonen eller online. Det foregår i forskellige sammenhænge, som gruppeterapisessioner eller individuelt. Gruppesessioner indebærer ofte, at man deler erfaringer med andre og øver nye færdigheder i et støttende miljø. Individuelle sessioner vil være mere skræddersyede til den enkeltes specifikke behov.

Teknikker til kognitiv adfærdsterapi

Kognitive adfærdsterapiøvelser er en vigtig del af denne terapi. Disse øvelser hjælper folk med at identificere og ændre deres negative tanker og adfærd. De hjælper ofte ens følelsesmæssige sundhed og adfærdsmønstre ved at give mestringsfærdigheder. Nedenfor er nogle eksempler på CBT-øvelser.

Kognitiv omstrukturering er en CBT-øvelse, der hjælper folk med at identificere og udfordre deres negative tanker og uhensigtsmæssige overbevisninger. Øvelsen går ud på at skrive negative tanker ned, evaluere beviserne for og imod hver tanke og skabe et mere realistisk og positivt syn.

Adfærdseksperimentet er en øvelse i kognitiv adfærdsterapi, som hjælper folk med at teste deres negative tanker. Øvelsen går ud på at vælge en aktivitet, som man undgår på grund af sine negative tanker, og så udføre aktiviteten, mens man overvåger sine tanker og følelser.

Eksponeringsterapi er en kognitiv adfærdsøvelse, der hjælper folk med at konfrontere deres frygt. Denne øvelse indebærer gradvis eksponering for det objekt eller den situation, der forårsager frygt, efterfulgt af overvågning af tanker og følelser.

Mindfulness er en øvelse i kognitiv adfærdsterapi, der hjælper folk med at fokusere på nuet. Mindfulness indebærer, at man er opmærksom på sine tanker, følelser og fornemmelser uden at dømme.

Afspændingsteknikker er kognitive adfærdsterapiøvelser, der hjælper folk med stresshåndtering og angstlidelser. Denne øvelse involverer åndedrætsøvelser, progressiv muskelafslapning og visualisering.

CBT til mentale sundhedstilstande

Da CBT tilbyder mestringsstrategier og mestringsmekanismer, er det en effektiv behandling af mange psykiske lidelser, herunder humørsvingninger, svær depression og posttraumatisk stresslidelse. Her er nogle af de mest almindelige psykiske lidelser, som CBT effektivt kan behandle:

Angstlidelser

Angst er en følelse, som mange mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv. Men det kan være invaliderende, når overdreven angst forstyrrer de daglige aktiviteter. Forskning har vist, at CBT er en af de psykologiske terapier, der bruges til at behandle forskellige typer angstlidelser, herunder panikangst, social angst og generaliseret angst.

Denne form for terapi hjælper folk med at identificere og ændre deres negative tanker og adfærd i forbindelse med frygt og angst. Nogle af de teknikker, der bruges i CBT mod angst, omfatter eksponeringsterapi, afslapningsteknikker og kognitiv omstrukturering.

Depression

Depression er en almindelig psykisk sygdom, der forårsager betydelig lidelse og nedsat funktionsevne. CBT hjælper folk med at identificere og ændre deres negative tanker og adfærd i forbindelse med tristhed og fortvivlelse. Forskning har vist, at CBT effektivt behandler depression alene og i kombination med medicin.

Nogle af de teknikker, der bruges i CBT mod depression, omfatter eksponeringsterapi, adfærdsaktivering og kognitiv omstrukturering. CBT hjælper også folk med at håndtere deres depressionssymptomer, som f.eks. søvnproblemer, træthed og lav motivation.

Misbrug af stoffer

Stofmisbrug er en alvorlig tilstand med fire primære karakteristika: fysisk afhængighed, risikofyldt brug, sociale problemer og nedsat kontrol. Det har mange fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser. Forskning har vist, at CBT effektivt behandler stofmisbrug, f.eks. alkoholmisbrug. CBT kan også hjælpe folk med at holde op med at ryge.

CBT hjælper folk med at identificere og ændre deres negative tanker og adfærd i forbindelse med brug af stoffer. CBT kan også hjælpe folk med at håndtere deres abstinenssymptomer og trang. Nogle af de teknikker, der bruges i CBT mod stofmisbrug, er eksponeringsterapi, contingency management og kognitiv omstrukturering.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser forårsager betydelig lidelse og nedsat funktionsevne. CBT hjælper mennesker med spiseforstyrrelser med at identificere og ændre deres negative tanker og adfærd i forbindelse med mad og spisning.

Forskning har vist, at CBT effektivt behandler anorexia nervosa, bulimia nervosa og overspisningsforstyrrelser. Nogle af de teknikker, der bruges i CBT til spiseforstyrrelser, omfatter eksponeringsterapi, kognitiv omstrukturering og interpersonel psykoterapi.

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)

OCD er en alvorlig psykisk lidelse, der forårsager betydelig lidelse og nedsat funktionsevne. Forskning har vist, at CBT effektivt behandler OCD. Nogle af de teknikker, der bruges i CBT til OCD, omfatter eksponeringsterapi, responsforebyggelse og kognitiv omstrukturering.

Folk spørger også om kognitiv adfærdsterapi

Hvad gør kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en form for psykologisk terapi, der hjælper folk med at identificere og ændre negative tanker og adfærd. Kognitiv adfærdsterapi er en af de mest effektive behandlinger af angst og depression og er også nyttig i forbindelse med andre psykiske problemer. Kognitive adfærdsinterventioner hjælper folk med at håndtere følelsesmæssige udfordringer, følelsesmæssige forstyrrelser, psykologiske problemer og stresshåndtering.

Hvor længe varer sessioner med kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi varer typisk 12-20 uger og foregår som regel i ugentlige sessioner med en terapeut. Varigheden af CBT kan være kortere eller længere afhængigt af den enkeltes behov.

Hvad er målet med kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi har til formål at identificere og ændre negative tanker og adfærd. Kognitiv adfærdsterapi indebærer også hjemmeopgaver, som f.eks. at skrive dagbog eller øve nye færdigheder uden for sessionen.

Hvad er et eksempel på kognitiv adfærdsterapi?

Et eksempel på kognitiv adfærdsterapi er at arbejde sammen med en terapeut om at identificere negative tanker og adfærd og derefter ændre disse tanker og adfærd. Kognitiv adfærdsterapi kan også indebære hjemmeopgaver, som f.eks. at føre dagbog eller øve nye færdigheder uden for sessionen.

Hvad er de fem komponenter i kognitiv adfærdsterapi?

De fem komponenter i kognitiv adfærdsterapi er: at identificere negative tanker og adfærd, at ændre negative tanker og adfærd, at sætte mål, at lave hjemmeopgaver og at øve nye færdigheder.

Kan jeg udføre kognitiv terapi på mig selv?

En terapeut bruger som regel CBT i ugentlige sessioner, men du kan også finde CBT-bøger, arbejdsark og online-øvelser, som lærer dig de teknikker, der bruges i CBT. Faktisk er hjemmeøvelser en integreret del af CBT, selv når de udføres sammen med en professionel terapeut.

Referencer

Grundlæggende strategier for kognitiv adfærdsterapi - Psykiatriske klinikker

Kognitiv adfærdsterapi.

Effektiviteten af kognitiv adfærdsterapi: En gennemgang af metaanalyser | SpringerLink

Oversigt - Kognitiv adfærdsterapi (CBT) - NHS.

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi - Mayo Clinic

Kognitiv adfærdsterapi - Wikipedia

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.