I dag kan mange aspekter af hverdagen udløse stressreaktioner, f.eks. arbejdsfrister, parforhold og familieansvar. Selv om stressreaktionen er forventet, kan kronisk og langvarig stress påvirke krop og sind negativt.
Stressresponsen er den måde, hvorpå kroppen reagerer på opfattede trusler. Alle har følt deres stressrespons sætte ind, med hjertebanken og svedige håndflader, når de går ind til en jobsamtale. Det er kroppens flugt- eller kampreaktion, der hjælper mennesker med at overleve, når de konfronteres med farer i omgivelserne. I dag kan stressresponsen være en reaktion på hverdagens stressfaktorer, herunder miljøstress og psykologisk stress.
Stressresponsen drives af det autonome nervesystem, som opdeles i det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er ansvarligt for kroppens kamp- eller flugtreaktion. Det sympatiske nervesystem reagerer på en stressende begivenhed eller en oplevet fare. Det udløser flere fysiologiske ændringer, bl.a. øget hjertefrekvens, blodtryk, vejrtrækning, muskelspændinger og blodsukker.
Den udløsende faktor for stressreaktionen opfattes først af amygdala, som er en del af hjernen, der er ansvarlig for følelsesmæssig behandling. Amygdala opfatter derefter den potentielle trussel og sender en besked til hypothalamus. Hypothalamus er den del af hjernen, der kommunikerer med nervesystemet. Hypothalamus sender derefter information til binyrerne, som frigiver hormonerne adrenalin og noradrenalin. Binyrerne sidder oven på nyrerne og består af to dele: binyrebarken og binyremarven. Adrenalin er det hormon, der forårsager fysiologiske ændringer i kroppen, som f.eks. øget hjertefrekvens, forhøjet blodtryk og frigivelse af blodsukker.
Binyrerne frigiver også hormonet kortisol som reaktion på stress. Når de oprindelige niveauer af adrenalin falder, begynder en sekundær stressreaktion kaldet HPA-aksen, som holder det sympatiske nervesystem aktivt. I dette sekundære system frigiver hypothalamus kortikotropinfrigørende hormon (CRH), som får hypofysen til at frigive et hormon kaldet adrenokortikotropt hormon (ACTH). Endelig frigiver binyrerne kortisol som reaktion på disse. Kortisol er et steroidhormon, som indgår i stressresponsen for at holde kroppen i denne stresstilstand. Kortisol har andre vitale roller for kroppen, herunder regulering af stofskifte, blodtryk, blodsukker og kroppens søvncyklus.
Når den oplevede trussel eller stressfaktor aftager, vil stressreaktionen typisk aftage, og kroppen vil vende tilbage til normal funktion. Det er en naturlig og sund reaktion på de stressende situationer, der opstår. Hos en person, der oplever kronisk stress, aftager kamp- eller flugtreaktionen ikke, og niveauet af stresshormoner forbliver højt i lange perioder. Kronisk eller langvarig stress kan resultere i forhøjede kortisolniveauer. Forhøjet kortisol kan påvirke immunforsvaret, fordøjelsessystemet og forplantningssystemet.
Stressresponsen kan forårsage ubehagelige symptomer som hjertebanken, men når stressfaktoren ikke længere er til stede, falder stresshormonerne, og kroppen vender tilbage til normal funktion. Kroppens normale funktion påvirkes, når stressresponsen forbliver aktiveret i lange perioder. Kronisk stress har mange negative virkninger på kroppen og kan udløse andre helbredsproblemer. Kronisk langtidsstress kan føre til følgende: Fordøjelsesproblemer, migræne, angstlidelser, muskelspændinger, søvnløshed, søvnproblemer og sygdom, ofte på grund af nedsat aktivitet i immunsystemet.
Kronisk stress er relateret til andre tilstande som forhøjet blodtryk, angst og depression, afhængighed, fedme osv. Kronisk stress kan resultere i usunde håndteringsmekanismer, herunder under- eller overspisning, overdrevent alkoholforbrug, rygning osv.
En teknik til stressreduktion er at praktisere meditation. Meditation hjælper med at få både krop og sind til at slappe af. Meditation kan indarbejdes i en daglig rutine og hjælpe nogen med at forberede sig på dagen, hjælpe dem med at falde i søvn eller endda hjælpe dem med at reflektere over deres typiske stressudløsere og -reaktioner.
Regelmæssig motion er også en effektiv form for stressreduktion. Alle former for motion, herunder udholdenhed, styrke, lav intensitet og høj intensitet, er gavnlige for at mindske stress. Træning hjælper også med at bevare den fysiske sundhed og kan hjælpe med energiniveauet og søvnkvaliteten. Yoga er en motionsform, der hjælper med at reducere stressniveauet. Yoga øger frigivelsen af endorfiner; det hjælper med at forbedre den fysiske sundhed og hjælper med mental afslapning.
Søvn er en vigtig del af både den fysiske og den mentale sundhed. Tilstrækkelig søvn hjælper krop og sind med at håndtere stressfaktorer i livet. Afspændingsteknikker som progressiv muskelafspænding kan hjælpe med at falde i søvn og skabe en god søvnrutine.
At skrive dagbog er et redskab, der gør det muligt for en person at reflektere over personlige stressudløsere. At skrive dagbog kan også hjælpe en person med at udvikle sunde og effektive strategier til at håndtere stress. Endelig er det meget vigtigt at få social støtte til at håndtere stress. At omgive sig med støttende venner og familie kan gøre en enorm forskel i ens evne til at håndtere stress.
Kroppen har en stressreaktion for at forberede sindet og kroppen på potentielle trusler eller farer. Fysiologiske reaktioner som øget hjerterytme, øget vejrtrækning og frigivelse af blodsukker forbereder kroppen og sindet på enten at flygte fra fare eller at kæmpe. Stressresponsen kan hjælpe os med at klare udfordringer i hverdagen ved at give os en bølge af energi og øget opmærksomhed og fokus.
Nogle niveauer af stress er helt normale og endda sunde. Når stress begynder at give langvarige fysiske symptomer som migræne, fordøjelsesproblemer, søvnløshed osv. er det et tegn på, at stressniveauet er for højt.
Der er mange grunde til, at folk kan have forskellige stressreaktioner eller have lettere eller sværere ved at håndtere livets stressfaktorer. Stressniveauer og stressreaktioner kan have genetiske forbindelser. Væsentlige livsbegivenheder kan også påvirke, hvordan man reagerer på stress, især i barndommen. Stress påvirker alle forskelligt, og en persons stressreaktion kan også hænge sammen med miljøet, social støtte og coping-mekanismer.
Den integrerede stressrespons (ISR) er en cellulær mekanisme, der aktiveres, når cellerne oplever akut stress, f.eks. næringsmangel eller virusinfektion. Den justerer proteinproduktionen for at hjælpe cellen med at klare gentagen akut stress og genoprette homeostasen. ISR reducerer den generelle proteinsyntese, mens den øger produktionen af specifikke proteiner, der hjælper stressresponssystemet og cellernes genopbygning.
Forståelse af stressresponsen - Harvard Health
Kronisk stress sætter dit helbred på spil - Mayo Clinic
Kronisk stress > Faktaark > Yale Medicine
Virkningerne af stress på din krop
Meditation: En enkel og hurtig måde at reducere stress på.
Yoga mod stress: Åndedræt, stillinger og meditation til at berolige angst
Stressens virkninger på kroppen
Kortisol: Hvad det er, funktion, symptomer og niveauer
Kronisk stress sætter dit helbred på spil - Mayo Clinic
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.