Det kaldes også SAD og er en sæsonbetinget affektiv lidelse, der ofte ses i vintermånederne, og som efterligner symptomer på depression.
Årstidsbestemt affektiv sindslidelse eller "SAD" er en type depression, der opstår ved årstidsskift. Årstidsbetinget depression er mere almindeligt kendt som sæsonbetinget depression, vinterdepression eller vinterblues. Årstidsbetinget depression medfører betydelige ændringer i humør og adfærd.
SAD opstår oftest om vinteren, når dagslyset bliver kortere. Årstidsbetinget depression rammer sjældent mennesker i forårs- og sommermånederne. For både vinter- og sommersæsonbetinget affektiv sindslidelse gælder det, at symptomerne kommer og går omkring samme tidspunkt hvert år. Symptomerne starter som regel med at være milde i begyndelsen af årstidsskiftet, f.eks. om efteråret, og bliver derefter mest alvorlige midt i årstiden, f.eks. om vinteren.
For både sommer- og vintersæsonbetinget affektiv sindslidelse følger symptomerne et sæsonmønster; derfor vil de optræde i starten af en sæson og aftage i slutningen af sæsonen.
Ved vintersæsonbetinget affektiv sindslidelse (den mest almindelige SAD) vil folk ofte begynde at føle sig nedtrykte og have lav energi i det sene efterår eller den tidlige vinter. Folk kan begynde at sove mere og opleve mere træthed i løbet af dagen. Andre symptomer er, at man føler sig trist og græder mere end normalt, har følelser af håbløshed og selvmordstanker. Man kan føle sig mindre interesseret i at deltage i aktiviteter, som man tidligere var glad for, og man kan begynde at trække sig fra venner og familie. Andre symptomer er vægtøgning, overspisning, især af stivelsesholdige og søde fødevarer, og trang til kulhydrater. Symptomerne på vinterdepression vil ofte begynde at forsvinde om foråret eller i forsommeren.
Folk, der oplever sæsonbetinget depression i sommermånederne, kan have andre symptomer end dem, der oplever sæsonbetinget depression i vintermånederne. Disse symptomer kan omfatte øget angst eller irritation, irritabilitet, søvnbesvær og søvnløshed samt vægttab.
Kortere dage kan også forårsage forstyrrelser i søvn- og vågenmønsteret (døgnrytmen) og ændringer i kroppens melatoninniveauer. En overproduktion af melatonin på grund af mindre sollys kan medføre øget søvnighed og døsighed.
Ved sommer-SAD kan symptomerne begynde i det tidlige forår eller om sommeren. I sommermånederne producerer kroppen måske ikke nok melatonin. Nedsatte niveauer af melatonin kan forårsage de symptomer på søvnløshed, angst og irritabilitet, der ses ved sæsonbetinget depression om sommeren. Andre symptomer omfatter et højt stressniveau og nedsat appetit.
Tilstedeværelsen af en anden stemningslidelse, som f.eks. svær depression eller bipolar lidelse, kan øge din risiko for at opleve sæsonbetinget affektiv sindslidelse. Hvis du har familiemedlemmer med sæsonbetinget depression eller andre humørsygdomme, kan det desuden gøre dig mere modtagelig for sæsonbetinget depression.
At bo længere væk fra ækvator kan også spille en rolle, da der er mere ekstreme ændringer mellem årstiderne og dagslyset. Dagtimerne bliver meget kortere om vinteren og meget længere om sommeren. Når man bor længere væk fra ækvator, betyder det desuden, at der er mindre sollys i vintermånederne. Endelig kan det at bo i et overskyet klima med begrænset eksponering for direkte sollys også øge risikoen for at opleve sæsonbetinget affektiv sindslidelse.
Det er også gavnligt at udsætte sig for naturligt lys så meget som muligt i vintermånederne. Eksponering for sollys hjælper vores krop med at producere D-vitamin. Derfor kan folk, der bor i klimaer med begrænset soleksponering, have gavn af at tage et D-vitamintilskud.
At spise en afbalanceret kost og motionere regelmæssigt kan også hjælpe på symptomerne på sæsonbetinget depression. Det er vigtigt at sikre, at man får nok søvn for at opretholde en ordentlig søvncyklus.
Andre behandlinger kan omfatte yoga, meditation eller mindfulness-øvelser. Meditation og mindfulness-øvelser kan hjælpe dig med at anerkende og forstå dine følelser. Meditation kan også hjælpe med at øge niveauet af serotonin. Yoga kan hjælpe dig med at forbinde krop og sind og hjælpe dig med at blive opmærksom på de forandringer, der sker, når årstiderne skifter. Yoga og meditation kan også hjælpe med at håndtere stressniveauer og være en form for fysisk aktivitet, som kan hjælpe på symptomer på SAD.
Psykoterapi, en form for samtaleterapi, kan også hjælpe mennesker, der oplever sæsonbetinget affektiv sindslidelse. Endelig kan nogle mennesker opleve, at antidepressiv medicin som f.eks. selektive serotonin-genoptagelseshæmmere kan hjælpe med sæsonbetinget affektiv sindslidelse.
NIMH " Årstidsbestemt affektiv lidelse
Sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD) - Symptomer og årsager - Mayo Clinic
Sæsonbetinget affektiv sindslidelse (SAD) | CAMH
Sæsonbetinget affektiv sindslidelse | Johns Hopkins Medicine
SAD om sommeren: Sådan ved du, om du har det
Sæsonbetinget depression (sæsonbetinget affektiv lidelse)
7 opmærksomme metoder til at håndtere sæsonbetinget depression
Lys op: Yoga mod sæsonbetinget depression
Fem tips til at komme igennem vinterens følelsesmæssige slam - Headspace
Serotonin: Hvad er det, funktion og niveauer
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.