Det kaldes også SAD og er en sæsonbetinget affektiv lidelse, der ofte ses i vintermånederne, og som efterligner symptomer på depression.
Det vigtigste at vide
- Sæsonbetinget affektiv sindslidelse (SAD) er en form for alvorlig depression, der er knyttet til årstidsændringer, især vinterdepression eller sommerdepression.
- SAD-symptomer omfatter ændringer i søvnmønstre, lav energi og social tilbagetrækning i lighed med svær depression og bipolar lidelse.
- Behandlingen omfatter lysterapi, samtaleterapi og støtte fra en professionel inden for mental sundhed.
- Vinterblues opstår i den tidlige vinter, mens sommerdepression opstår i den tidlige sommer.
- Psykiske lidelser som SAD kan håndteres med den rette behandling.
- Symptomerne på sæsonbetinget depression forværres af mangel på sollys, hvilket påvirker humøret og søvnen.
Hvad er sæsonbetinget affektiv sindslidelse
Årstidsbestemt affektiv sindslidelse eller "SAD" er en type depression, der opstår ved årstidsskift. Årstidsbetinget depression er mere almindeligt kendt som sæsonbetinget depression, vinterdepression eller vinterblues. Årstidsbetinget depression medfører betydelige ændringer i humør og adfærd.
SAD opstår oftest om vinteren, når dagslyset bliver kortere. Årstidsbetinget depression rammer sjældent mennesker i forårs- og sommermånederne. For både vinter- og sommersæsonbetinget affektiv sindslidelse gælder det, at symptomerne kommer og går omkring samme tidspunkt hvert år. Symptomerne starter som regel med at være milde i begyndelsen af årstidsskiftet, f.eks. om efteråret, og bliver derefter mest alvorlige midt i årstiden, f.eks. om vinteren.
Hvad er SAD-symptomerne?
For både sommer- og vintersæsonbetinget affektiv sindslidelse følger symptomerne et sæsonmønster; derfor vil de optræde i starten af en sæson og aftage i slutningen af sæsonen.
Ved vintersæsonbetinget affektiv sindslidelse (den mest almindelige SAD) vil folk ofte begynde at føle sig nedtrykte og have lav energi i det sene efterår eller den tidlige vinter. Folk kan begynde at sove mere og opleve mere træthed i løbet af dagen. Andre symptomer er, at man føler sig trist og græder mere end normalt, har følelser af håbløshed og selvmordstanker. Man kan føle sig mindre interesseret i at deltage i aktiviteter, som man tidligere var glad for, og man kan begynde at trække sig fra venner og familie. Andre symptomer er vægtøgning, overspisning, især af stivelsesholdige og søde fødevarer, og trang til kulhydrater. Symptomerne på vinterdepression vil ofte begynde at forsvinde om foråret eller i forsommeren.
Folk, der oplever sæsonbetinget depression i sommermånederne, kan have andre symptomer end dem, der oplever sæsonbetinget depression i vintermånederne. Disse symptomer kan omfatte øget angst eller irritation, irritabilitet, søvnbesvær og søvnløshed samt vægttab.
Hvad er årsagerne til sæsonbetinget affektiv sindslidelse?
Den mest almindelige årsag til sæsonbetinget affektiv sindslidelse om vinteren er mindre sollys på grund af kortere dagslys. Nedsat udsættelse for sollys kan forårsage kemiske ændringer i hjernen, som kan føre til symptomer på SAD. Nedsat udsættelse for sollys kan påvirke serotoninaktiviteten og føre til depressionssymptomer. Serotonin er et hjernekemikalie, der påvirker humør, fordøjelse, søvn, knoglesundhed og andre kropsfunktioner. Lave serotoninniveauer er forbundet med humørsvingninger og psykiske lidelser, herunder depression og angst, samt søvn- og fordøjelsesproblemer.
Kortere dage kan også forårsage forstyrrelser i søvn- og vågenmønsteret (døgnrytmen) og ændringer i kroppens melatoninniveauer. En overproduktion af melatonin på grund af mindre sollys kan medføre øget søvnighed og døsighed.
Ved sommer-SAD kan symptomerne begynde i det tidlige forår eller om sommeren. I sommermånederne producerer kroppen måske ikke nok melatonin. Nedsatte niveauer af melatonin kan forårsage de symptomer på søvnløshed, angst og irritabilitet, der ses ved sæsonbetinget depression om sommeren. Andre symptomer omfatter et højt stressniveau og nedsat appetit.
Risikofaktorer for at udvikle sæsonbetinget affektiv sindslidelse
Tilstedeværelsen af en anden stemningslidelse, som f.eks. svær depression eller bipolar lidelse, kan øge din risiko for at opleve sæsonbetinget affektiv sindslidelse. Hvis du har familiemedlemmer med sæsonbetinget depression eller andre humørsygdomme, kan det desuden gøre dig mere modtagelig for sæsonbetinget depression.
At bo længere væk fra ækvator kan også spille en rolle, da der er mere ekstreme ændringer mellem årstiderne og dagslyset. Dagtimerne bliver meget kortere om vinteren og meget længere om sommeren. Når man bor længere væk fra ækvator, betyder det desuden, at der er mindre sollys i vintermånederne. Endelig kan det at bo i et overskyet klima med begrænset eksponering for direkte sollys også øge risikoen for at opleve sæsonbetinget affektiv sindslidelse.
Hvad er behandlingerne for sæsonbetinget affektiv sindslidelse?
En behandlingsmulighed for sæsonbetinget affektiv sindslidelse om vinteren er lysterapi. Lysterapi indebærer, at man udsætter sig selv for stærkt kunstigt lys hver dag. Specielt lys og udstyr, som f.eks. en lysterapikasse, er lavet til lysterapi.
Det er også gavnligt at udsætte sig for naturligt lys så meget som muligt i vintermånederne. Eksponering for sollys hjælper vores krop med at producere D-vitamin. Derfor kan folk, der bor i klimaer med begrænset soleksponering, have gavn af at tage et D-vitamintilskud.
At spise en afbalanceret kost og motionere regelmæssigt kan også hjælpe på symptomerne på sæsonbetinget depression. Det er vigtigt at sikre, at man får nok søvn for at opretholde en ordentlig søvncyklus.
Andre behandlinger kan omfatte yoga, meditation eller mindfulness-øvelser. Meditation og mindfulness-øvelser kan hjælpe dig med at anerkende og forstå dine følelser. Meditation kan også hjælpe med at øge niveauet af serotonin. Yoga kan hjælpe dig med at forbinde krop og sind og hjælpe dig med at blive opmærksom på de forandringer, der sker, når årstiderne skifter. Yoga og meditation kan også hjælpe med at håndtere stressniveauer og være en form for fysisk aktivitet, som kan hjælpe på symptomer på SAD.
Psykoterapi, en form for samtaleterapi, kan også hjælpe mennesker, der oplever sæsonbetinget affektiv sindslidelse. Endelig kan nogle mennesker opleve, at antidepressiv medicin som f.eks. selektive serotonin-genoptagelseshæmmere kan hjælpe med sæsonbetinget affektiv sindslidelse.
Ofte stillede spørgsmål om sæsonbetinget affektiv sindslidelse
Hvordan ved jeg, om jeg har SAD?
- Hvis du praktiserer mindfulness og tjekker dit humør og dine følelser, kan det hjælpe dig med at forstå dit humør og dine følelser, og hvordan de ændrer sig i løbet af året.
- Læg mærke til, om du oplever betydelige humørsvingninger på bestemte årstider.
- Du vil måske også bemærke, at der i bestemte årstider, især i vintermånederne, sker ændringer i dit søvnmønster, din appetit eller dit energiniveau.
- Vær åben over for at diskutere disse ændringer med din læge eller psykolog.
Hvordan får man diagnosen sæsonbetinget affektiv sindslidelse?
- En læge eller psykolog vil se på dine symptomer, din personlige familiehistorie og din livsstil.
- Læger vil ofte se på, om symptomerne opstår på samme tid af året (f.eks. i løbet af efteråret/vinteren) i mindst to år.
Er der andre navne for sæsonbetinget affektiv sindslidelse?
- Den sæsonbetingede affektive lidelse kan også være kendt som:
- Vinterblues
- Vinterdepression
- Sæsonbetinget depression
- SAD
- Sommerdepression
Referencer
NIMH " Årstidsbestemt affektiv lidelse
Sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD) - Symptomer og årsager - Mayo Clinic
Sæsonbetinget affektiv sindslidelse (SAD) | CAMH
Sæsonbetinget affektiv sindslidelse | Johns Hopkins Medicine
SAD om sommeren: Sådan ved du, om du har det
Sæsonbetinget depression (sæsonbetinget affektiv lidelse)
7 opmærksomme metoder til at håndtere sæsonbetinget depression
Lys op: Yoga mod sæsonbetinget depression
Fem tips til at komme igennem vinterens følelsesmæssige slam - Headspace
Serotonin: Hvad er det, funktion og niveauer
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
