Stigmatisering af mental sundhed refererer til negative holdninger og følelser over for mennesker med mentale sundhedsudfordringer. Mental sundhed kan forhindre folk i at søge behandling for psykisk sygdom og kan påvirke folk negativt i deres sociale, arbejdsmæssige og personlige liv.
Vigtige pointer
- Stigmatisering af mental sundhed indebærer negative holdninger til personer med mentale sundhedsudfordringer, hvilket fører til diskrimination og barrierer for behandling.
- Uddannelse og forståelse kan reducere stigmatisering og fremme empati og støtte til personer med psykiske problemer.
- Støtte fra samfundet og inkluderende miljøer er afgørende for at bekæmpe stigmatisering og støtte bedring af mental sundhed.
Stigmatisering af mental sundhed
Udtrykket stigma henviser generelt til negative holdninger til noget eller nogen. Når man ser på psykisk sygdom, indebærer stigmatisering af psykisk sundhed normalt, at en person med psykiske udfordringer bliver miskrediteret, ignoreret eller reduceret fra en hel person til en stereotyp.
Historisk set er mennesker med psykisk sygdom og psykiske problemer blevet kaldt skadelige udtryk som "psykotisk", "forstyrret", "skør" eller "sindssyg". Diskrimination kan ofte forekomme på grund af stigmatisering af psykisk sygdom, hvilket kan have meget skadelige virkninger. Stigmatisering af mental sundhed er en barriere for diagnosticering og behandling af mentale sundhedstilstande.
Hvorfor er der stigmatisering af mental sundhed?
Stigmatisering kommer generelt af manglende uddannelse eller forståelse. Folk er så hurtige til at dømme og stemple stereotyper som fakta, og derfor bliver psykiske problemer ofte afvist eller ignoreret. Selv om der er sket en vis forbedring i uddannelsen i mental sundhed, findes stigmatiseringen af mental sundhed stadig i dag.
Ifølge en undersøgelse er der for nylig sket betydelige ændringer i den offentlige stigmatisering af psykisk sygdom. Den offentlige stigmatisering af svær depression er faldet i løbet af de sidste 22 år. Men den offentlige stigmatisering af andre psykiske sygdomme, såsom skizofreni eller alkoholafhængighed, har ikke ændret sig.
Interessant nok er der også sket en stigning i den offentlige accept af de biomedicinske årsager til psykiske sygdomme. Med tiden er folk blevet mere tilbøjelige til at acceptere, at et genetisk eller biokemisk problem kan forårsage psykiske sygdomme.
Eksempler på stigmatisering af mental sundhed
Der findes mange typer stigmatisering af mental sundhed. Nogle kategorier af stigmatisering omfatter offentlig, institutionel og selvstigmatisering, men det er ikke en komplet liste. Diskrimination, stereotyper og fordomme er også ord, der ofte forbindes med stigmatisering, da en stor del af stigmatiseringen er forankret i disse begreber.
Et eksempel under ideen om stereotyper og fordomme ville være stereotypen om, at psykisk syge mennesker er farlige, inkompetente, selvforskyldte og uforudsigelige. Dette eksempel ville falde ind under offentlig stigmatisering, en mere generel overbevisning. I dette tilfælde kan eksterne faktorer som f.eks. repræsentationer af mennesker med psykisk sygdom i medierne påvirke denne overbevisning.
Institutionel stigmatisering involverer politikker og handlinger fra store institutioner, som enten bevidst eller ubevidst påvirker mennesker med psykiske sygdomme negativt.
Selvstigmatisering er, når mennesker med en psykisk sygdom har negative tanker og holdninger til sig selv på grund af deres psykiske sygdom. Et eksempel på selvstigmatisering er, når mennesker med psykisk sygdom føler, at de ikke er i stand til eller har skylden for deres psykiske sygdom.
Racemæssige og etniske påvirkninger af stigmatisering af mental sundhed
Stigmatiseringen af alvorlige psykiske sygdomme kan være et stort problem, især i visse racemæssige og etniske samfund. Derfor kan mennesker i disse kulturer opleve en mere markant barriere for at søge mental sundhedstjeneste.
Et eksempel kunne være i visse asiatiske kulturer, hvor man ser ned på at søge professionel hjælp til mennesker med psykisk sygdom. Det strider mod visse kulturelle værdier som stærke familiebånd, følelsesmæssig tilbageholdenhed og undgåelse af skam.
Derudover er der blandt andre grupper i det afroamerikanske samfund en generel mistillid til det psykiatriske sundhedssystem, som kan forhindre folk i at søge formel psykiatrisk behandling.
Negative effekter af stigmatisering af mental sundhed
Stigmatisering af psykisk sygdom forhindrer i gennemsnit 40 procent af mennesker med angst eller depression i at søge lægehjælp ifølge statistikker om psykisk sundhed. Det kan i alvorlig grad påvirke folks trivsel, ændre deres syn på sig selv og hele deres selvopfattelse og føre til selvstigmatisering af deres mentale sundhedstilstand.
Stigmatisering af psykisk sygdom kan påvirke mennesker med psykisk sygdom i alle faser af deres psykiske rejse, uanset om det er, mens de er i behandling, begynder at blive raske eller kommer sig.
Tilbageholdenhed med at søge hjælp
Sammen med vanskelighederne ved at få adgang til mental sundhedsstøtte og frygten for negative resultater er stigmatiserende negative overbevisninger blandt de mest betydningsfulde barrierer for at søge hjælp til følelsesmæssige eller mentale problemer.
På det institutionelle plan kan lovgivning, finansiering og tilgængeligheden af tjenester for mental sundhed være betydelige barrierer for psykisk syge personer. På samfundsniveau er offentlighedens generelle holdninger og adfærd over for psykisk sygdom væsentlige barrierer.
Igangværende forskning tyder på, at de, der bor i lande med højere grad af hjælpesøgning, brug af behandling, bedre adgang til information om mental sundhedshåndtering og mindre stigmatiserende holdninger, har tendens til at have lavere grad af selvstigmatisering og oplevet diskrimination.
På globalt plan findes der dog stadig stigmatiserende holdninger. Specifikt har det vist sig, at tilbageholdende overbevisninger om effektiviteten af behandling og mentale sundhedstjenester ved behandlingens start påvirker adfærden i forbindelse med mental sundhed.
Stigmatisering af mental sundhed i samfundet
Stigmatisering af mental sundhed er et stort problem for folkesundheden. På grund af den nylige anerkendelse af stigmatisering af mental sundhed har mange lande, såsom Canada, New Zealand, Danmark og Storbritannien, udviklet folkesundhedsprogrammer til at håndtere mentale sundhedstilstande.
I Storbritannien er anti-stigma-programmer rettet mod forskellige grupper og fungerer på flere niveauer for at støtte folks mentale sundhed. De omfatter nationale sociale marketingkampagner og små samfundsgrupper. Selv om disse programmer er på plads, er der endnu ikke tilgængelige data om deres effektivitet.
Stigmatisering af mental sundhed i professionelle omgivelser
Arbejde kan være positivt for den mentale sundhed; det kan give et levebrød, en følelse af selvtillid, en mulighed for positive relationer og flere andre fordele. Men dårlige arbejdsmiljøer, herunder diskrimination og ulighed, for store arbejdsbyrder, lav jobkontrol og usikkerhed, kan alle føre til dårlige mentale sundhedsproblemer.
En stor procentdel af voksne i den arbejdsdygtige alder rapporterer, at de har en psykisk lidelse. I betragtning af denne statistik er det klart, at arbejdsmiljøer, der understøtter mental sundhed og mentale sundhedstilstande, skal fremmes. Der findes praktiske tiltag, som kan forebygge mentale sundhedsrisici, beskytte og fremme sundheden og støtte medarbejdere med disse lidelser.
Nogle anbefalede strategier er at uddanne ledere i strategier for mental sundhed, uddanne medarbejdere i mental sundhedskompetence og implementere interventioner og muligheder for personer med mentale sundhedsproblemer.
Det er et vigtigt emne at diskutere; en national undersøgelse fra American Psychiatric Association (APA) viste, at stigmatisering af mental sundhed var en betydelig udfordring på arbejdspladsen.
Halvdelen af arbejdstagerne var bekymrede for at diskutere psykiske lidelser og problemer på deres arbejde, og mere end en tredjedel var bekymrede for at blive skubbet tilbage eller fyret, hvis de søgte psykiatrisk behandling for deres psykiske lidelser.
Selv om der er en generationskløft, var millennials mere tilbøjelige til at tale om deres mentale sundhedstilstand end babyboomers.
Stigmatisering af mental sundhed i sociale sammenhænge
Da stigma er et socialt fænomen, kan dette stigma ofte forekomme i sociale sammenhænge. Uanset om det er blandt jævnaldrende, venner eller familiemedlemmer, kan en person, der er offer for stigmatisering, føle, at de bliver behandlet anderledes og udelukket fra mange ting i samfundet på grund af deres mentale helbred. Det kaldes social stigmatisering.
Personer med alvorlig psykisk sygdom kan identificere sig og blive stemplet med deres tilstand og dermed blive sårbare over for fordomme og psykisk diskrimination.
Det kan føre til lavt selvværd og selvstigmatisering, tøven over for psykiatrisk behandling, forsinkelse med at søge behandling og tilbagetrækning fra samfundet i almindelighed.
Derfor er det klart, at stigmatisering inden for social stigmatisering kan forværre allerede eksisterende mentale sundhedsproblemer og bagatellisere mentale sundhedstilstande.
Håndtering af stigmatisering af mental sundhed
Mange ændringer kan hjælpe med at reducere stigmatiseringen af mental sundhed. Den første er uddannelse; at kende fakta og forskning om psykisk sygdom og psykiske lidelser kan hjælpe folk med at føle empati med dem, der har en psykisk lidelse.
Bevidsthed om holdninger og adfærd er også vigtig, især når det gælder om at fange fordømmende tænkning og tidligere stereotype opfattelser af mental sundhed.
Sammen med dette er sprog, at vælge ord omhyggeligt og være bevidst om, hvad der kommunikeres til personer med psykiske lidelser.
At uddanne andre og dele viden kan også være meget effektivt, især når det gælder om at bekæmpe myter og negative stereotyper om mentale sundhedsproblemer.
At støtte mennesker med psykiske udfordringer og fokusere på det positive kan være med til at reducere stigmatisering, da det kan hjælpe mennesker med psykiske lidelser med at genvinde deres selvopfattelse.
Endelig er det vigtigt at fremme lighed og inklusion, da diskrimination af mennesker med psykiske problemer er udbredt.
Opbygning af stærkere fællesskaber for mental sundhed
En af de mest effektive måder, hvorpå mennesker, der kæmper med psykisk sygdom, kan hjælpe med at komme sig, er at udnytte ressourcer og få støtte til deres mentale sundhed. At opbygge stærkere fællesskaber betyder at skabe en støttegruppe med mennesker, man stoler på.
Disse fællesskaber kan bestå af en tæt kreds af familiemedlemmer og venner eller endda udvides til fagfolk inden for mental sundhed, lokale sundhedscentre og lokale centre for mental sundhed.
Der findes omkring syv typer af social støtte; de omfatter følelsesmæssig støtte, informationsstøtte, håndgribelig støtte, bekræftende støtte og støtte til at høre til. Hvis man starter på ét område, kan det åbne muligheder for andre at udforske og skabe en mere positiv atmosfære.
Uddannelse omkring stigmatisering af mental sundhed
Uddannelse er afgørende for at reducere stigmatiseringen og give folk mulighed for at få perspektiv og forståelse. Som tidligere nævnt har visse lande taget initiativer på nationalt plan for at bekæmpe stigmatisering af mental sundhed og øge bevidstheden om mental sundhed.
Nogle skoler har taget skridt til at reducere stigmatisering af mental sundhed. For eksempel er skoler begyndt at indarbejde anti-stigma-praksisser på en kulturelt inkluderende måde, og der er en øget prioritet for skoler til at målrette mentale sundhedsproblemer.
Oplysningskampagner i lokalsamfundet, læseplansbaserede læringsprogrammer og sikre og støttende miljøer bliver mere almindelige. Selv om skoler og andre institutioner gør en indsats for at øge bevidstheden om mental sundhed og mindske stigmatiseringen af psykisk sygdom, kan der stadig gøres mere.
Ressourcer
Psychiatry.org - Stigma, fordomme og diskrimination mod mennesker med psykisk sygdom
Håndtering af stigmatisering | CAMH
Mental sundhed på arbejdspladsen
Stigmatisering af psykisk sygdom, hjælpesøgning og folkesundhedsprogrammer - PMC
Forstå de forskellige typer af social støtte - Home Base
Reducering af stigmatisering af mental sundhed i skolerne
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
