Table of Contents
Nøglen til at stoppe bekymringscyklussen er at konfrontere udløsende faktorer og skifte tankegang. At bruge mentale og fysiske teknikker, der øger afslapning, meditation og positivitet, reducerer stress.
Bekymring er mere end bare angst over en enkeltstående begivenhed; den kan vokse og blive kronisk. Bekymringer kan være over alt, lige fra et job til et familiemedlem eller livet i almindelighed. Livet skaber vanskelige situationer, som ofte får os til at tvivle på, hvordan vi vil reagere, eller hvor meget det vil påvirke os. Konstant bekymring skaber angst og negative følelser, der truer det følelsesmæssige og fysiske helbred.
Betydningen af bekymring
Bekymring betyder at have bekymrende tanker, der konstant kører gennem hovedet og er relateret til noget specifikt. Bekymring kan også skyldes en dyster, ildevarslende følelse over noget, der måske vil ske. Den del af hjernen, der er ansvarlig for vores adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktioner og bearbejdning, det limbiske system, er stedet for bekymring. Bekymring forekommer kun hos mennesker, ikke hos dyr.
De fleste mennesker er bekymrede for deres helbred, større ændringer i livet og arbejds- eller skolerelaterede opgaver. Det fører til øget stress, som kan give søvnløse nætter. Søvnløshed mindsker energien i løbet af dagen og øger de negative tanker. Man kan ikke hvile ordentligt, og sindet lever aktivt i bekymring. Konstant bekymring reducerer lykke og glæde og forstyrrer vores hverdag.
Kronisk bekymring
Konstant eller vedvarende bekymring er et tegn på kronisk stress, der kan blive til kronisk bekymring. Kroppen reagerer på negative tanker, men sindet giver ikke nogen forklaring på hvorfor. Overdreven bekymring sætter sindet i panik, frygt og nervøsitet, hvilket får synet på livet til at være ubalanceret og negativt. Bekymring skaber angst, og når disse tanker kommer ind i dagligdagen, kan de mærkes på alle livets områder, f.eks. arbejde, økonomi og fritidsaktiviteter, som en person regelmæssigt deltager i. Stress sætter sindet i en usund tilstand, som er farlig for den følelsesmæssige styrke og det energiniveau, der gør det muligt at udføre de nødvendige opgaver.
Generaliseret angstlidelse
Angst er en kombination af bekymring og uro. Kronisk bekymring er et vigtigt symptom på generaliseret angst (GAD). For at blive diagnosticeret med generaliseret angst skal man opfylde specifikke kriterier som vanskeligheder med at kontrollere eller reducere bekymringerne, overdreven bekymring i mindst seks måneder og andre fysiske symptomer forårsaget af bekymringerne, f.eks. en anspændt kæbe. Dette må ikke forveksles med et mindre, periodisk bekymringsmønster, som ikke er lig med GAD.
Generel angstlidelse kan have en negativ indvirkning på det følelsesmæssige og fysiske helbred. Den forårsager søvnløshed, maveproblemer, hovedpine, manglende koncentration og muskelspændinger, som fører til en følelse af uro. Du kan også blive aggressiv, når du reagerer på bekymringer og lader dine følelser gå ud over dine omgivelser eller dulmer smerten ved at misbruge stoffer eller alkohol.
Almindelige årsager til bekymring
Mange ting kan udløse bekymring i en persons liv og variere i sværhedsgrad. Interne og eksterne faktorer kan forårsage dem. At forstå de mulige årsager kan gøre det lettere at få hjælp og vejledning og behandle angstlidelser.
Tidligere eller nuværende traumer
Et traume kan være en nylig skade, vold i hjemmet, brug af stoffer og alkohol eller dødsfald i familien. Det kan også være en anden persons traume, som du har været vidne til, men som ikke er sket for dig. Børn, der har været vidne til eller har gennemgået en stor mængde overgreb og traumer, oplever i højere grad angstlidelser end børn med mindre traumer. Personer, der har oplevet traumer ved flere lejligheder, er mere tilbøjelige til at bekymre sig for meget på grund af det antal gange, de har været i traumatiske situationer.
Dårlig mental sundhed
Folk deltager mindre i sociale arrangementer, fordi de er stressede over at skulle interagere med andre eller bekymrede for, at der skal ske noget forfærdeligt. Det kan føre til social isolation og til, at man lukker verden ude. Overdreven bekymring påvirker sindet kraftigt, da tanker om bekymringer kommer fra hjernen.
Social angst gør det svært at gå ud, nyde livet og skabe minder med venner og familie. Man går glip af meget på grund af dårlig mental sundhed. Sindet føles som et kaotisk, larmende rod, og positive følelser kan ikke mærkes. Mental sundhed kan også påvirke din hygiejne og din kognitive ydeevne, f.eks. problemløsning. Psykiske problemer som depression kan også udløse kronisk bekymring.
Nuværende opgaver
Pligter, arbejde eller skoleansvar kan veje tungt på livets mentale og fysiske aspekter - lange arbejdstider, håndtering af vanskelige mennesker eller flere opgaver, der skal færdiggøres inden en deadline. Bekymring udløser en idé om, at vi ikke kan afslutte eller komme igennem opgaverne, eller at tiden ikke er på vores side.
Helbredstilstande eller sygdomme
Diagnosticering af sygdomme, helbredsforskrækkelser og en historie med helbredsproblemer kan forårsage alvorlige bekymringer. Mange bekymrer sig om at være syge, selv om de ikke har symptomer. Sundhedsbekymringer kan handle om en selv eller en nærtstående.
Bekymringer kan påvirke livskvaliteten og få helbredet til at forværres over tid eller inden for en kort periode. Kroppen sættes i kamptilstand på grund af frygt. Symptomerne på overdreven bekymring, som kan påvirke kroppen, er hovedpine, panikanfald, intens hjerterytme og problemer med immunforsvaret og fordøjelsessystemet. Frygt sætter en persons krop i kamp- eller flugttilstand.
<h2">Hvordan man holder op med at bekymre sig og begynder at leve</h2> <p>Bekymring kan føre til vanskeligheder med at være produktiv, fordi den distraherer en person fra skole, arbejde, skole og det sociale liv. Angst opsluger tænkningen. Her er, hvordan man kan sænke bekymringsniveauet og begynde at leve. </p> <h3>Brainstorm en liste over bekymringer</h3> <p>Konfrontér bekymringerne direkte og planlæg en periode i løbet af dagen, hvor du er opmærksom på dem og har tid til at bekymre dig. Det hjælper med at reducere stress og ængstelige tanker og forbedrer søvnkvaliteten. Start med at vælge et tidspunkt på dagen, hvor du afsætter omkring 20 minutter til at sætte dig ned og bekymre dig. Giv dem fuld opmærksomhed, og anerkend alle dine bekymringer. Du kan skrive dem ned, tænke dem i hovedet eller tænke højt. Når du koncentrerer dig om dine bekymringer, vil du måske indse, at de var mindre alvorlige, end du troede. <p>Morgenen er måske det bedste tidspunkt at bekymre sig på, fordi man så er fri for bekymringer resten af dagen. Du behøver ikke at bære nogen byrde i løbet af dagen. Men at bekymre sig sent om aftenen er også godt til at rense sindet for bekymringer og smide den vægt, der er opbygget i løbet af dagen. <p>Selv med faste bekymringsperioder kan der stadig opstå bekymringer uden for de planlagte tidspunkter. Denne praksis er beregnet til at give dig mulighed for at kontrollere dine bekymringer. Det kan hjælpe dig med at holde op med at bekymre dig i løbet af dagen. Dit sind er frit til at fokusere på mere produktive tanker.</p> <h3>Dagbog</h3> <p>Opret en dagbog på papir eller en elektronisk enhed, og brug den dagligt til at spore, hvad der gør dig ked af det. Markér, hvor du var, dit stressniveau, og hvad der fik dig til at føle, som du gjorde. Du kan skrive når som helst og skrive alt fra nogle få ord til hele afsnit. Hav din dagbog med dig hele dagen. Tag fat på alt, hvad der giver anledning til ængstelige tanker, da dagbogsskrivning afhjælper stress og forbedrer søvnkvaliteten.</p> <p><a rel="noopener" href="https://www.anahana.com/da/wellbeing-blog/mental-health/gratitude-journal">Journalføring</a> er vigtig, fordi vi nogle gange ikke er klar over, at vi har kroniske angstsymptomer. At tage noter kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der udløser bestemte følelser og hvorfor. Bekymringsmønstre afbryder forbindelsen til vores sind og sjæl, så daglig overvågning er afgørende for at håndtere angst. At skrive dagbog kan få dig til at føle dig mere afslappet og fokuseret på meningsfulde ting.</p> <h3>Snakke med nogen</h3> <p>Du kan berolige din stress, dine nerver og din angst ved at tale direkte med nogen i dit liv. Du kan rationalisere dine følelser og bede om hjælp eller støtte fra andre. Sørg for, at det er en person, du føler dig tryg ved at åbne dig for og stole på. At tale med nogen kan hjælpe med at sænke bekymringsniveauet, fordi du har frigjort dine tanker fra dit sind. Bekymringer leder tankerne væk fra at uddybe forholdet til familie og venner. At kommunikere med en anden person kan hjælpe os med at føle os mindre ensomme og hjælpe os med at føle os hørt og set.</p> <h3>At vende sig væk fra negativ tænkning</h3> <p>Negativ tænkning er almindelig, når man er bekymret. Du begynder gradvist at føle, at du er problemet, og at intet i dit liv vil blive bedre. En af de bedste måder at undgå negative tanker på er at motionere og få kroppen i bevægelse. Det er en nyttig antidepressiv terapi, som frigiver endorfiner og får kroppen til at slappe af.</p> <p>Det er også en god idé at flytte væk fra miljøer eller mennesker, der får dine negative tanker til at vare ved, hvis du kan gøre det. De, der lider af depression eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD), vil se deres omgivelser mere farligt. De nedbryder og engagerer sig i dårlige måder at håndtere stress på. Du antager de værst tænkelige scenarier og ser alt i sort eller hvidt og kæmper for at løse eller afslutte dine problemer. <p>Koncentrer dig om det negative; hvorfor tror du ikke, at du vil nå dine mål? Tror du, at du ikke er noget værd? Hvorfor kan du ikke se en lykkelig slutning på denne situation? Du kan begynde at pege på det modsatte, <a rel="noopener" href="https://www.anahana.com/da/mental-health/positivity">positive situationer</a> ved at evaluere det negative. Der kan være en positiv side ved, at du ikke får et job i en bestemt virksomhed, eller løsningen på et bestemt problem, du går igennem, er lettere, når du tænker på at løse det i stedet for at fokusere på problemet, som det er.</p> <h2>Sådan stopper du overdreven bekymring med mindfulness</h2> <p><img src="https://www.anahana.com/hubfs/How-to-stop-worrying-third-website.jpg" width="850" height="425" loading="lazy" alt="stop overdreven bekymring ved hjælp af mindfulness" style="height: auto; max-width: 100%; width: 850px;"></p> <p>At bekymre sig i en kort periode reducerer angst. Teknikker afleder dine følelser og får det til at se ud, som om du opnår noget. Det giver en løsning på problemet, som nogle gange involverer vurdering og identifikation af problemet.</p> <h3>Åndedrætsøvelser</h3> <p><a rel="noopener" href="https://www.anahana.com/da/breathing-exercise/breathing-exercise">Dyb vejrtrækning</a> hjælper dig med at holde op med at bekymre dig om fremtiden og hjælper dig med at være mere til stede. Tag en stor, men langsom indånding, så luften kan fylde lungerne og maven. Træk derefter vejret langsomt ud gennem munden, eller hvis det er ubehageligt, kan du trække vejret ud gennem næsen. Når du er bekymret, er dine vejrtrækninger ikke rolige og kan give åndedrætsbesvær eller brystkramper, som ofte ses ved panikanfald. <p>Åndedrætsøvelser giver en følelse af ro i sindet. Det kan hjælpe dig med at sove bedre, vågne op udhvilet og forhindre muligheden for panikanfald. En anden dyb vejrtrækningsmetode er <a rel="noopener" href="https://www.anahana.com/da/breathing-exercise/478-breathing">4-7-8-teknikken</a>. Træk vejret langsomt ind, mens du tæller til fire. Fortsæt med det, indtil du når til syv. Pust ud i en tælling, og gentag så ti gange.</p> <h3>Meditation</h3> <p>Meditation er et godt redskab til at forbedre koncentrationen, fordi det øger afslapningen og glæden. Meditation distraherer dig også fra at bekymre dig og holder dig fokuseret på dine mål og opgaver. Det stimulerer også aktiviteten i venstre hjernehalvdel, når man praktiserer mindfulness.</p> <p><a rel="noopener" href="https://www.anahana.com/da/meditation/mindfulness-meditation">Mindfulness-meditation</a> er en øvelse, der bringer sindet, kroppen og sjælen ind i nuet. Find et roligt sted, hvor du kan slå dig ned. Luk øjnene, og træk vejret dybt ind. Ret opmærksomheden mod åndedrættet, og giv slip på tanker om fremtiden og fortiden. <h3>Fysisk træning</h3> <p>Når nogen motionerer, udløser det positive følelser, der fremkaldes af de kemikalier, der kaldes endorfiner. Det er en god måde at lindre ubehagelige følelser på og forbedre den fysiske og mentale sundhed ved at øge selvværdet. Fysisk aktivitet kan være at løbe, gå en tur i nabolaget, dyrke sport eller gå i fitnesscenter. <p>Kroppens muskler spændes, når den føler sig stresset. Denne muskelspænding ses mest i kæben og skuldrene, hvilket kan føre til kronisk muskelstress, da den øges med bekymring. <p>Når du føler dig ængstelig, så tag en dyb indånding og find ud af, hvor på kroppen du føler dig anspændt. Det skaber en dybere forbindelse mellem din mentale og fysiske tilstand. Start med at se ned på dine fødder og fokuser på de dele af din krop, der vender mod dit hoved. Det vil hjælpe dig til at føle dig mere jordbunden og holde op med at bekymre dig. <p>Et fremragende værktøj til at gøre dette er <a href="https://www.anahana.com/da/physical-health/progressive-muscle-relaxation" rel="noopener">progressive muskelafspændingsteknikker</a>. Det hjælper med at holde op med at bekymre sig og reducere muskelspændinger. Sammen med åndedrætsøvelser er det fremragende måder at håndtere stress på og hjælpe personer, der betragter sig selv som kronisk bekymrede.</p> <h2> Ofte stillede spørgsmål</h2> <h3>Hvad er 333-reglen for angst?</h3> <p>3-3-3-reglen handler om at bruge dine sanser til at finde nærvær i øjeblikket og hjælpe dig med at sænke og håndtere angsten.</p> <ol> <li> <li> <p>Se dig omkring, og nævn tre ting, du ser</p> <li>. </li> <li> <p>Identificer tre lyde, du hører</p> </li> <li> <p>Bevæg tre knogler på armene, anklerne eller fingrene, eller rør ved de ydre objekter.</p> </li> </li> </ol> <p>Denne proces hjælper dig med at føle dig jordet i øjeblikke med ekstrem ængstelse. 333-reglen er en nyttig og enkel teknik og et nyttigt værktøj til at håndtere overvældede følelser. 333-reglen er ikke en behandling, da den ikke kurerer angst.</p> <h3>Hvorfor er det svært at holde op med at bekymre sig?</h3> <p>Konstant bekymring kan være et symptom på generaliseret angst (GAD). Tal med en læge eller en psykolog om en diagnose. Angst påvirker det mentale velbefindende, da det er kilden til al hjerneaktivitet, især det limbiske system. Bekymring kan fortsætte så længe, at den bliver permanent. Kronisk bekymring er fokuseret på at være opmærksom på et problem, der for det meste ikke er presserende, og som ikke giver os mulighed for at fokusere på nuet. <p>Problemer opsluger sindet, og vi føler os fastlåst i de positioner, som stress sætter os i. Nogle gange hjælper det at bekymre sig konstant og tænke på problemer folk med at finde ud af, hvorfor de bekymrer sig i første omgang. At skrive dagbog, meditere og dyrke motion kan hjælpe med proaktivt at reducere bekymringer og angst. At lære at slappe af er bedre for din mentale sundhed og gør dig gladere.</p> <h3>Hvordan træner man hjernen til at stoppe angst?</h3> <p>Du kontrollerer eller bestemmer, hvad du tænker på. Eksterne kræfter kan sætte tanker i hovedet på dig, men det er din krop, der bestemmer, hvordan du skal reagere på de tanker. Det starter med at træne hjernen til at forudse og tolerere usikkerhed. <p>Hjernen skal være opmærksom på, at dine tanker og følelser af bekymring opstår. Derfor udvikler kroppen en passende reaktion. Prøv at brainstorme en løsning på din bekymring med det samme. Du har magten eller kontrollen til at ændre nogle ting. Du kan f.eks. kontakte en økonomisk rådgiver eller lave en budgetplan, hvis du er bekymret for penge. Du skal være produktiv i din løsning, så din hjerne ikke er fuld af ængstelige tanker. <h3>Referencer</h3> <p><a href="https://www.verywellmind.com/how-can-i-stop-worrying-so-much-2583982" rel="nofollow noopener" target="_blank">https://www.verywellmind.com/how-can-i-stop-worrying-so-much-2583982</a></p> <p><a href="https://www.betterup.com/blog/worry?hs_amp=true" rel="nofollow noopener" target="_blank">https://www.betterup.com/blog/worry?hs_amp=true</a></p> <p><a href="https://www.helpguide.org/articles/anxiety/how-to-stop-worrying.htm" rel="nofollow noopener" target="_blank">https://www.helpguide.org/articles/anxiety/how-to-stop-worrying.htm</a></p> <p><a href="https://www.choosingtherapy.com/how-to-stop-worrying/" rel="nofollow noopener" target="_blank">https://www.choosingtherapy.com/how-to-stop-worrying/</a></p> <p><a href="https://www.forbes.com/health/mind/how-to-stop-worrying/">https://www.forbes.com/health/mind/how-to-stop-worrying/</a></p> <p><a href="https://www.talkspace.com/blog/stop-worrying/" rel="nofollow noopener" target="_blank">https://www.talkspace.com/blog/stop-worrying/</a></p> <h3>Fraskrivelse af ansvar</h3> <p>Indholdet i denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.</p>By: Lujayn Mostafa
Lujayn (Lulu) er skribent og redaktør på Anahana og snart færdiguddannet på M.Ed. i udviklingspsykologi og uddannelse på OISE, University of Toronto. Hun har en B.A. i psykologi fra The American University in Cairo med et dobbelt bifag i antropologi og uddannelsesstudier.