Søvnforstyrrelser er et paraplybegreb, der dækker over forskellige helbredstilstande, som ændrer en persons søvnmønster. Der findes mange typer søvnforstyrrelser, som hver især har forskellige tegn og symptomer. Søvnforstyrrelser kan påvirke ens fysiske, mentale og følelsesmæssige helbred samt ens generelle livskvalitet.
Vigtige pointer
- Definition: Søvnforstyrrelser er tilstande, der påvirker søvnmønstre og har indflydelse på det generelle helbred.
- Typer: Omfatter søvnløshed, søvnapnø, restless legs syndrom og narkolepsi.
- Symptomer: Vanskeligheder med at falde i søvn, blive ved med at sove, overdreven søvnighed i dagtimerne og unormale vejrtrækningsmønstre.
- Årsager: Stress: Stress, livsstilsfaktorer, medicinske tilstande og genetik.
- Behandlinger: Livsstilsændringer, kognitiv adfærdsterapi, medicin og brug af udstyr som CPAP-maskiner.
- Vigtighed: Behandling af søvnforstyrrelser er afgørende for at forebygge sundhedsproblemer som hjertesygdomme og diabetes.
Søvn er den fysiske proces, hvor krop og sind er i en tilstand af fuldstændig hvile; der opstår mangel på fysisk mobilitet samt langsomme øjenbevægelser, reduceret respons på ekstern stimulering, nedsat kognitiv funktion og en reversibel bevidstløs tilstand. Selvom det er uklart, hvorfor søvn er nødvendig, viser forskning, at denne proces giver kroppen og sindet mulighed for at udføre mange funktioner, f.eks. fysisk restitution, indlæring og hukommelseskonsolidering.
Betydningen af søvn
Mangel på søvn har vist sig at være årsag til mange kort- og langsigtede problemer. Mennesker sover i omkring en tredjedel af deres levetid. Derfor er det vigtigt at understrege vigtigheden af at have en god søvnkvalitet for at undgå negative virkninger. Kortvarige konsekvenser af dårlig søvn omfatter hukommelsesproblemer, problemer med at tænke klart, nedsat opmærksomhed og koncentration, forringet livskvalitet, øget fravær, nedsat produktivitet og øget risiko for ulykker på arbejdet, i hjemmet eller i trafikken.
Længere tid med dårlig søvn fører til søvnmangel, hvilket resulterer i øget sygelighed og dødelighed, koronararteriesygdom, hjertesvigt, højt blodtryk, fedme, type 2-diabetes mellitus, slagtilfælde, hukommelsessvigt og depression kan forekomme, når en person er berøvet søvn. Søvnforstyrrelser kan i høj grad påvirke livskvaliteten og familielivet.
Den cirkadiske rytme
Mennesker har et indre biologisk ur, der regulerer søvn- og opvågningsprocessen. Denne proces etablerer det, der kaldes den cirkadiske rytme. Denne cyklus har en daglig rytme, der gentager sig selv over et tidsrum på ca. 24 timer. Et område i hjernen kontrollerer denne søvn-vågenhedsrytme kaldet hypothalamus, som regulerer visse fysiologiske funktioner for at fremme søvn- og vågenhedsadfærd. Hvis denne cyklus fungerer korrekt, fører det til afslappende søvn og normale søvnmønstre.
Selvom døgnrytmen er internt kontrolleret, påvirkes den også af eksterne miljøfaktorer som tidssignaler og lys. En ændring i disse eksterne faktorer, som f.eks. en tidsændring eller natarbejde, kan forårsage fejltilpasning og føre til visse søvnproblemer.
Når menneskekroppen er i en søvntilstand, passerer den gennem to forskellige søvnfaser. Den første er REM (rapid eye movement), som består af en lettere og mindre afslappende søvnfase. I REM ligger alle kroppens muskler stille, bortset fra øjnene og vejrtrækningsmusklerne, som forbliver aktive, deraf navnet "hurtige øjenbevægelser". Dette stadie identificeres ofte som "drømmestadiet", da de fleste drømme og mareridt sker i løbet af individets søvnstadie. Denne del af cyklussen er typisk kort og bliver længere, som natten skrider frem.
Den anden fase, kaldet non-rapid eye movement sleep (NREM), kan opdeles i tre separate faser. NREM er det stadie, hvor personen tilbringer det meste af sin søvn; NREM cykler gennem let søvn, dybere søvn og den dybeste søvn.
Typer af søvnforstyrrelser
Forstyrrelser i døgnrytmen
Døgnrytmen er det, der regulerer vores søvn-vågen-cyklus. Eventuelle problemer med denne cyklus eller ændringer i eksterne faktorer kan forårsage forstyrrelser. Søvnen indfinder sig typisk nogle timer efter, at hypothalamus har udskilt melatonin (et søvnhormon, der forårsager træthed).
Faseforstyrrelser
Døgnrytmen, eller søvn-vågen-cyklussen, følger typisk et 24-timers ur. I nogle tilfælde falder den menneskelige søvncyklus til under eller lige over 24 timer. Det får individets døgnrytme til at blive skubbet gradvist tidligere eller senere end normen. Denne konstante forskydning kan forrykke døgnrytmen betydeligt og få en person til at følge et andet søvnskema end resten. Det sker ofte hos blinde, fordi de ikke har nogen lys-mørke-signaler.
I nogle tilfælde kan melatoninudskillelsen ske for sent i forhold til samfundets planlagte søvntider. Det resulterer i det, der kaldes forsinket søvn-vågenfaseforstyrrelse. Denne tilstand medfører ikke dårlig søvnkvalitet eller negative symptomer; den forsinker typisk søvnen med en vis længde. Personen vågner stadig op og føler sig frisk og veludhvilet, men falder i søvn senere end normalt. På grund af det lille antal symptomer er det ofte udiagnosticeret eller fejldiagnosticeret for lidelser som søvnløshed.
På den anden side kan søvnprocessen forekomme for tidligt i forhold til den normale søvntid for et menneske, hvilket forårsager avanceret søvn-vågenfaseforstyrrelse. Det er præcis det samme som forsinket søvn-vågen-faseforstyrrelse, men det fremskynder søvncyklussen med en vis tid.
Søvnforstyrrelse ved skifteholdsarbejde
En sidste døgnrytmeforstyrrelse er søvnforstyrrelsen ved skifteholdsarbejde, som kan forklares med navnet: Folk, der har job med skiftende vagter, er tilbøjelige til at udvikle denne forstyrrelse, fordi de med vilje følger en anden søvnplan. Det giver symptomer, der ligner søvnløshed, såsom søvnbesvær på normale tidspunkter og overdreven søvnighed på uhensigtsmæssige tidspunkter.
Dyssomnier
Dyssomnier er en betegnelse for søvnløshedstilstande og hypersomnier, herunder narkolepsi og idiopatisk hypersomni.
Søvnløshed
Søvnløshed er en lidelse, hvor folk har svært ved at falde i søvn og ved at blive ved med at sove. Folk med denne tilstand klager ofte over dårlig søvnkvalitet, problemer med at falde i søvn eller sen søvnstart og vågner ofte midt om natten eller tidligt om morgenen. Det er en frustrerende tilstand, som medfører andre søvnløshedssymptomer, f.eks. overdreven søvnighed i løbet af dagen, kognitive problemer, herunder nedsat hukommelse og opmærksomhed, og humørforstyrrelser. En langvarig præsentation af denne specifikke søvnforstyrrelse kan forårsage kronisk søvnløshed, hvilket resulterer i langvarige søvnløshedssymptomer.
Når man analyserer årsagerne til denne lidelse, viser det sig, at mennesker med søvnløshed har en mere aktiv hjernebark omkring søvnens begyndelse og under REM-søvnen, hvilket får dem til at føle sig mere vågne eller have flere forstyrrelser under REM-faserne. Denne overaktive hjernebark bidrager sammen med genetiske, adfærdsmæssige, kognitive og følelsesmæssige faktorer til søvnløshed.
Hypersomni
Hypersomni medfører overdreven søvnighed i dagtimerne, selv med tilstrækkelige mængder søvn om natten, og længere søvntider end normalt eller nødvendigt. Andre underliggende søvnforstyrrelser, hovedtraumer eller idiopati kan forårsage hypersomnier. Hvis hypersomnien er uden årsag, har personen idiopatisk hypersomni.
Parasomnier
Parasomnier er lidelser, der får en person til at have unormale bevægelser og adfærd i løbet af nattens søvn- eller vågenhedsperioder. Parasomnier er ikke så almindelige som andre søvnforstyrrelser og kan ofte fejldiagnosticeres, nogle gange forveksles de med anfald på grund af de usædvanlige bevægelsesmønstre, de kan give.
Nogle parasomnier omfatter REM-søvnadfærdsforstyrrelse. Dette ses oftere hos ældre personer og beskrives som tab af REM-søvn på grund af muskeltab og viser sig ved usædvanlige motoriske aktiviteter under søvnen. Når de observeres, viser disse personer voldsomme bevægelser og drømmeagtig adfærd, som ofte resulterer i selvpåført skade eller skade på andre.
Pavor Nocturnus
Søvnterror, eller Pavor Nocturnus, forårsager perioder med intense autonome og motoriske symptomer, som et skrig, i den dybeste fase af søvnen uden hurtige øjenbevægelser. Denne søvnforstyrrelse er meget almindelig mellem 5 og 7 år, især hos børn, der tidligere har gået i søvne. Disse personer vågner op forvirrede og utrøstelige uden nogen åbenlys årsag.
Narkolepsi
En anden mindre almindelig parasomni er narkolepsi, en lidelse, hvor personen oplever overdreven søvnighed i dagtimerne og føler en uimodståelig trang til at falde i søvn på uhensigtsmæssige tidspunkter og under uhensigtsmæssige omstændigheder samt uforklarlig og pludselig muskelsvaghed. Mange har kaldt disse episoder for "søvnanfald", fordi de kommer pludseligt og uforudsigeligt. Søvnanfaldene kan vare mellem 20 og 30 minutter, og personen føler sig typisk mere udhvilet, når de er overstået.
Døgnrytmen er typisk let at definere ud fra dens søvn-vågen-stadier. Tilstande som søvnparalyse kan strække disse grænser. Det er en tilstand, hvor personen er fysisk ude af stand til at bevæge sig, enten lige efter at være faldet i søvn eller vågnet. Personen oplever fysisk lammelse, mens han eller hun er ved fuld bevidsthed, og oplever ofte visuelle søvnrelaterede hallucinationer og en fornemmelse af at blive kvalt.
Denne parasomni er et klinisk mysterium og menes at være resultatet af en blandet bevidsthedstilstand. Hallucinationer kan ofte være skræmmende, så personen føler sig bange og ængstelig.
Søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser
Søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser omfatter typisk obstruktiv søvnapnø, central søvnapnø og søvnrelateret hypoventilation. Søvnapnø er en anden generel betegnelse, der omfatter tre typer: obstruktiv søvnapnø, central søvnapnø og central søvnapnø. Alle disse falder ind under den samme generelle definition: en kortvarig vejrtrækningspause under søvnen. Obstruktiv søvnapnø opstår, når der er en obstruktion af de øvre luftveje under søvnen, hvilket forårsager en pause i vejrtrækningen i mindst 10 sekunder. Dette kan ses som et fysisk problem, f.eks. luftvejsstrukturen.
På den anden side er central søvnapnø forårsaget af en pause i luftstrømmen, når man ikke anstrenger sig for at trække vejret. Dette betragtes som et fysiologisk problem, der stammer fra hjernens åndedrætscenter. En kombination af begge typer søvnapnø kaldes kompleks søvnapnø.
Denne tilstand kan gå ubemærket hen i lang tid, fordi symptomerne normalt observeres. En person med denne tilstand vil opleve snorken, kvælning eller gisp, apnøepisoder, der opleves af en partner i sengen, overdreven træthed i løbet af dagen og vågne op med hovedpine.
Denne søvnforstyrrelse kan være ganske alvorlig og kan sætte en person i fare for mange alvorlige tilstande, hvis den ikke behandles. For eksempel kan forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme opstå, hvis de ikke behandles.
Rastløse ben-syndrom
Restless Leg Syndrome er en tilstand, hvor der er en ubehagelig fornemmelse, som giver trang til at bevæge benene konstant. Selvom det er en af de mest almindelige søvnforstyrrelser, bliver denne tilstand ofte ikke diagnosticeret eller fejldiagnosticeret, fordi symptomerne er meget subjektive og vanskelige at beskrive, og fordi der ikke findes diagnostiske test.
Rastløse ben er en livslang tilstand, som typisk bemærkes i en yngre alder, men som ofte ikke diagnosticeres før senere i livet. Symptomerne omfatter typisk en række forskellige fornemmelser i underekstremiteterne, mellem knæ og ankel, såsom snurren, smerter, brændende fornemmelser og meget mere. Disse fornemmelser forårsager en umættelig trang til at bevæge benene, deraf "restless leg syndrome".
Denne tilstand betragtes som en søvnforstyrrelse, fordi rastløsheden hos disse mennesker oftest opstår sidst på dagen, når personen forsøger at falde i søvn. Det giver problemer med at falde i søvn og kan føre til søvnforstyrrelser, hvilket er en vigtig grund til, at disse mennesker normalt søger lægehjælp.
Periodisk bevægelsesforstyrrelse i lemmerne
Selv om denne lidelse ligner rastløse bens syndrom, har den forskellige symptomer og forskellige diagnoser og behandlinger. Denne tilstand får ben og arme til at bevæge sig under søvnen. Denne tilstand fører ofte til søvnighed i dagtimerne og kan ofte være forårsaget af restless leg-syndrom.
Søvnforstyrrelser og mental sundhed
Søvn og mental sundhed hænger ofte sammen. Selv om søvnforstyrrelser ofte er et resultat af psykiske lidelser, kan de også forårsage psykiske problemer. Det er almindeligt kendt, at en person, der får en dårlig nats søvn, ofte kan være i dårligt humør næste dag.
Søvn er ofte forbundet med mental sundhed og viser en sammenhæng med tilstande som depression, angst, bipolar lidelse og mange flere. Disse psykiske lidelser gør det ofte sværere at sove, hvilket fører til en søvnforstyrrelse. Søvnforstyrrelser som søvnløshed kan gøre det ekstremt vanskeligt at få en afslappende søvn, hvilket resulterer i de samme psykiske lidelser, som er nævnt tidligere.
Søvncyklussen har vist sig at påvirke hjernens evne til at behandle følelsesmæssig information. De forskellige hjerneaktiviteter, der er til stede og vises i de forskellige søvnfaser, spiller hver især en stor rolle for en persons følelsesmæssige sundhed. Uden nok af disse hjernebølger og uden at tilbringe nok tid i disse specifikke stadier kan folk udvikle mentale sundhedsproblemer. Ikke kun dette, men en kronisk tilstand af søvnmangel har ofte vist udvikling af søvnrelateret psykose, et andet mentalt sundhedsproblem.
Søvnforstyrrelser og neurodegenerative sygdomme
Mange neurodegenerative sygdomme er ofte blevet forbundet med visse søvnforstyrrelser. REM-søvnadfærdsforstyrrelse kan tages som et eksempel; det ses ofte hos ældre og er almindeligt hos personer med Parkinsons sygdom, multipel systematrofi, diffus Lewy-Body-sygdom med demens, kortikobasal degeneration, olivopontocerebellar atrofi, progressiv supranukleær parese. Udviklingen af RBD hos mennesker med disse neurologiske tilstande kan tilskrives det fælles tema om muskeltab eller muskelmodifikation, som patienterne oplever.
Diagnose
Da mange søvnproblemer skyldes underliggende problemer, starter diagnosticeringen af søvnforstyrrelser ofte med at finde årsagen. Hvis der ikke er nogen underliggende årsag, stilles diagnosen ved hjælp af en fysisk undersøgelse og en symptombaseret diagnose. Når man oplever symptomer, er det en god idé at føre en søvndagbog, hvor man skriver alle symptomer ned og holder øje med søvnmønsteret. Det gør det meget nemmere at stille en diagnose.
Mange søvnforstyrrelser kræver søvnundersøgelser, en proces, hvor personen observeres, mens han eller hun sover, gennem forskelligt udstyr. Her spores alle usædvanlige bevægelser eller lyde, hjerneaktivitet og vejrtrækningsaktivitet. Alt dette gør det muligt at diagnosticere forskellige søvnforstyrrelser som søvnløshed, søvnapnø, søvnparalyse og meget mere.
Behandling af søvnforstyrrelser
Mens nogle kan være vanskelige at behandle, er de fleste søvnforstyrrelser lette at håndtere med de rette indgreb. Det første skridt i behandlingen af søvnproblemer er at finde årsagen til dem. Når årsagen er identificeret, kan det underliggende problem som regel behandles. Hvis man f.eks. lider af en angstlidelse og har problemer med at sove, skal man først behandles for angstlidelsen.
Behandling af den underliggende årsag fjerner enten ikke denne årsag eller har simpelthen ikke nogen effekt på søvnforstyrrelsen. Det næste skridt er at behandle søvnforstyrrelsen ved hjælp af forskellige interventioner direkte. Almindelige behandlinger omfatter kognitiv adfærdsterapi som en ikke-medicinsk behandling og mange forskellige typer søvnmedicin, f.eks. benzodiazepiner, melatoninreceptoragonister, antidepressiva, antipsykotika og mange flere.
Behandling er afgørende for mere alvorlige søvnsygdomme som f.eks. søvnapnø. Disse mennesker har ofte brug for en CPAP-maskine, som hjælper med at levere luft gennem slanger ind i en maske, som personen bærer natten over.
Der findes mange flere behandlinger, som alle er meget forskellige afhængigt af den lidelse, der behandles. Hvis man holder sig til de anbefalede behandlinger, kan man stadig have et godt fysisk helbred og et generelt positivt velbefindende og livskvalitet uden at udvikle yderligere konsekvenser.
Konsekvenser af dårlig søvnkvalitet
Søvnforstyrrelser er blevet undersøgt grundigt fra mange forskellige vinkler, og det er blevet konkluderet, at søvnmangel, uanset om det skyldes livsstil eller søvnforstyrrelser, har mange kortsigtede og langsigtede virkninger på en persons fysiske og mentale sundhed. Det er vigtigt at have et godt søvnskema, praktisere god hygiejne og søge hjælp, hvis der opstår symptomer på en søvnforstyrrelse for at undgå komplikationer.
Forbedring af søvnen
Grundlaget for at forbedre søvnen starter med at have gode søvnvaner, som omfatter:
- At være konsekvent ved at gå i seng og vågne på samme tid hver dag.
- Sørg for, at søvnmiljøet er mørkt og stille.
- Fjerne al elektronik fra soveværelset.
- Undgå brug af skærme mindst en time før sengetid.
- Undgå store måltider, koffein og alkohol før sengetid, og vær fysisk aktiv i løbet af dagen.
Disse søvnvaner er vigtige for at forbedre søvnen. Implementering af disse vaner kan hjælpe med at undgå søvnforstyrrelser og hjælpe med at falde i søvn og få nok søvn. Hvis der er symptomer på søvnforstyrrelser, er det vigtigt at søge hjælp hos en specialist for at undgå at udvikle følgesygdomme og komplikationer samt for at forbedre den generelle søvnkvalitet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er den mest almindelige søvnforstyrrelse?
Nogle af de største eller mest almindelige søvnforstyrrelser er søvnløshed, narkolepsi, restless leg syndrome (RLS) og søvnapnø.
Hvad er den mest alvorlige søvnforstyrrelse?
Søvnapnø kan betragtes som den mest alvorlige søvnforstyrrelse. På grund af afbrydelse af regelmæssig vejrtrækning eller luftvejsobstruktion under søvn kan denne søvnforstyrrelse forårsage store og alvorlige helbredskomplikationer; den bør behandles af en sundhedsudbyder, så snart symptomerne opstår.
Hvor meget søvn har en voksen brug for?
Den anbefalede mængde søvn pr. nat varierer afhængigt af aldersgruppen. For voksne i alderen 18-60 år synes 7 eller flere timer pr. nat at være optimalt. Det er vigtigt at bemærke, at søvnkvaliteten også er vigtig. For at sikre optimal fysisk og generel sundhed er det afgørende at få god søvn hver nat og vågne op og føle sig frisk og veludhvilet.
Referencer
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6707128/
https://journals.lww.com/ijmr/Abstract/2010/31020/Overview_of_sleep___sleep_disorders.4.aspx
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK526132/
https://www.sleepfoundation.org/
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
