Placebo

Lær mere om begrebet placebo og placeboeffektens kraft, og forstå, at der er mere i placeboeffekten end positiv tænkning.

De vigtigste pointer

• Definition: Placeboeffekten opstår, når et placebomedicin, som f.eks. placebopiller, fører til forbedringer, der svarer til et aktivt lægemiddel, på grund af tro snarere end selve behandlingen.
• Anvendelser: Bruges ofte i randomiserede kontrollerede forsøg og placebokontrollerede forsøg til at teste effektiviteten af nye behandlinger.
• Mekanisme: Placebo-responser er drevet af psykologiske faktorer som forventning og konditionering.
• Etiske overvejelser: Brugen af en placebogruppe i klinisk praksis giver anledning til etiske overvejelser, især når den sammenlignes med et rigtigt lægemiddel.
• Indflydelse: Placebo-forskning viser betydelige effekter på patientresultater og påvirker forsøgsresultater.
• Potentielle anvendelser: Undersøgelse af, hvordan placebo-responser kan forbedre behandlingsresultaterne uden bedrag.

Hvad er placebo?

Ifølge American Society of Pain Management er placebo en behandling eller et stof, der virker som en egentlig medicinsk behandling, men som ikke har nogen terapeutisk virkning. Placebo kan være i:

• Indsprøjtninger
• Piller
• Falsk kirurgi
• Inerte indsprøjtninger
• Andre procedurer

Placebo kan påvirke, hvordan patienter ser og opfatter deres helbredstilstand, og tilskynde kroppen til at lindre symptomer og opleve smertelindring, men påvirker ikke selve sygdommen eller tilstanden.

Placebo bruges i medicinsk forskning for at hjælpe forskere med at forstå effekten af nye lægemidler eller behandlinger på specifikke tilstande.

Placebo-respons

Placebo-interventioner varierer afhængigt af type og styrke. De kan f.eks. have mange former, som f.eks. en indsprøjtning eller en sukkerpille. Kliniske forsøg bruger dem ofte som kontrol for den behandling, der undersøges.

Kliniske forsøg

I kliniske forsøg og lægemiddelforskning ligner placebo en aktiv behandling eller medicin for at fungere som kontrol. Det forhindrer den person, der modtager placebo, i at vide, om de har den inaktive eller aktive behandling eller medicin, og det sker med personens samtykke.

Formålet med det randomiserede, kontrollerede forsøg er at minimere bias, da personer kan have forventninger til effekten af et bestemt lægemiddel eller en bestemt behandling, hvilket kan påvirke deres reaktion på behandlingen eller stoffet.

Ændringer i placebogrupperne eller en målt respons hos forsøgspersoner i kontrolgruppen i et randomiseret kontrolleret forsøg kaldes derfor placebo-responsen.

Hvad er placeboeffekten?

Forskellen mellem ingen behandling og placebo-responsen kaldes placebo-effekten.

Placeboeffekten er et terapeutisk resultat, som personer oplever af en inaktiv eller inert behandling.

Placeboeffektens kraft blev mere almindelig i det 20. århundrede og stammer fra en indflydelsesrig undersøgelse fra 1955, der fremhævede placeboeffektens kliniske betydning.

Placeboeffekter kan omfatte patienter, der rapporterer om forbedrede resultater som kvalme og kroniske smerter.

Det er svært at måle placeboeffekten selv i det bedst gennemførte kliniske forsøg, fordi patienternes oplevelser er subjektive, og der er måske ingen synlige forbedringer i objektive målinger.

For eksempel kan patienter i søvnløshedsstudier rapportere, at de sover bedre, men det er ikke sikkert, at der er målinger på skalaer for indsovningslatens.

Sådan virker placeboeffekten

• Psykologisk effekt: Placeboeffekten beskriver en behandlings fysiske eller psykologiske effekt på et individ. Den nøjagtige mekanisme, som placebo virker på, er endnu ikke helt forstået.
• Neurotransmittere: Forskning hævder, at dette koncept involverer neurobiologiske reaktioner med øget frigivelse af feel-good-neurotransmittere, herunder dopamin og endorfiner.
• Hjerneaktivitet: Andre forbinder det med højere aktivitet i områder af hjernen, der er forbundet med selvbevidsthed, humør og følelsesmæssig bevidsthed.
• Psykologiske teorier: Almindelige psykologiske teorier til at forklare placeboeffekter omfatter klassisk betingning, forventningsteori, placebo-analgesi og hjerne/kropsforbindelse.

Livsforventningsteori og klassisk betingning

Placeboeffekten opstår i en persons forudfattede meninger og forventninger om en specifik behandlings indvirkning på deres sygdom eller tilstand.

Hvis personen forventer, at stoffet eller pillen vil have en effekt, er der en mulighed for, at kemiske ændringer i kroppen kan give lignende effekter som medicin.

Reaktionen på placebo kan være negativ eller positiv. En persons symptomer kan blive bedre, hvilket er den positive effekt, eller de kan opleve nocebo-effekten.

Nocebo-effekten opstår, når deres negative forestillinger om placebo-behandlingen bliver til virkelighed, og de oplever negative effekter.

Udfaldet af placeboeffekten hænger normalt sammen med personens forventninger til behandlingen. Hvis personen forventer en negativ effekt, vil dette sandsynligvis blive resultatet og omvendt.

På samme måde kan klassisk betingning også forklare placeboeffekten, hvor den faktiske stimulus og placeboen bruges samtidigt, indtil placeboen er forbundet med effekten af den faktiske stimulus.

Klassisk betingning har en længerevarende effekt end teorien om forventet levetid, fordi den påvirker personer i de tidlige stadier af informationsbehandlingen.

Placebo-analgesi

Funktionelle billeddannelsesstudier og aktivering i hjerneområder viser aktivitet i amygdala, nucleus accumbens, præfrontale, orbitofrontale og insulære hjernebarker og rygmarven, når man udsættes for placebo-analgetika.

Placebo-analgesi påvirkes af frigivelsen af endogene opioider i hjernen.

Top-down-processer og dopaminerge veje formidler placeboeffekten, da aktivering af opioiderne ændrer processer i den nedre del af hjernen.

Etiske overvejelser i forbindelse med brug af placebo

Der er ofte etiske betænkeligheder ved at bruge placebo-behandlinger i medicinsk praksis og forskningsforsøg. Personer kan opleve smertelindring og andre fordele, når de ved, at de tager placebo. Men tilgangen har begrænsninger og involverer ubevidst bedrag.

En af de etiske bekymringer er placebo i kliniske forsøg. Placebo har været brugt i kliniske forsøg i lang tid til afprøvning af lægemidler, hvilket gør dem til en vigtig del af forskningen i nye terapier og behandlinger.

Dobbeltblindede undersøgelser udføres, hvor personer skal vide, om de får den faktiske behandling eller placebo for at minimere skævvridning af resultaterne. Det er her, der sættes spørgsmålstegn ved informeret samtykke til placebo. Før man deltager i forskningsstudier, oplyses det normalt, at man kan få en placebopille i stedet for den rigtige behandling.

Anvendelser af placeboeffekten

Placeboeffekten er tydelig ved behandling af smerterelaterede tilstande og ved kontinuerlige og subjektive målinger baseret på en Cochrane Collaboration-gennemgang.

Den bruges i mange kliniske forsøg for at få objektive data om effekten af visse medicinske behandlinger.

Depression

Data fra metaanalyser viser, at placebo stod for responsen på antidepressiva i 82 % af undersøgelserne af depression.

Antidepressiva erstattes ofte af sukkerpillen placebo, så forskerne kan udføre randomiserede forsøg. En gennemgang af primære studier viser, at placebo-antidepressiva var effektive.

Smerte

Undersøgelser hævder, at placebo kan ændre en persons opfattelse af smerte og resultere i en nyfortolkning af deres smerteoplevelser. Placebo-analgesi refererer til placeboernes evne til at reducere smerte. De kan ofte forårsage en fysisk effekt i form af reduceret smerteopfattelse.

Omfanget af placebo-analgesi måles normalt ved at udføre både skjulte og åbne undersøgelser, hvor nogle deltagere informeres om det smertestillende middel, de får (åbent), og andre får det smertestillende middel uden at vide det (skjult).

Smertestillende midler er ofte mere effektive i åbne placebostudier.

At tage med sig

Nuværende og fremtidig forskning fokuserer på at udforske placeboeffektens effektivitet, og hvordan den kan udnyttes til gavn i stedet for at minimere eller afvise placeboeffekten.

Nogle undersøgelser viser, at placebo har virket i flere situationer, især når man tester nye behandlinger og bruger dem sammen med konventionelle medicinske behandlinger og terapier.

Mange faktorer bidrager til effektiviteten af placebo og resultatet af et inaktivt stof på en virkelig sygdom eller tilstand.

En persons forventninger og opfattelse af behandlingen vil uundgåeligt bestemme det faktiske resultat af den falske behandling. Dette bliver ofte en realitet, hvis en person forventer et positivt resultat og en effektiv behandling.

På den anden side vil en person, der er skeptisk og frygter et negativt resultat eller bivirkninger, næsten altid opleve dette.

Ofte stillede spørgsmål om placebo

Hvad er et eksempel på en placebo-behandling?

Placeboeffekten bruges ofte i medicinske studier og forskningsforsøg til at bestemme effekten af den faktiske behandling. Placebo i sig selv er også blevet grundigt undersøgt for at afgøre, hvor præcist deres resultat er.

De ses ofte i form af sukkerpiller, falske indsprøjtninger og andre falske behandlinger. Placeboeffekten forekommer dog ikke kun inden for medicin. Den ses også i mange daglige hændelser.

For eksempel hævder nogle, at en fodgængerfeltknap har en placeboeffekt, der giver folk indtryk af, at de ikke venter så længe. Uanset om det er sandt eller ej, er det et perfekt eksempel på hjernens evne til at konstruere sin egen sandhed.

Er placeboeffekten virkelig?

Mange undersøgelser har bevist placeboeffektens effektivitet og legitimitet. Mange af dem har bevist med objektive beviser, at placeboeffekten er en reel biologisk reaktion.

Med de rette forventninger til behandlinger kan hjernen narres til positive eller negative resultater.

Referencer

Placebo: Placeboeffektens magt

Placebo-effekten - Better Health Channel

Placeboeffektens magt - Harvard Health

Placebo | Psychology Today

Placebo - Wikipedia

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.