Ifølge American Migraine Foundation er migræne den syvende mest invaliderende lidelse blandt alle sygdomme. Det anslås, at 10 % af alle mennesker i verden har migræne.
Migræne er en af mange hovedpinelidelser, der kan give stærke dunkende smerter eller en pulserende fornemmelse i den ene eller begge sider af hovedet. International Headache Society definerer migræne ud fra antallet af anfald og smertefrekvensen (mindst fem migræneanfald, der ubehandlet varer mellem 4-72 timer).
Almindelige symptomer på migrænehovedpine er opkastning, kvalme og øget følsomhed over for lys og lyd. Andre symptomer er talevanskeligheder, auraer, trang til mad eller manglende appetit. Personer, der oplever migræne med aura, kan have auraer, der viser sig som blinkende lys før eller efter migrænen. Migræne med aura er også kendt som klassisk migræne, hvor der er advarselstegn, før migrænen indtræffer.
Den mere almindelige migræne er migræne uden aura. Nogle personer oplever også migrænesmerter i nakken, hvor de kan forveksles med en muskel- eller gigtkrampe, eller i ansigtet, hvor de kan forveksles med bihulehovedpine. Migrænehovedpinen kan også være kombineret med bihulelignende symptomer, herunder trykken i ansigtet, rindende øjne og tilstoppet næse. Hos nogle patienter kan migrænen være alvorlig og langvarig og påvirke hverdagens aktiviteter.
Almindelige risikofaktorer for migræne omfatter alder, køn og sygehistorie. Selv om migræne kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i livet, rammer det oftest personer i alderen 20-50 år. Hovedpinen kan toppe i 30'erne, og sværhedsgraden aftager, jo ældre man bliver. Kønnet spiller også en rolle, idet kvinder har tre gange større risiko for at opleve migræne end mænd. Gener bidrager til forekomsten af migræne; en person er meget mere tilbøjelig til at opleve migrænehovedpine, hvis en eller begge forældre har migræne.
Man kender ikke de præcise årsager til, at migræne opstår, men miljømæssige, livsstilsmæssige og genetiske faktorer kan spille en rolle. Man mener, at migræne skyldes unormal hjerneaktivitet, som midlertidigt påvirker kemikalier, nervesignaler og blodkar i hjernen. Forskning tyder på, at overaktive nerveceller sender signaler til trigeminusnerven, som får kroppen til at frigive calcitonin-genrelaterede peptider (C.G.R.P.) og serotonin. C.G.R.P. forårsager hævelse i hjernens blodkar, hvilket resulterer i migrænebetændelse og smerter. Hovedpinesmerter i den ene side af hovedet kan flytte sig til den anden side af hovedet og påvirke hele hovedet.
Episodisk migræne betyder, at man har migræne mindre end femten dage om måneden. En migræne, der forekommer i tre eller flere på hinanden følgende måneder eller mere end femten dage om måneden, er kronisk. Episodisk migræne kan udvikle sig til kronisk migræne på grund af udløsende faktorer som f.eks. overforbrug af koffein eller overdreven brug af medicin, herunder N.S.A.I.D.S., opioider og barbiturater. Smerten bliver værre, når man er følsom over for lys og lyd. Kroniske migrænesymptomer omfatter dobbeltsyn, sløret tale, tab af balance og svimmelhed.
Hvordan en migræne manifesterer sig hos den enkelte, afhænger af, hvilken type migræne der er tale om. For eksempel er vestibulær migræne almindelig hos personer med en medicinsk historie med køresyge. De almindelige symptomer på vestibulær migræne er kvalme og opkastninger med eller uden hovedpine.
En almindelig type migræne, der rammer børn, er abdominal migræne, som giver kvalme og opkastninger. Abdominal migræne er kendetegnet ved mavesmerter og appetitløshed hos børn. Den kan med tiden udvikle sig til en klassisk migrænehovedpine. Retinal migræne er en anden type migræne, som opstår, fordi blodkarrene i øjet trækker sig sammen, så blodtilførslen til øjet bliver mindre. En okulær eller retinal migræne indebærer gentagne anfald af midlertidig eller delvis blindhed eller nedsat syn på det ene øje.
Migræneanfald involverer mere end blot det tidspunkt, hvor man har hovedpine. For de fleste forekommer anfaldene i tre faser. Omkring 60 % af alle oplever symptomer i prodromalfasen i begyndelsen af et migræneanfald. Disse subtile tegn omfatter humørsvingninger, manglende appetit, trang til mad, forstoppelse, diarré, øget vandladning og hyppig gaben. Nogle personer genkender dog ikke disse tegn som indikatorer på et migræneanfald.
En tredjedel af alle migrænikere kan opleve en aura før eller under et migræneanfald. Aura refererer til reversible og midlertidige synsforstyrrelser og neurologiske symptomer, der stammer fra centralnervesystemet. Symptomerne begynder som regel gradvist over en periode på 5-20 minutter og varer mindre end en time. En migræne med aura kan vise sig som lysglimt, sorte prikker, bølgede linjer, hallucinationer eller tunnelsyn. Nogle personer kan opleve et fuldstændigt tab af synet, følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse i den ene side af kroppen.
Migræne uden aura er den mest almindelige form for migræne, som opstår uden nogen form for advarselstegn. En anden type er migræne med aura uden hovedpine, også kendt som silent migræne, hvor auraen og migrænesymptomerne opstår uden migrænehovedpine. Silent migræne, også kendt som acefalgisk migræne, kan give invaliderende symptomer med synsforstyrrelser, synstab, ændringer i farveopfattelsen og følsomhed over for lys, lyd og lugt.
I anfaldsfasen begynder migrænehovedpinen som en kedelig smerte og udvikler sig til en dunkende eller pulserende smerte, som opstår i den ene side af hovedet. Omkring 80 % af personerne oplever kvalme og opkastninger sammen med migræne. Man kan også blive bleg, klam eller svimmel. De fleste migrænehovedpiner varer omkring fire timer, men svær migræne kan vare i mere end tre dage.
I hovedpinefasen kan smerten flytte sig fra den ene side af hovedet til den anden og eventuelt påvirke forsiden af hovedet. Det kan også føles, som om det påvirker hele hovedet. Typiske symptomer i denne fase er lys- og støjfølsomhed, kvalme og opkastninger.
Efter migrænehovedpinen kan den postdromale fase vare i op til en dag med symptomer som træthed, smerter i kroppen, muskelsmerter/svaghed, svimmelhed, koncentrationsbesvær og lys- og lydfølsomhed.
Ifølge American Migraine Foundation er der nogle afgørende forskelle på, hvordan børn oplever migræneanfald. Nogle af forskellene omfatter mindre hyppige migræneanfald og oplevelse af mere bilaterale smerter sammenlignet med ensidige migræneanfald af kortere varighed. Den bilaterale smerte opstår på tværs af panden i modsætning til den ensidige på den ene side af hovedet.
Endogene eller eksogene elementer, der øger sandsynligheden for et migræneanfald i løbet af kort tid, kaldes migrænetriggere. Nogle triggere er stress og mad- og drikkevarer som f.eks. tilsætningsstoffer, lagret ost, alkohol og mononatriumglutamat. Hormonelle ændringer er også almindelige migrænetriggere for kvinder. Mange kvinder oplever, at migræneanfald opstår på grund af udsving i østrogenniveauet under graviditet, overgangsalder eller menstruationscyklus. En migræne, der opstår tre dage efter menstruationscyklussen eller to dage før menstruationens start, kaldes menstruationsmigræne.
Symptomerne kan være migræne uden aura, dunkende smerter i den ene side af hovedet, kvalme, opkastninger og øget lysfølsomhed. Menstruationsmigræne skyldes et fald i østrogenniveauet og kan udløses af stress, koffein eller at springe måltider over. Hormon- og præventionsmedicin som f.eks. p-piller kan også forværre migræne.
Andre migræneudløsende faktorer er at springe måltider over, indtage koffein, dehydrering og pludselige ændringer i vejret eller sensoriske stimuli. Nogle vejrforandringer, der er forbundet med migræne, er høj luftfugtighed, overdreven varme, storme, skift i barometertryk og tordenvejr.
Selv om vejrforandringer ikke kan kontrolleres, skal man gøre, hvad der er bedst for ens migræne. Desuden kan stærke lugte som røg, parfume og fortynder udløse migræne hos nogle mennesker. At identificere og forstå den enkeltes triggere er afgørende for at forebygge migræne.
Ikke alle almindelige triggere er til stede hos alle personer, og personer med migræne oplever triggere forskelligt. At spore triggere kan være mere komplekst og kræver omhyggelig overvejelse. Det er vigtigt for personer med migræne at identificere og forstå deres triggere.
Almindelig migrænebehandling er forebyggende medicin, der har til formål at reducere sværhedsgraden og hyppigheden af migræneanfald. Læger bruger forskellige typer medicin til at forebygge migræne. Forebyggende behandling omfatter blodtryksmedicin, der oprindeligt blev udviklet til højt blodtryk. Disse forebyggende lægemidler omfatter angiotensinreceptorblokkere, betablokkere, calciumkanalblokkere, antidepressiva som f.eks. tricykliske antidepressiva, serotonin-noradrenalin og antiepileptika samt valproinsyrer.
Sundhedspersonale anbefaler, at personer, der oplever migræne, tager en eller flere forebyggende lægemidler i 2-3 måneder for at evaluere effektiviteten, medmindre de oplever bivirkninger. Forebyggende eller abortiv medicin fokuserer på at lindre hovedpinesmerterne og forhindre dem i at blive alvorlige.
Nyere og dyrere medicin mod migræne omfatter antistoffer mod calcitonin-genrelateret peptid eller deres receptorer og antagonister. C.G.R.P.-hæmmere blokerer et genrelateret peptid, som øges under et migræneanfald, hvilket kan hjælpe med at forebygge migræne. Forebyggende behandling af kronisk migræne omfatter topiramat og botulinumtoksin type A. Andet medicinsk udstyr, der kan hjælpe med at behandle migræne, omfatter en ikke-invasiv vagusnervestimulering, ekstern trigeminusnervestimulator og transkraniel magnetstimulering.
Håndtering af hyppig migræne kan involvere fysiske behandlinger som massage, akupressur, akupunktur, kiropraktik og kraniosakralterapi, som hjælper med at lette hovedpinesymptomerne. Det er dog vigtigt at konsultere lægen, før man prøver alternative behandlinger. For at finde frem til den rette behandling er det vigtigt, at personen beskriver sine hovedpinesymptomer, herunder sværhedsgraden og hyppigheden af symptomerne.
For kvinder, hvis migrænesymptomer ser ud til at være forbundet med deres menstruationscyklus og oplever menstruationsrelateret migræne, kan hormonbehandling hjælpe med andre symptomer.
Personer, der tager smertestillende medicin for ofte, kan opleve en alvorlig medicinoverforbrugshovedpine. Risikoen for medicinoverforbrugshovedpine er størst, hvis man tager en kombination af koffein, acetaminophen og aspirin. Hvis man tager ibuprofen eller aspirin i mere end 14 dage og triptaner i mere end ni dage om måneden, kan det også udløse medicinoverforbrugshovedpine. Hovedpine på grund af overforbrug af medicin opstår, når medicinen ikke længere er effektiv til at lindre migrænesmerter og forårsager hovedpine. Cyklussen fortsætter, når man bruger mere medicin.
Nogle migrænemidler kan også indsnævre blodkarrene; derfor skal personer med risiko for hjertesygdom eller hjerteanfald konsultere en sundhedsperson før brug. Alternativt skal gravide og patienter med andre komorbide tilstande konsultere deres sundhedsplejerske, før de bruger medicinen og vurderer, om der er bivirkninger.
Mangel på søvn eller uregelmæssig søvn kan udløse migræne eller migræneanfald. Ifølge American Migraine Foundation har personer med migræne op til 8 gange større risiko for at have søvnproblemer end andre. Nogle måder at forbedre sin søvnhygiejne på er ved at følge en standard og regelmæssig søvnrutine, holde rummet køligt og mørkt, undgå at bruge elektronik i soveværelset og lave afslapningsteknikker ved sengetid.
At spise regelmæssige og sunde måltider kan gøre en stor forskel, især for personer, der er sultne. Mad med et relativt højt proteinindhold og et lavt kulhydratindhold er generelt at foretrække for personer med migræne for at undgå udsving i blodsukkeret. Den største udfordring er at vurdere, om bestemte fødevarer er migræne- eller hovedpineudløsende, da det kan variere betydeligt fra person til person.
Derfor er det vigtigt at erkende, hvilken kost eller hvilke fødevarer der udløser ens hovedpine. Nogle almindelige strategier, der kan anvendes, er dog at indtage måltider mindst tre gange om dagen, stoppe eller begrænse koffeinindtaget og holde sig hydreret ved at drikke 7-8 glas vand dagligt.
Moderat og regelmæssig motion kan være effektiv til at forebygge migræne. Man skal være forsigtig, da anstrengende træning og fysisk aktivitet kan forværre et anfald. Nogle af fordelene ved motion er et bedre helbred og bedre søvn. Anbefalede øvelser for personer med migræne omfatter regelmæssig aerob træning i mindst 30 minutter 3 gange om ugen og ca. 30 minutters konditionstræning et par gange om ugen.
Vælg en motionsform og en aktivitet efter eget valg; start med langsomt at sætte mål for varigheden og hyppigheden af motionen, og øg gradvist hyppigheden og varigheden af motionen. Denne gradvise proces hjælper en person med at afstå fra anstrengende motion, der kan udløse migræne.
At føre hovedpine-/migrænedagbog er et praktisk værktøj til at holde styr på udløsende faktorer, diagnose, medicinens virkning og effektiviteten af den nuværende behandling, så man bedre kan forstå lidelsen. Man kan f.eks. bruge flere apps end en dagbog til at holde styr på sin migræne/hovedpine.
Nogle af fordelene ved en dagbog er, at den hjælper lægen med at diagnosticere migræne, viser anfaldsmønsteret, hjælper den enkelte med at genkende advarselstegn og udløsere og vurderer akut eller forebyggende medicinering. Hold altid dagbogen enkel og registrer grundlæggende oplysninger, som kan være til gavn for håndtering og forebyggelse af migræne.
Stress kan forstærke migrænesymptomer. Derfor skal stresshåndtering være en vigtig del af den naturlige migræneforebyggelse og -kontrol. Etabler en daglig rutine, der indeholder afslapningsperioder. Afslapningsperioder bør bestå af afslapningsstrategier. Nogle af dem er at tage en langsom, dyb indånding, bløde, afslappende lyde og lys eller at fokusere på et beroligende billede eller en beroligende scene.
Andre anbefalede strategier til at håndtere stress omfatter kognitiv adfærdsterapi, biofeedback, vejrtrækningsteknikker, taknemmelighed, guidet meditation og mindfulness samt positive mantraer.
Hos nogle personer er migræne en risikofaktor for slagtilfælde. Personer med højere risiko for slagtilfælde er bl.a. rygere, kvinder, der har migræne med aura eller tager p-piller, og personer, der spiser usundt og dermed får forhøjet blodtryk eller kolesterol.
Ring 112 eller tag på skadestuen, hvis man oplever sit livs værste hovedpine, neurologiske symptomer, som man ikke har oplevet før, f.eks. balance-, syns- eller taleproblemer, snurrende fornemmelser, lammelse, svaghed, kramper, eller hvis hovedpinen opstår efter en hovedskade eller kommer pludseligt. Hvis du vil vide mere om migræne, kan du se ressourcer fra National Headache Foundation, American Headache Society og Migraine Research Foundation.
Hvad er migræne? | Hovedpine | JAMA
https://www.ingentaconnect.com/content/wk/wco/2022/00000035/00000003/art00016
Migræne: Symptomer, årsager, diagnose, behandling og forebyggelse
Migræne - Symptomer og årsager - Mayo Clinic
Migræne: Symptomer, årsager, behandling, udløsende faktorer og meget mere
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke tænkt som erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.