Klare drømme

Lær mere om fænomenet lucid dreaming, mekanismer, fordele, risici og strategier til at fremkalde lucid dreaming og træne dit sind til at genkende virkeligheden og det bevidste sind, mens du er i en lucid tilstand.

De vigtigste pointer

• Definition: Klare drømme opstår, når man bliver bevidst om, at man drømmer, og dermed får kontrol over drømmen.
• Fordele: Omfatter overvindelse af mareridt, øget kreativitet og forbedret problemløsning gennem terapi med klare drømme.
• Teknikker: For at dyrke lucide drømme er metoder som realitetstjek og dagbogsskrivning effektive.
• Mental sundhed: Klardrømmeterapi kan støtte det mentale velbefindende ved at tage fat på psykologiske problemer.
• Øvelse: Erfarne lucide drømmere bruger ofte specifikke teknikker til lucide drømme for at øge hyppigheden.
• Integration: Klardrømme kan øge selvbevidstheden i det vågne liv.

Hvad er lucid dreaming?

Klardrømme er drømme, hvor personer er bevidste om deres bevidsthed, mens de drømmer, når de sover. De ved, at begivenhederne i drømmene ikke sker, men drømmen føles stadig virkelig.

Under lucide drømme kan man endda få en vis kontrol over fortællingen, miljøet og personerne i drømmen, og senere indser man, at det kun var en drøm.

Det er usædvanligt at opleve klare drømme ofte. Men cirka halvdelen af alle mennesker har mindst én klar drøm.

Paul Tholey, en berømt psykolog, opstillede syv betingelser for, at en drøm kan klassificeres som klar. Betingelserne omfatter selvbevidsthed om orientering (drømmetilstand), bevidsthed om sig selv, hukommelsesfunktion, beslutningsevne, drømmemiljø, drømmenes betydning og fokus.

Forskere har været interesseret i klare drømme i mange år og har forsøgt at forstå årsagerne til og formålet med klare drømme og måder at fremkalde klare drømme på.

Mekanismer for klare drømme

Klare drømme forekommer oftest under REM-søvn (rapid eye movement), som er kendetegnet ved dyb søvn, større hjerneaktivitet, hurtigere vejrtrækning og øjenbevægelser.

Man går ind i REM-søvnen ca. 90 minutter efter, at man er faldet i søvn, og den varer normalt ca. ti minutter. Hver REM-søvnperiode er længere end den foregående.

Hyppige klare drømme er forbundet med øget aktivitet og funktionel forbindelse mellem de temporoparietale associationsområder og den præfrontale cortex. Undersøgelser viser, at den forreste præfrontale cortex er større hos personer med hyppigere klare drømme.

Personer oplever også højere hjertefrekvens og højere åndedræt under klare drømme end under ikkeklare drømme.

Fordele ved lucide drømme

Undersøgelser viser, at klare drømme kan have flere terapeutiske fordele for den enkelte, herunder mindre angst, bedre problemløsning, motoriske færdigheder og kreativitet.

Reducerer angst

Selv om videnskabelig forskning fokuserer på angst forårsaget af mareridt eller PTSD, viser anekdotiske beviser, at klare drømme giver folk mulighed for at se deres situation i øjnene og kontrollere den, hvilket hjælper dem med at lindre angsten.

At overvinde mareridt

Mareridt er almindelige, men tilbagevendende mareridt kan føre til angst og stress hos den enkelte.

Mareridt er forbundet med flere psykiske problemer, herunder depression, søvnforstyrrelser som søvnløshed, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), stofmisbrug, medicinering, angst og stress.

Lucid dreaming har vist sig at hjælpe på mareridt ved at give folk mulighed for at kontrollere deres drømme. Når man ved, at drømmen ikke er virkelig, bliver det lettere at erkende, at mareridtet ikke er virkeligt.

Lucid dreaming bruges ofte i IRT (imagery rehearsal therapy), hvor en terapeut hjælper folk med at overvinde den angst, der er forbundet med mareridt, ved at bede dem om at forestille sig deres mareridt med en behagelig og anderledes historie.

Ved at kombinere IRT med kognitiv adfærdsterapi kan man få større kontrol over sine drømme.

Forbedrede motoriske færdigheder

Lucid dreaming kan også hjælpe med fysisk rehabilitering og forbedre de motoriske færdigheder. For eksempel kan personers fysiske evne til at udføre motoriske færdigheder forbedres, når de mentalt udfører dem i drømme.

Risici ved lucide drømme

Lucid dreamers kan også opleve flere risici/problemer. Disse omfatter forvirring, søvnparalyse, REM-søvnatoni og lavere søvnkvalitet.

Søvnproblemer

Teknikker, der hjælper med at fremkalde klare drømme, herunder MILD og WBTB, kan vække personer midt om natten. Søvnafbrydelser kan gøre det svært for folk at få tilstrækkelig søvn og hvile og forstyrre deres søvnrytme. Dette kan især påvirke dem, der allerede lider af søvnrelaterede lidelser eller har problemer med at sove.

Søvnforstyrrelser på grund af klare drømme kan også få folk til at opleve derealisation eller følelsen af, at de ting og personer, der omgiver dem i deres miljø, ikke er virkelige.

Livagtige drømme får folk til at vågne op og gør det sværere for dem at falde i søvn igen. Man kan også få det dårligt, hvis man er for fokuseret på at drømme klart.

Søvnlammelse

Klare drømme kan også resultere i søvnparalyse, som er følelsen af midlertidigt tab af muskelfunktion, når personen sover, mens han eller hun stadig er ved bevidsthed. Lammelsen kan være kortvarig, men forstyrrende, og søvnproblemer, herunder uregelmæssige søvnplaner og utilstrækkelig søvn, kan forværre risikoen for søvnlammelse.

Depression

Depressive symptomer kan øges hos enkeltpersoner på grund af søvnafbrydelser og distraktioner på grund af de forskellige induktionsteknikker.

Noget forskning tyder også på, at klare drømme kan have en negativ indflydelse på en persons mentale velbefindende. Undersøgelser viser, at personer med mere intense klare drømme oplever større symptomer på psykopatologi.

Hvordan man drømmer klart

Undersøgelser har fundet flere måder at fremkalde klare drømme på. En enkel metode er at lægge mærke til usædvanlige detaljer i drømmen for at minde sig selv om, at den er uvirkelig.

Selvom det er nødvendigt med yderligere forskning for at teste de eksisterende metoder, har forskere fundet nogle metoder, herunder realitetstestning, drømmedagbog, stoffer, apparater, Mnemonic induction of lucid dreams (MILD) og wake back to bed (WBTB).

Realitetstestning

Realitetstest eller realitetstjek er mental træning, der øger den enkeltes bevidsthed og metakognition. En persons niveau af metakognition er det samme, uanset om vedkommende er vågen eller sover.

Flere realitetstjek og højere metakognition, når en person er vågen, fører til højere metakognition under klardrømning. Bevidstheden øges i den præfrontale cortex, som er vigtig for klardrømme og metakognition.

Der er flere trin, som personer kan bruge til at foretage realitetstjek under klare drømme. For det første skal man spørge sig selv, om man drømmer, man skal tjekke sine omgivelser for at bekræfte det, og til sidst skal man lægge mærke til, hvordan man engagerer sig i sine omgivelser og lægger mærke til sin bevidsthed.

Indstilling af alarmer kan minde folk om at foretage realitetstjek hver anden eller tredje time. Der er flere almindelige virkelighedstjek, som man kan bruge til klare drømme. Disse omfatter spejle til at tjekke ens refleksion, tjekke ens hænder og vejrtrækning (om de er normale) og tjekke tiden.

Det anbefales, at man vælger et virkelighedstjek, som man kan bruge flere gange om dagen. Det vil hjælpe med at fremkalde klare drømme ved at træne den enkeltes sind til at gentage de daglige tjek under drømmene.

Vedligeholdelse af en drømmedagbog

At føre en drømmedagbog eller journal for at skrive ned og registrere klare drømme er en nyttig teknik til at starte klare drømme.

Når folk skriver deres drømme ned, skal de huske, hvad der sker i hver drøm. At optage drømme kan hjælpe med at øge den enkeltes bevidsthed om sine drømme, og det kan hjælpe med at genkende drømmetegn.

Hvis man logger sine drømme, så snart man vågner, og hvis man læser sin drømmedagbog oftere, kan det hjælpe en til at opleve klare drømme oftere og gøre det lettere at fremkalde klare drømme.

Vågn op i sengen igen (WBTB)

WBTB er, når personer stadig er ved bevidsthed, når de går ind i REM-søvn. Der findes flere versioner af denne teknik.

Et eksempel på denne teknik er, at man sætter alarmen til et par timer efter sengetid, går i seng som sædvanligt, bliver oppe i en halv time, når alarmen går (i denne periode kan man lave en stille aktivitet som at læse) og derefter falder i søvn igen.

At følge denne strategi vil hjælpe med at fremkalde en klar drøm, når personen falder i søvn igen. Man skal vælge en aktivitet, der kræver fuld opmærksomhed, når man er vågen.

Chancen for at drømme klart afhænger ikke af typen af aktivitet, men snarere af graden af årvågenhed.

Mnemoteknisk induktion af klare drømme (MILD)

MILD-teknikken var den første videnskabelige metode, der blev skabt af LaBerge i 1980 til at fremkalde klare drømme. Den er baseret på en adfærd, der er kendt som prospektiv hukommelse, som involverer en persons evne til at aktivere sin klare drømmetilstand og huske fremtidige begivenheder.

Andre måder at fremkalde klare drømme på omfatter udstyr som masker eller pandebånd, der har lys eller lyde, som kan hjælpe med at fremkalde en klar drømmetilstand.

At vågne op fra en klar drøm

At være i en klar drøm kan ofte fremkalde mere angst og følelser af frygt end nødvendigt. Klardrømme kan også forårsage utilsigtede afbrydelser i søvnen.

Når disse følelser opstår, er det nyttigt for den enkelte at vide, hvordan man trækker sig selv ud af søvnen og af den klare drøm, man måske oplever.

Der er flere måder at vågne op fra en klar drøm på, f.eks. ved at råbe om hjælp i selve den klare drøm eller ved at blinke gentagne gange. Klardrømmere har vist, at det er effektive og hurtige måder at vågne op fra klardrømme på.

At råbe om hjælp

Forskning viser, at hvis man råber i klare drømme eller formår at tale højt, kan det fortælle en persons hjerne, at det er tid til at vågne.

Gentagne blink med øjnene

At blinke gentagne gange er en anden strategi, der kan hjælpe en person med at forberede sit sind på at vågne op fra en klar drøm.

Konklusion

Klare drømme er et almindeligt fænomen og forekommer hos mange mennesker. Selvom der stadig forskes i de nøjagtige fordele og risici ved lucid dreaming, viser den nuværende forskning i lucid dreaming, at folk kan bruge strategier til at fremkalde lucid dreaming. Nogle almindelige strategier, man kan bruge til at fremkalde klare drømme, omfatter realitetstestning, føring af en drømmedagbog, MILD og WBTB.

Referencer

Klare drømme - Wikipedia

Sådan drømmer du klart | Sleep Foundation

Klare drømme: Teknikker, fordele og advarsler

Klare drømme: Styring af søvnens historier

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke tænkt som erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.