Core-styrke refererer til den dynamiske og statiske styrke i den centrale del af kroppen. Kernestyrke er afgørende for at fungere godt i hverdagen, for at forebygge skader og for at præstere i sport.
Kernen betegnes anatomisk som den aksiale del af kroppen. Kernen består af en gruppe muskler, der giver stabilitet, støtte og bevægelse til hele kroppen.
Core-styrke er nødvendig for alle funktionelle bevægelser; svage core-muskler eller manglende udvikling af core-muskulaturen kan føre til skader eller smerter i andre områder af kroppen.
Den primære muskelgruppe i kernen omfatter maven og den midterste og nederste del af ryggen, og perifert består kernen også af hofterne, bækkenet, skuldrene og nakken.
Mange tænker på core som de traditionelle "sixpack-muskler", men core-anatomien består af mange vigtige muskler.
De vigtigste kernemuskler er bækkenbundsmusklerne, rectus abdominis, de indre og ydre skrå mavemuskler, transversus abdominis, erector spinae-musklerne, især longissimus thoracis, multifidus og diafragma.
Andre kernemuskler omfatter lændemusklerne omkring lændehvirvelsøjlen, quadratus lumborum, dybe rotatorer, illio psoas, halsmuskler, rectus capitus anterior og lateralis samt longus coli.
De sekundære kernemuskler omfatter latissimus dorsi, trapezius, gluteus maximus, bækkenbundsmuskler, hasemuskler, piriformis, hofteadduktorer og -abduktorer samt hoftebøjere.
Kernen udfører mange forskellige vitale funktioner. Kernen strækker sig fra mellemgulvet til bækkenet; den danner et muskulært 360-graders bånd rundt om kroppen.
Når man udfører dynamiske bevægelser, stabiliserer kernen brystkassen og bækkenet og giver et indre tryk til at uddrive stoffer som opkast, afføring og kulsyreholdig luft.
Kontinens er evnen til at modstå eller holde på afføring og vandladning.
Svage dybe kernemuskler kan forårsage dysfunktion i bækkenbunden, hvilket fører til manglende evne til at kontrollere afføring eller vandladning.
Kernemusklerne er vigtige under graviditet, fødsel og barsel. Især transversus abdominis spiller en afgørende rolle i forbindelse med fødslen.
Valsalva-manøvren er en tvungen udånding mod en lukket glottis, der hjælper med at løfte, presse ud og føde.
Valsalva-manøvren opstår ved at hæve det intrathorakale tryk. Denne manøvre involverer aktivering af kernemusklerne, hvilket får brystkassen til at trække sig sammen, mens man holder vejret.
Kernen hjælper med funktionelle bevægelser i hele kroppen, især når man udfører fysisk aktivitet og deltager i sport.
Kernen spiller også en vigtig rolle i at opretholde en god kropsholdning. Kroppen kan håndtere kraft fra forskellige vinkler og positioner, men stærke mavemuskler er afgørende.
De opretholder en korrekt justering af rygsøjlen, ribbenene, bækkenet og indirekte lemmerne. Denne tilpasning er afgørende for at modstå både statiske og dynamiske kræfter.
Statisk kernefunktion er kroppens evne til at opretholde en justeret position under en fast eller uforanderlig kraft.
Det omfatter isometriske bevægelser som f.eks. en planke, hvor kroppen modstår tyngdekraften.
Kernen opretholder det aksiale skelets justering (kraniet, rygsøjlen og halebenet) og holder de perifere elementer statiske.
Dynamisk bevægelse kræver aktivering af andre muskler og led, end når en person er i en statisk position på grund af kroppens struktur og eksterne kræfter.
Denne krop er afhængig af kernen under dynamisk bevægelse, da kroppen skal modstå skiftende kræfter i alle kroppens bevægelsesplaner.
Den dynamiske kernefunktion kommer i spil under funktionelle bevægelser, daglige aktiviteter og sport. Når man f.eks. går op ad en skråning, skal kroppen modvirke tyngdekraften og samtidig opretholde bevægelse og balance.
At holde balancen kræver både core-stabilitet og core-styrke. Kernen fungerer også som kroppens drivkraft, da benene ikke kan fungere ordentligt uden den stabilitet og balance, som kernen giver.
Kernen er afgørende for at opretholde den ideelle kropsholdning for at belaste leddene og skabe smidige og effektive kropsbevægelser.
For alle mennesker hjælper en stærk kerne med at udføre hverdagsaktiviteter effektivt, f.eks:
For sportsfolk sikrer en stærk kerne, at bevægelserne er effektive, hvilket forebygger skader og forbedrer præstationen. Core-styrke kan hjælpe med at øge modstandskraften og hjælpe med genoptræning efter skader.
En stærk kerne forbedrer stabiliteten og styrken i under- og overkroppen; den kan også hjælpe med at holde knogler og andre strukturer oppe, så de kan bevæge sig og fungere bedre.
Core-styrke hjælper også med at forebygge visse former for inkontinens og bidrager til en lang levetid og generel vedligeholdelse af bevægeapparatet.
Når en person ældes, bliver stillesiddende eller overtræner, kan vedkommende opleve degenerative forandringer, som ofte opstår i rygsøjlen.
Knogler og brusk udsættes for betydelig slitage gennem hele livet. Men hvis man styrker sin core med de rigtige øvelser, kan man ofte forebygge eller afbøde disse forandringer.
En ubalanceret eller svag kerne kan føre til forskellige komplikationer og symptomer, f.eks:
Styrkelse af kernen kan være en enkel måde at forbedre evnen til at udføre daglige fysiske opgaver, komme sig efter skader og reducere ømhed og smerter i forbindelse med aldring.
Core-styrkeøvelser er den bedste måde at øge muskelstyrke og -kontrol på.
Begynd med enkle core-øvelser som planker, squats, wall presses, dead bugs, crunches, sit-ups, bent eller single-leg leg lowers og hip bridges. At øge udfordringen og kompleksiteten i bevægelserne er en effektiv måde at forbedre corestyrken på, efterhånden som man gør fremskridt.
Mere komplekse øvelser omfatter tyrkisk get-up, slam med medicinbold, bird dog, squats og dødløft med vægt, pallof press, farmer carries eller rotational ball slams.
Hvis man laver core-styrkende øvelser med frie vægte eller på ustabile overflader som Bosu- og stabilitetsbolde, vil det også øge sværhedsgraden.
Der findes ingen "bedste core-øvelser", men en god core-træning omfatter alle muskelgrupper, overkroppen, hofterne og bækkenet samt trækbevægelser, der retter sig mod overkroppen, benene og ballemusklerne. Den omfatter også statiske og dynamiske øvelser for corestabilitet.
Planken er en almindelig core-styrkeøvelse, hvor man holder kroppen i en isometrisk position.
Startpositionen for planken er i en push-up-position på hænderne eller med en sænket overkrop med underarmene på jorden.
Skuldrene skal stables over albuerne (og håndleddene, hvis man er i push-up-position), og fødderne skal stå i hoftebredde.
Hold en neutral rygsøjle med flad ryg, og sørg for, at kernen er engageret, hold brystkassen indad, og at flere muskler som quads og glutes er engagerede.
En planke kan modificeres ved at holde knæene i gulvet.
For at udføre en crunch skal du ligge på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet, løfte skuldrene fra jorden og krølle rectus abdominis-musklerne.
Den nederste del af ryggen skal forblive i kontakt med jorden. Sit-up er den samme øvelse som crunch, men det er en fuld sit-up, og lænden kommer op fra gulvet.
Læg dig på ryggen med strakte ben, der svæver over jorden, og armene langs siden. Løft skiftevis det ene ben eller begge ben, og sænk langsomt.
Husk at holde kernen engageret, brystkassen indadvendt og lænden i kontakt med jorden.
For at udføre bird dog skal du starte på alle fire i en firbenet position med hænderne og knæene i jorden i skulderbredde.
Hold rygsøjlen i en neutral position, løft den modsatte arm og det modsatte ben til vandret position samtidig, og gentag med skiftende sider.
Højre arm løftes på samme tid som venstre ben, og venstre arm løftes derefter på samme tid som højre ben. Sørg for at holde ribbenene indadvendte og ben- og overkropsmusklerne engagerede.
Stå med fødderne i hoftebreddes afstand, og sænk dig ned, så knæene sporer over tæerne, og hofterne synker ned og tilbage, indtil låret er parallelt med gulvet.
Husk at holde brystet højt og tænk på at skabe kraft gennem ben og hofter og holde kernen engageret.
Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet, og pres ned i jorden, så bækkenet løftes fra jorden.
Sørg for, at knæene er stablet over hofterne, og at bækkenet er "gemt" og korrekt justeret.
Selv om der ikke findes nogen universelt anerkendte "bedste core-øvelser", prioriterer et effektivt core-program øvelser, som den enkelte kan udføre med korrekt form og muskelaktivering.
Denne tilgang er betydeligt mere effektiv end at lave core-øvelser gennem tankeløs gentagelse.
Det kræver tid, øvelse og ekspertvejledning at lære at spænde maven korrekt og aktivere de rigtige muskler. Det indebærer, at den enkelte er opmærksom på kroppens bevægelser og åndedrætsmønstre.
Det kan være nødvendigt at udforske forskellige aktiviteter og tilgange til coretræning for at finde den bedst egnede løsning.
Når man først har lært at aktivere sin core korrekt, kan den nemt aktiveres i forbindelse med hverdagsaktiviteter som at gå, køre bil, sidde, løbe og vandre.
Der er mange ressourcer, der kan hjælpe en med at lære, hvordan man aktiverer sin core korrekt:
Det kræver tid og øvelse at udvikle en stærkere kerne, men fordelene for det daglige liv og den lange levetid er store og tydelige.
Hvad er kernen, og hvordan styrker jeg den?
Forståelse og forbedring af kernestyrken - Harvard Health.
Valsalva-manøvren - StatPearls - NCBI Bookshelf
Forståelse og forbedring af kernestyrken - Harvard Health
Sådan tilføjer du core-øvelser til din træningsrutine - Harvard Health
Indholdet af denne artikel er kun til information og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.