Lær mere om kronisk migræne, en lidelse, der resulterer i hyppigt tilbagevendende smertefulde hovedpiner. Forstå årsager, symptomer, udløsende faktorer, og hvad man kan gøre for at forebygge eller behandle kronisk migræne.
De vigtigste ting at vide
- Definition: Kronisk migræne er hyppig migræne defineret som femten eller flere dage med hovedpine om måneden, hvoraf mindst otte dage har migrænetræk over tre måneder.
- Symptomer: Symptomerne omfatter svær hovedpine, dunkende smerter, lysfølsomhed, kvalme, opkastninger og aurasymptomer.
- Årsager: Udløsende faktorer er stress, angst, visse fødevarer, hormonelle forandringer og søvnforstyrrelser.
- Diagnose: Involverer sygehistorie, sporing af hovedpinedage og muligvis MR- eller CT-scanninger.
- Behandling: Behandl migræne med medicin, smertestillende midler og supplerende terapier.
- Håndtering: Livsstilsændringer, rutinemæssig fysisk aktivitet, stresshåndtering og undgåelse af triggere kan hjælpe med at behandle kronisk migræne.
Hvad er kronisk migræne?
Migræne er en af flere hovedpinesygdomme, der rammer 12 % af befolkningen på verdensplan. Migræne er den tredjestørste årsag til invaliditet ifølge Global Burden of Disease Study i 2019.
Kronisk migræne diagnosticeres, når en person oplever femten eller flere dage med hovedpine hver måned, med mindst otte dage med migræne i over tre måneder.
Migræneanfald er kendt for at blive mere alvorlige og hyppige, som tiden går. Læger klassificerer disse anfald i to typer: episodisk migræne og kronisk migræne.
Mens episodisk migræne forekommer sjældent, forekommer kronisk migræne gentagne gange over mindst tre måneder.
Episodisk migræne har potentiale til at udvikle sig til kronisk migræne med tiden. Undersøgelser har vist, at omkring 3 % af de personer, der oplever episodisk migræne, udvikler kronisk migræne.
Symptomer på kronisk migræne
Selvom symptomerne på episodisk og kronisk migræne er de samme, varierer hyppigheden og intensiteten af symptomerne.
Almindelige symptomer på alle former for migræne omfatter
- moderate til stærke smerter
- kraftige dunkende smerter i den ene eller begge sider af hovedet
- pulserende fornemmelse og tryklignende smerter
- forværring af smerter ved bevægelse/fysisk aktivitet
- ekstrem følsomhed over for lyd, lys, kvalme
- og opkastninger, der ledsager hovedsmerterne.
Årsager til kronisk migræne
Personer, der oplever migræne, kan opleve, at visse faktorer, såsom specifikke miljøer, situationer og adfærd, udløser en ny migræneepisode. Disse kaldes almindeligvis migrænetriggere.
Nogle almindelige triggere for mennesker med kronisk migræne er f.eks:
- angst og stress
- overdrevent koffeinforbrug
- specifikke fødevarer og drikkevarer
- medicin
- ændringer i vejret
- sensorisk stimulering
- hormonelle ændringer
- og vedvarende søvnforstyrrelser.
Udløsende faktorer kan variere fra person til person, og derfor kan personer med kronisk migræne have gavn af at identificere og holde styr på deres udløsende faktorer i en migrænedagbog.
På den måde kan man forsøge at reducere eksponeringen for almindelige triggere.
Angst og stress
Personer med en migrænehistorie kan opleve episoder med øget angst og stress.
Høje niveauer af stress og angst frigiver hormonet kortisol, som kan resultere i vaskulære ændringer i hjernen, hvilket resulterer i inflammation og kronisk hovedpine.
Stressrelaterede oplevelser eller miljøer, der forårsager stress, fører til adfærdsændringer og symptomer hos enkeltpersoner, herunder utilstrækkelig søvn, muskelspændinger, færre måltider eller glemmer at tage medicin.
Overdrevent forbrug af koffein
Overforbrug af koffein er en anden almindelig migræneudløser. Koffein er et stimulerende stof, som potentielt kan udløse et migræneanfald.
Drikkevarer eller sodavand med højt sukkerindhold, der indeholder koffein, kan også bidrage til migrænehovedpine.
Specifikke fødevarer og drikkevarer
Visse kunstige sødestoffer, krydderier, salt og lagrede fødevarer (oste og kødpålæg) kan udløse migræne. Mononatriumglutamat (MSG) er et konserveringsmiddel i fødevarer, som kan udløse migræne.
Det er også vigtigt at styre sin kost og sine måltider, da det at springe måltider over kan udløse hovedpine hos nogle mennesker med kronisk migræne.
Hormonelle forandringer
Kronisk og episodisk migræne er mere almindelig hos kvinder end hos mænd.
For eksempel kan hormonforandringer under menstruation, før og efter overgangsalderen og hormonel medicin udløse migræne.
Medicin
Overforbrug af migrænemedicin eller vasodilatorer, der kan påvirke karsystemet eller blodkarrene, kan udløse migræne eller forværre en episodisk migræne.
Personer, der tager migrænemedicin, kan også opleve rebound-migræne.
Det er bedst at kontakte sundhedsplejersken, når det gælder brug af migrænemedicin. Overforbrug af migrænemedicin kan af og til resultere i medicinoverforbrugshovedpine.
Vejrmønstre
Ændringer i årstids- og vejrmønstre kan også ændre migrænestatus.
Skift i barometertryk, luftfugtighed og temperatur kan også påvirke tidspunktet, sværhedsgraden og hyppigheden af migrænehovedpine.
Sensorisk stimulering
Sansestimulationer, herunder stærke lugte, høj musik og blinkende lys, kan også udløse migræneepisoder hos den enkelte.
Forstyrrelser i søvnen
Atsove syv til otte timer hver nat er afgørende for at forebygge migræne. Hvis man ikke får tilstrækkelig søvn eller får for meget søvn, kan det forværre et migræneanfald.
Hvordan diagnosticeres kronisk migræne?
Hvis man tror, at man lider af kronisk migræne, bør man kontakte sin læge.
En sundhedsplejerske eller hovedpinespecialist vil optage en detaljeret sygehistorie og vurdere personens symptomer og mulige udløsende faktorer.
Lægen kan spørge folk om deres migrænemønstre, om de er kontinuerlige eller episodiske, intensiteten og hyppigheden af migrænen og eventuelle identificerede risikofaktorer eller udløsere.
Registrering af hovedpinedagene ved hjælp af en hovedpinedagbog er afgørende for en diagnose, da diagnosen afhænger af antallet af hovedpinedage, en person har.
De vil også indsamle oplysninger om familiehistorie, smertens sværhedsgrad, følelse, placering, andre symptomer, der ledsager smerten, nuværende og tidligere medicin og livsstilsfaktorer, der kan forårsage sekundær hovedpine.
En hovedpinespecialist kan foretage en neurologisk undersøgelse eller opstille diagnostiske kriterier for at udelukke andre typer af kronisk hovedpine.
MR- eller CT-scanning
Kronisk migræne kan også diagnosticeres ved hjælp af en MR- eller CT-scanning.
MR-scanninger bruger radiobølger og et magnetfelt til at fremstille billeder af blodkar og hjernen og hjælper sundhedspersonalet med at diagnosticere neurologiske tilstande og hjernesygdomme, herunder migræne.
CT-scanninger bruger røntgenstråler til at fremstille tværsnitsbilleder af hjernen og hjælper læger med at diagnosticere hjerneskader, infektioner, tumorer eller mulige medicinske problemer, der kan forårsage hovedpine hos enkeltpersoner.
Forebyggelse af kronisk migræne
Behandling af kronisk migræne fokuserer på håndtering af livsstilsvalg, udløsende faktorer og forebyggende behandlinger. Nogle livsstilsændringer, der kan forbedre kronisk migræne, omfatter:
- rutinemæssig fysisk aktivitet
- afslapning
- stresshåndtering
- hydrering
- og en afbalanceret kost
Forebyggende medicin
Forebyggende medicin har til formål at reducere hovedpinens sværhedsgrad og hyppighed, herunder angiotensinblokkere, betablokkere, tricykliske antidepressiva, calcitonin-genrelaterede peptider (CGRP) og botoxinjektioner med toksin A.
Botox-injektionsbehandling var den første forebyggende behandling, der blev godkendt af Food and Drug Administration (FDA), og den har vist sig at være effektiv til at reducere hyppigheden af migræne.
Alternativ medicin
Ifølge American Migraine Foundation kan kosttilskud, også kaldet nutraceuticals, hjælpe personer med at lindre migrænesymptomer.
Nogle almindelige urtetilskud, der kan hjælpe mod migræne, omfatter vitaminer som B2-vitamin (riboflavin), magnesium, matrem, melatonin og coenzym Q10 (CoQ10).
Personer med kronisk migræne kan have lave niveauer af mineraler og vitaminer. Derfor er tilskud nyttige.
Hos personer med normale niveauer af vitaminer og mineraler kan urtetilskud stadig reducere hyppigheden og intensiteten af migræne i bestemte doser.
Yoga mod migræne
Yoga involverer kropsstillinger, vejrtrækning og meditation, der kan hjælpe med at lindre stress, som er en almindelig årsag til eller udløser af migræne.
Det er måske ikke alle, der kender til yoga; derfor kan hjælp fra en yogalærer eller deltagelse i et yogahold være et godt første skridt til at lære yoga at kende og finde stillinger, der passer til deres migræne.
Intense eller vanskelige stillinger kan udløse migræne hos enkeltpersoner, især begyndere.
Derfor er det vigtigt at diskutere migræneudløsende faktorer med sin instruktør, herunder musik og duftlys.
At finde yogaformer, der involverer dyb meditation og vejrtrækning, er særligt nyttigt for personer med migræne.
Nogle af disse inkluderer:
- hatha yoga
- genopbyggende yoga
- Albue-bøjninger
- rotationer i skulderen
- Nakkerotationer
- nakkebøjning
- og håndledsrotationer
Sunde livsstilsvaner
Livsstilsvaner og -valg kan reducere hyppigheden og intensiteten af migrænehovedpine.
Nogle sunde livsstilsvaner omfatter at finde rolige omgivelser, lave en søvnplan, spise afbalancerede måltider og undgå fødevarer, der udløser hovedpine, motionere regelmæssigt og håndtere stress.
Stresshåndtering indebærer, at man laver aktiviteter, man kan lide, finder tid til at slappe af, tilbringer tid med venner og familie og stræber efter balance.
Behandling af kronisk migræne
Behandlingen af kronisk migræne ligner episodisk migræne, men der er nogle få forskelle.
Behandling af kronisk migræne kan omfatte medicin og smertestillende midler, som langsomt øges i dosis, og supplerende behandlinger, herunder transkraniel magnetstimulering og transkutan supraorbital nervestimulering.
Tidlig behandling af episodisk migræne kan reducere sandsynligheden for, at en person med episodisk migræne overgår til kronisk migræne, og individualiseret behandling kan også omdanne kronisk migræne til episodisk migræne.
Akutte behandlinger
Akut behandling af migræneanfald omfatter akut migrænemedicin, receptpligtig behandling og håndkøbsmedicin, herunder acetaminophen, ibuprofen og sumatriptan.
Det er dog vigtigt at begrænse brugen af medicin for at undgå symptomer på overforbrug.
Konklusion
Målet for personer med kronisk migræne er at kontrollere hovedpinen. Det er muligt at forebygge og håndtere kronisk migræne med en passende behandlingsplan.
Ved at reducere sværhedsgraden og antallet af hovedpiner kan man hjælpe personer med kronisk migræne og få dem til at vende tilbage til en episodisk migræne.
Hvis en person oplever svær hovedpine som følge af kroniske migrænesymptomer, er det vigtigt at opsøge en læge eller sundhedsplejerske.
Kronisk migræne kan have en negativ indvirkning på den enkeltes liv og påvirke områder som skole, arbejde og forholdet til familie og venner. Derfor er det afgørende at behandle kronisk migræne tidligt.
Referencer
Kronisk migræne: Hvad du har brug for at vide
Alternative behandlinger af migræne
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke tænkt som erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
