Stress på arbejdspladsen

Stress på arbejdspladsen er almindeligt forekommende for de fleste medarbejdere, uanset arbejdsområde. Denne stress kan stamme fra selve arbejdets karakter eller ting som jobusikkerhed. At lære at håndtere og bruge denne stress til at trives er afgørende for trivsel.

Hvad er stress på arbejdspladsen?

Stress på arbejdspladsen påvirker personer på alle organisatoriske niveauer, fra CEO'er og ledere til chefer og alle teammedlemmer.

Denne type stress kan stamme fra forskellige faktorer, herunder lange arbejdstider, for stor arbejdsbyrde, urealistiske deadlines og modstridende arbejdskrav på arbejdspladsen.

Uanset hvilken position man har i virksomheden, kan arbejdsrelateret stress have en betydelig indvirkning på den enkeltes mentale og følelsesmæssige velbefindende. Det skaber udfordringer i den professionelle sfære og smitter af på privatlivet, hvor det påvirker det fysiske helbred, den følelsesmæssige stabilitet, de sociale relationer og den overordnede karriereudvikling.

At forstå og håndtere stress på arbejdspladsen er afgørende for alle, da det spiller en central rolle for at opretholde en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv og sikre personlig og professionel vækst.

Årsager til arbejdsrelateret stress

Stressfaktorer på arbejdspladsen kan stamme fra forskellige faktorer og skabe et udfordrende miljø for medarbejderne.

For stor arbejdsbyrde

En væsentlig årsag er for stor arbejdsbyrde. Når medarbejdere konstant står over for store mængder opgaver og stramme deadlines, kan det føre til, at de føler sig overvældede og pressede og ikke er i stand til at håndtere stress effektivt.

Kravet om produktivitet kan bidrage til stress, når den enkelte stræber efter at opfylde eller overgå forventningerne.

Mangel på selvstændighed

En anden almindelig årsag til arbejdsrelateret stress er mangel på kontrol eller autonomi. Medarbejdere, der føler sig mikromanageret eller har ringe indflydelse på deres arbejdsprocesser, kan opleve et forhøjet stressniveau.

En følelse af autonomi er afgørende for at fremme et sundt arbejdsmiljø og give den enkelte mulighed for at træffe beslutninger, der påvirker deres opgaver og ansvarsområder.

Relationer

Dårlige interpersonelle relationer på arbejdspladsen kan også være en kilde til stress. Konflikter med kolleger, manglende teamwork eller en ledelse, der ikke støtter, kan skabe en anspændt atmosfære.

Behovet for positive sociale interaktioner på arbejdspladsen er afgørende, og når dette element mangler, kan det bidrage væsentligt til stress.

Usikkerhed på jobbet

Organisatoriske ændringer og arbejdssikkerhed kan være yderligere stressfaktorer. Omstruktureringer, afskedigelser og dårlig kommunikation om virksomhedens retning kan føre til ustabilitet og angst hos medarbejderne.

Klar kommunikation og gennemsigtighed under forandringer er afgørende for at håndtere og mindske stress.

Manglende balance mellem arbejde og privatliv

Manglende balance mellem arbejdsliv og privatliv er en anden fremtrædende årsag til arbejdsrelateret stress. Når grænserne mellem arbejdsliv og privatliv udviskes, kan medarbejderne have svært ved at koble af fra arbejdet, hvilket fører til udbrændthed.

Arbejdsgivere spiller en afgørende rolle i at fremme en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at respektere medarbejdernes tid uden for arbejdstiden.

Manglende arbejdsglæde eller jobtilfredshed

Forskning tyder på, at det at finde mening eller føle sig værdsat i det, vi gør, kan have stor indflydelse på vores trivsel og arbejdsglæde. Når folk ikke kan se formålet med eller bidraget til deres arbejde, eller når de ikke får de udfordringer og udviklingsmuligheder, de søger, kan det føre til kronisk stress, udbrændthed og manglende jobtilfredshed.

Selv om det ikke altid er muligt at udføre et arbejde, der passer perfekt til vores passioner, kan det at anerkende og værdsætte hver enkelt persons bidrag i enhver rolle forbedre deres følelse af tilfredsstillelse betydeligt og samtidig reducere risikoen for udbrændthed.

Mangel på ressourcer

Utilstrækkelige ressourcer og støtte kan også bidrage til stress. Når medarbejdere mangler værktøjer, uddannelse eller støtte til at udføre deres arbejde effektivt, kan det føre til frustration og stress.

At give medarbejderne de nødvendige ressourcer og fremme et støttende arbejdsmiljø er afgørende for at forebygge denne type stress.

At tage fat på disse årsager kræver en holistisk tilgang, der involverer arbejdsgivere og medarbejdere i at skabe en arbejdsplads, der fremmer en sund balance, klar kommunikation og støttende relationer.

Organisationer kan opdyrke et positivt og produktivt arbejdsmiljø ved at identificere og afbøde disse stressfaktorer i den organisatoriske adfærd.

Positiv vs. negativ arbejdsrelateret stress

Stress på arbejdspladsen findes i to former: positiv stress, som øger produktiviteten, og negativ stress, som fører til kroniske problemer.

Positiv stress, der ofte er drevet af stresshormonet kortisol, kan motivere højt kvalificerede og talentfulde personer til at overvinde udfordringer og opnå succes.

Denne forbigående stress kan øge den følelsesmæssige sundhed og produktiviteten, når den håndteres korrekt.

Omvendt kan kronisk stress på arbejdspladsen have skadelige virkninger. Langvarig udsættelse for høje stressniveauer kan føre til alvorlige helbredsproblemer, bl.a:

• søvnforstyrrelser
• søvnløshed
• dårligt mentalt helbred
• og forstyrrelser i privatlivet

Denne overdrevne stress er kendetegnet ved en vedvarende og overvældende følelse af pres, der bidrager til udbrændthed og langvarige følelsesmæssige lidelser.

Nøglen er at afbalancere disse stresstyper. Mens positiv stress kan være en katalysator for præstationer, skal der gøres noget ved den vedvarende byrde af kronisk stress.

Arbejdsgivere og medarbejdere skal arbejde sammen om at identificere stressfaktorer og implementere strategier for at afbøde de negative virkninger af stress på arbejdspladsen.

På den måde kan de fremme et sundere og mere produktivt arbejdsmiljø, der respekterer den fine linje mellem gavnlig og skadelig stress.

Virkninger af negativ arbejdsrelateret stress

Træthed i forbindelse med beslutninger

Beslutningstræthed er et fænomen, der påvirker både arbejdsgivere og medarbejdere, og som skyldes det ubarmhjertige krav om at træffe mange beslutninger hver dag, uanset deres omfang.

For arbejdsgivere handler det ofte om at håndtere forespørgsler og træffe valg, der påvirker medarbejdere, investorer, kunder og virksomhedens overordnede retning.

På samme måde står medarbejderne over for beslutninger, der vedrører deres arbejdsopgaver, teamdynamik og balancen mellem arbejde og privatliv.

Selv om disse beslutninger hver for sig er små, kan de tilsammen udgøre en betydelig belastning, især i stressede og krævende miljøer.

Over tid kan denne konstante beslutningstagning føre til beslutningstræthed, som manifesterer sig i forskellige negative resultater, der påvirker personlige og professionelle områder. Disse inkluderer:

• Forringelse af beslutningstagningens kvalitet
• Impulsive eller irrationelle spise- og forbrugsvaner
• Øgede følelser af vrede, fjendtlighed og irritabilitet
• Nedsat koncentration og fokus
• Symptomer på depression
• Generel træthed i kroppen og fysisk ubehag
• Svækket immunforsvar, hvilket fører til større modtagelighed for sygdom

Nedgang i den samlede præstationsevne

En bemærkelsesværdig konsekvens af oplevet stress er den potentielle nedgang i den samlede jobpræstation.

Når stress bliver en konstant følgesvend på arbejdspladsen, kan det forringe koncentrationen, beslutningsevnen og kreativiteten. Medarbejderne kan få brug for hjælp til at holde fokus på opgaverne, hvilket fører til nedsat produktivitet.

Desuden kan det vedvarende pres bidrage til en følelse af udbrændthed og udmattelse, hvilket i sidste ende påvirker jobtilfredsheden og moralen.

Arbejdsgivere og medarbejdere skal anerkende vigtigheden af at adressere og håndtere arbejdsrelateret stress for at opretholde et sundt og produktivt arbejdsmiljø.

Fysisk sundhed

Kroppens reaktion på kronisk stress kan resultere i forskellige helbredsproblemer som f.eks. hovedpine, muskelspændinger og søvnforstyrrelser. Med tiden kan stigningen i stresshormonet kortisol bidrage til mere alvorlige tilstande som hjerte-kar-problemer og svækket immunforsvar.

Arbejdets krav og pres kan føre til usunde coping-mekanismer som dårlige spisevaner, manglende motion og øget afhængighed af stoffer som koffein eller nikotin.

Det er vigtigt at anerkende sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og fysiske og mentale helbredsproblemer, da det gavner den enkeltes velbefindende og bidrager til en mere modstandsdygtig og sundere arbejdsstyrke at tage fat på disse problemer.

Bekæmpelse af arbejdsrelateret stress

Bekæmpelse af arbejdsrelateret stress er afgørende for at opretholde et sundt og produktivt arbejdsmiljø. Arbejdsgivere og medarbejdere kan træffe flere proaktive foranstaltninger og forebyggelsesstrategier for at håndtere og afhjælpe stress:

1. Fremme af balance mellem arbejde ogprivatliv: Tilskynd medarbejderne til at opretholde en sund balance mellem arbejde og privatliv. Sæt klare grænser, f.eks. ved at undgå e-mails efter arbejdstid eller ved at opstille realistiske forventninger til arbejdsbyrden.
2. Åben kommunikation: Skab en arbejdspladskultur, der værdsætter åben kommunikation. Tilskynd medarbejderne til at udtrykke bekymringer, dele feedback og diskutere arbejdsrelaterede udfordringer. Det kan skabe en støttende atmosfære og hjælpe med at identificere stressfaktorer på et tidligt tidspunkt. Når ledere åbent anerkender deres udfordringer, skaber det desuden et rum, hvor samtaler om mental sundhed normaliseres. Medarbejderne kan føle sig mere trygge ved at dele deres udfordringer uden frygt for stigmatisering, hvilket bidrager til et sundere og mere støttende arbejdsmiljø og reducerer stress på jobbet.
3. Sørgfor ressourcer: Sørg for, at medarbejderne har de nødvendige ressourcer til at udføre deres arbejde effektivt. Det omfatter passende træning, udstyr og støtte. At føle sig rustet til opgaverne kan reducere stressniveauet.
4. Fleksible arbejdstider: Overvej at tilbyde fleksible arbejdstider eller mulighed for fjernarbejde. Det kan give medarbejderne mulighed for at styre deres tid og ansvar bedre og reducere det pres, der er forbundet med stive arbejdsstrukturer.
5. Træning istresshåndtering: Afhold workshops eller træningssessioner om teknikker til stresshåndtering. Det kan omfatte mindfulness-praksis, tidsstyringsstrategier og metoder til at håndtere pres. Udstyr medarbejderne med værktøjer til at håndtere stress på en sund måde.
6. Tilskynd tilpauser: Sørg for regelmæssige pauser i løbet af arbejdsdagen. Korte pauser kan hjælpe med at opfriske sindet og forebygge udbrændthed. Opfordr medarbejderne til at gå væk fra skrivebordet, gå en tur eller deltage i aktiviteter, der hjælper dem med at slappe af.
7. Anerkendelse og påskønnelse: Anerkend og værdsæt medarbejdernes indsats. Anerkendelse af deres bidrag styrker moralen og hjælper med at skabe et positivt arbejdsmiljø, hvilket reducerer stress i forbindelse med jobusikkerhed eller manglende påskønnelse.
8. Sundheds- og wellness-programmer: Implementer wellness-programmer med fokus på fysisk og mental sundhed. Det kan omfatte adgang til fitnesscenter, yogatimer, rådgivning eller initiativer, der fremmer sunde spisevaner.
9. Klare forventninger: Definér klart jobroller og forventninger. Uklarhed om ansvarsområder kan bidrage til stress. Sørg for, at medarbejderne forstår deres roller, mål og præstationsforventninger.
10. Hjælpeprogrammer for medarbejdere (EAP): Tilbyd medarbejderassistanceprogrammer, der giver fortrolig rådgivning og støtte. Et hjælpeprogram for medarbejdere kan være værdifuldt til at håndtere personlige eller arbejdsrelaterede stressfaktorer.

Organisationer kan skabe en mere modstandsdygtig og positiv arbejdspladskultur ved at håndtere arbejdsrelateret stress, hvilket gavner medarbejdernes trivsel og virksomhedens samlede succes.

At tage med

Flere og flere medarbejdere, uanset om de arbejder eksternt, på kontoret eller i et hybrid arbejdsmiljø, føler sig stressede på arbejdet, hvilket påvirker dem negativt. Tingene bliver overvældende, og det kan være svært at håndtere stress i disse øjeblikke.

Både medarbejdere og ledere skal lære at håndtere stress på arbejdspladsen og gøre det af hensyn til det generelle velbefindende. For meget arbejdsrelateret stress kan skade både det fysiske og det mentale helbred, som nævnt ovenfor, hvis det ikke håndteres.

I tider som disse, hvor man står over for en hidtil uset mængde stress på arbejdet eller unødvendig stress og angst på grund af frygten for at miste sit job, er det meget let at påtage sig for meget og til sidst blive udbrændt.

Når vi når det punkt, hvor vi er udbrændte, kan vi opleve følelser som ikke at nyde noget længere eller at vide, at noget skal gøres, men ikke kan fuldføre det.

At kommunikere om stress på arbejdspladsen, og hvordan det påvirker medarbejdernes helbred, er afgørende for at få styr på det.

Det er vigtigt at identificere årsagerne til stress på arbejdspladsen og tage et skridt tilbage for at forstå, hvordan man kan lindre stress.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør man, når stress på arbejdet påvirker ens mentale helbred?

Jobstress er almindeligt, og man bør vide, hvordan man håndterer det på en hensigtsmæssig måde. At tage fri fra arbejde, dyrke motion, meditere og lave åndedrætsøvelser er gode måder at reducere stress og berolige nervesystemet på.

At forblive i nuet i en stresset situation ved at fokusere på vejrtrækning og fjerne sig selv kan fremme trivsel.

Åben dialog med betroede kolleger eller supportnetværk som HR fremmer et miljø, hvor det er tilladt at dele behov og bekymringer.

Hvad er tegnene på arbejdsstress?

Stress på arbejdspladsen kan komme til udtryk på forskellige måder, afhængigt af den enkelte. Det kan komme til udtryk i symptomer som hyppig hovedpine, muskelspændinger, dårlig søvnkvalitet, højt blodtryk og træthed.

Stresssymptomer kan også vise sig i adfærd og følelser: koncentrationsbesvær, kort lunte, irritabilitet, angst, overdreven bekymring, hyppig følelse af at være overvældet, udbrændthed og lav moral.

Stress kan påvirke, hvordan vi arbejder. Fravær, hvor vi ikke kommer på arbejde på grund af stressrelaterede helbredsproblemer, og nærvær, hvor vi er fysisk til stede, men ikke er fuldt engagerede, har ofte rod i stress. Når stress tynger os, kan vores evne til at fokusere og præstere falde betydeligt.

Hvordan kommunikerer du, når du er stresset på arbejdspladsen?

Udtryk bekymringer, giv feedback, og diskuter udfordringer på arbejdspladsen for at fremme åben kommunikation.

Bed om at få defineret jobkrav, roller og forventninger, når du føler dig usikker.

Tag pauser, når det er nødvendigt, og kommuniker ved at tage dig tid til dig selv sammen med andre kolleger.

Vigtigst af alt: Vær en god model for balance mellem arbejdsliv og privatliv ved at sætte klare grænser for dine kolleger.

Referencer

Stress på arbejdspladsen: A Silent Killer of Employee Health and Productivity | Corporate Wellness.

CCOHS: Stress på arbejdspladsen - generelt

Sådan håndterer du stress på arbejdet - Harvard Health

Stress på arbejdspladsen: Et overset aspekt af mental sundhed og velvære - PMC

Bekæmp stress på arbejdet

Ansvarsfraskrivelse

Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.