Stress og pres er to normale følelser, der kan opstå i dagligdagen. At genkende dem, finde kilden og håndtere de medfølgende følelser kan hjælpe med at fremme det generelle velbefindende.
Stress og pres forklaret
Stress og pres føles ofte som to sider af samme sag og repræsenterer den mentale belastning, som udfordrende situationer medfører. Presset fra den pågældende situation er det, der får dig til at føle denne stress.
Stress og pres kan opstå på grund af jobrelaterede problemer, økonomiske problemer, spændinger i familien, problemer i parforholdet, deadlines i skolen og mange andre årsager.
De umiddelbare virkninger af stress er normalt håndterbare og gør ikke meget skade på dit velbefindende. Små mængder stress i de rigtige situationer kan endda være til gavn for den enkelte.
Men når stress varer ved og bliver uforholdsmæssig stor og vedvarende, kan det være skadeligt for både den fysiske og mentale sundhed og føre til en række udfordringer som søvnforstyrrelser, angst, depression og fordøjelsesproblemer, blandt andet.
Hvad er stress?
Mange mennesker spørger måske sig selv, hvad stress er. Det kan være svært at definere dette begreb, fordi det ser forskelligt ud for alle, og alle typer stress kommer fra forskellige kilder.
Generelt er stress en følelse eller tilstand, hvor kroppen og sindet føler sig presset og endda fysisk anspændt på grund af en vanskelig situation. Det kan f.eks. være stress på grund af en forestående deadline på arbejdet.
Der er også den normale fysiologiske stressreaktion; menneskekroppen frigiver stresshormoner i farlige situationer, hvilket giver en mere fysisk reaktion. Det kan være hurtig puls, udvidede pupiller, øget blodgennemstrømning i musklerne og meget mere.
Når denne fysiologiske stressreaktion aktiveres i de rette sammenhænge, er den nyttig til at undslippe fare og hjælpe den enkelte til at trives.
Kronisk stress
Som nævnt ovenfor kan stress være nyttigt, når det opleves i de rette omgivelser og på en proportionel måde.
En fysiologisk kamp- eller flugtreaktion, der frigiver stresshormoner under et løb, kan hjælpe den enkelte til at trives og bruge flere kræfter på at vinde.
På samme måde hjælper disse fysiske symptomer kroppen med at undgå fare. En lille mængde stress, når man står over for en forestående deadline på arbejdet eller i skolen, er en normal reaktion og kan være sund og presse dig til at afslutte opgaven til tiden.
Det er dog skadeligt, hvis man føler denne type stress for ofte eller for længe. På samme måde skader det krop og sind at have en fysiologisk stressreaktion, når der ikke er nogen overhængende fare eller pres, og det kan efterlade en person udmattet.
Når nogen oplever stress konstant i lange perioder, kan det betragtes som kronisk stress.
Kronisk stress er kendt for at være en disponerende faktor for mange sygdomme og helbredsproblemer, f.eks. hjerteproblemer, angst, søvnbesvær og depression. Det fører ofte til udbrændthed og mange andre følelsesmæssige tegn.
Indvirkning på fysisk og mental sundhed
Den mentale sundhed kan hurtigt blive påvirket, hvis stress ikke håndteres og afhjælpes. Når stress bliver kronisk, påvirkes den mentale og fysiske sundhed ofte negativt.
Ved langvarig stress reagerer kroppen, og vi kan opleve fysiske symptomer.
Symptomerne kan vise sig som:
- højt blodtryk
- hjerte-kar-sygdomme
- dårlig søvnkvalitet og -varighed
- søvnmangel
- seksuelle problemer
- fordøjelsesproblemer
- vægtændringer (enten vægtøgning eller vægttab)
- muskelspændinger
- ømhed og smerter.
Psykiske symptomer kan ofte vise sig som angst, ændringer i det mentale velbefindende og skift i humøret, herunder følelser af irritabilitet eller depression. Disse kan føre til følelsesmæssige symptomer som psykisk sygdom og faldende mental sundhed.
Antag, at en person føler, at hans eller hendes generelle velbefindende er påvirket, og at stress skader hans eller hendes mentale og fysiske helbred. I så fald er det vigtigt at kontakte egen læge eller søge professionel hjælp for at lære at håndtere og forebygge stress og angst.
Identificer, hvad der forårsager stress
Når du er i en roligere, mere reguleret tilstand, skal du overveje, hvad der kan have forårsaget, at disse følelser af stress opstod.
Målet er at kunne identificere de centrale markører for stress. På den måde kan stressens "sneboldeffekt" stoppes, før den starter, eller i det mindste før den kommer ud af kontrol.
Generelt kan stress skyldes, at man føler sig overvældet af ansvar. For mange mennesker skyldes overskydende stress derfor, at de siger "ja" til for mange ting.
Hvis det er tilfældet, er det på tide at begynde at sige nej til flere ting og sætte klare og sunde grænser.
Overarbejde er ofte en opskrift på katastrofe. Hvis vi tager os tid til os selv og det, der betyder noget for os, kan det hjælpe os med naturligt at begrænse eksponeringen for stressfaktorer, hvilket fører til, at vi føler os mere afslappede.
I dette tilfælde er implementering af stresshåndtering den bedste måde at holde disse følelser af stress og pres på afstand. Nogle almindelige årsager til stress i livet kan omfatte:
- Jobsamtaler
- Arbejdsrelateret stress
- Præsentationer i klassen
- At nærme sig deadlines
- Problemer i parforholdet
- Problemer med helbredet
- Økonomiske problemer
- Naturkatastrofe
Forskel mellem stress og pres
Når man overvejer stress og pres, er det en stor hjælp at skelne mellem disse begreber.
Stress refererer til en persons psykologiske og fysiologiske reaktion på opfattede udfordringer eller krav. For eksempel kan det udløse stress at stå over for en truende deadline eller navigere i personlige konflikter.
Denne reaktion kommer til udtryk gennem forskellige symptomer som angst, øget puls eller irritabilitet.
Stress kan i moderate mængder være en motiverende kraft, men vedvarende stress kan have negative helbredseffekter, herunder psykiske problemer.
Pres er derimod ofte eksternt og relaterer sig til de forventninger eller krav, som omgivelserne stiller til en person.
Det kan være arbejdsrelaterede forventninger, samfundsnormer eller familieansvar. Pres fungerer som den eksterne katalysator, der kan føre til stress.
Men i hvilket omfang pres omsættes til stress, afhænger i høj grad af, hvordan man opfatter og håndterer disse eksterne krav. Mens pres er den ydre kraft, er stress den indre reaktion på denne kraft, og den varierer meget fra person til person.
Håndtering af stress
Ligesom de unikke måder, folk føler sig stressede på, kan afhjælpning af stress variere fra person til person og falder ofte i to hovedkategorier: Nogle tilgange kan være skadelige, mens andre er nærende og støttende.
Skadelige strategier
Under stress kan vores naturlige stressreaktioner nogle gange falde ind i gentagne mønstre af frygtindgydende tanker og handlinger. Disse cyklusser kan utilsigtet skade os eller folk omkring os, hvis de ikke kontrolleres.
Mange mennesker, der oplever stress, vælger en hurtig og nem løsning til at håndtere stress. Det giver en mere kortsigtet, øjeblikkelig lindring og kan omfatte stresshåndteringsaktiviteter som f.eks:
- Overdreven brug af alkohol eller stoffer
- Usunde spisevaner
- At bruge penge letfærdigt
- Deltagelse i anden bevidsthedsændrende (ofte risikabel) adfærd
- Undgåelse eller isolation (at trække sig tilbage fra andre kan give midlertidig lindring, men kan forstærke følelsen af ensomhed og isolation i det lange løb)
- Overarbejde
Disse handlinger udføres ofte uden megen eftertanke - næsten som en refleks - for at finde lindring for svære følelser i stressede situationer. Det fører til den første måde at håndtere stress på - de øjeblikkelige reaktioner, som man som regel fortryder lige efter.
Nogle griber måske ud efter en ekstra drink, kontakter en eks, hænger ud foran fjernsynet, spiser for meget comfort food, undgår ansvar og dropper planer om at træne. Disse handlinger kan give en kortvarig lindring, men resulterer ofte i mere ubehagelige følelser bagefter.
Gavnlige strategier
Det kan være en udfordring at deltage i stresslindrende aktiviteter, selv om du ved, at de vil give langsigtede fordele, da de kræver en mere bevidst indsats og opmærksomhed.
Disse aktiviteter handler mere om at få ro, sætte tempoet ned og berolige sig selv på en sund måde. Det kan f.eks. være
- Dyrke yoga eller lave nogle strækøvelser ved skrivebordet
- Løbe en tur eller bruge en boksesæk
- At tage et boblebad
- Rydde op på dit skrivebord
Det er forståeligt, at mange mennesker søger kortsigtet lindring fra stressede situationer. Men hvis man investerer i langsigtede praksisser, lægger man et fundament for varig modstandskraft, dybtgående vækst og bæredygtig trivsel midt i livets udfordringer.
Sunde vaner og adfærd, der bekæmper stress
Der er ingen måde at udrydde al stress på, og det bør man heller ikke stræbe efter. Ikke alene er det en normal del af hverdagen at føle sig stresset, men det kan også være en god ting i små doser. At føle sig stresset over en stor præsentation eller en konkurrence betyder simpelthen, at man er bekymret over disse begivenheder.
Men regelmæssig, sund egenomsorgsadfærd kan reducere de negative virkninger af stressende hændelser. Her er de vaner, der kan afprøves og implementeres regelmæssigt:
- Meditation
- Mindfulness-praksis
- Yoga
- Åndedrætsarbejde
- Sunde spisevaner
- Regelmæssig motion
- At sove bedre
Meditation
Meditationsteknikker kan udføres alene, sammen med en partner eller en gruppe eller på et kursus.
Mange mennesker oplever, at korte perioder med meditation kan hjælpe med at berolige sindet i stressede perioder, eller når man handler impulsivt på grund af stress.
Meditation mod stress, mindfulness og yoga kræver lidt mere øvelse end almindelig sund kost og regelmæssig motion, men deres effekt på at reducere stressniveauet kan være livsforandrende:
Meditation har været praktiseret i tusindvis af år og er en af de bedste måder at aktivere "afslapningsreaktionen" og lindre stresssymptomer på.
Med bare 10 minutters meditation om dagen for at reducere stress kan stress og angst mindskes, koncentrationen forbedres, og der kan opnås dyb afslapning.
Mindfulness
Mindfulness er noget, der allerede er diskuteret, men som er værd at nævne igen.
Denne praksis kan bruges når som helst og hvor som helst.
Man kan endda lære sig selv at være opmærksom hele tiden - en idé, der understøttes af den gamle buddhisme og praktiseres af buddhistiske munke og nonner.
Mindfulness er nyttigt for at undgå grublerier og et vildt sind, der ikke kan holde fokus.
Det hjælper med at øge livsnydelsen ved at understrege vigtigheden af det nuværende øjeblik.
Endelig hjælper det med at identificere tanker, følelser og fornemmelser, der kan være generende, så de kan løses, behandles eller accepteres som en del af livets op- og nedture.
Yoga
Yoga er et andet stressreducerende værktøj, som kan praktiseres næsten hvor som helst.
Man kan sagtens gå til yoga, men man kan også gøre det ved sit skrivebord, hjemme på gulvet i soveværelset og udenfor på en hvilken som helst dag.
Det kan fremme velvære på arbejdspladsen ved også at få andre til at deltage.
Yoga hjælper med at reducere stress ved at lære en person at fokusere på dyb vejrtrækning og trække vejret mere effektivt.
Yogastillinger og -bevægelser får kroppen til at slappe af og dermed også sindet. Det kan hjælpe med at frigøre følelsesmæssig energi og udvikle en stærkere forbindelse mellem krop og sind, når man er stresset.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er definitionen på stress?
Stress kan defineres som en tilstand af mental bekymring eller spænding forårsaget af en vanskelig situation. Stress er en naturlig fysiologisk og biologisk menneskelig reaktion, der hjælper med at håndtere livets udfordringer og trusler. Ingen er immune over for stress; alle mennesker oplever det i en eller anden grad.
Hvad er den bedste måde at lindre stress på?
Vi håndterer for meget stress forskelligt. De mest anbefalede måder at lindre stress på er ved at holde sig aktiv og træne regelmæssigt, meditere og praktisere mindfulness, udtrykke taknemmelighed i en taknemmelighedsdagbog, lave regelmæssige check-ins med dig selv, tilbringe tid udendørs og få nok sol i løbet af dagen samt lytte til beroligende musik.
Hvad er de tre typer af stress?
De tre mest anerkendte typer af stress er akut stress, som er kortvarig og øjeblikkelig stress som reaktion på en begivenhed; episodisk akut stress, som er tilbagevendende episoder af akut stress; og kronisk stress, som er langvarig stress, der ikke afhjælpes.
Uanset typen vil du mærke symptomer på stress med det samme, hvis der ikke tages hånd om den i for lang tid.
Referencer
Symptomer på stress: Effekter på din krop og adfærd
Stress: Tegn, symptomer, håndtering og forebyggelse
Stress | Fonden for mental sundhed
Hvad er stress? |UNICEF Parenting
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
