Social isolation og ensomhed er tilstande, som mange mennesker oplever i løbet af deres liv. Der er forskellige typer, årsager og virkninger af social isolation med en uforholdsmæssig stor effekt på nogle befolkningsgrupper, f.eks. ældre. Ved hjælp af målrettede interventioner og strategier kan enkeltpersoner bekæmpe ensomhed og social isolation.
Definition af social isolation
Social isolation er, når personer oplever en fuldstændig eller næsten fuldstændig mangel på kommunikation og kontakt med andre personer og samfundet. Det stammer fra ensomhed, en midlertidig eller ufrivillig mangel på forbindelse med andre.
Social kontakt er et grundlæggende menneskeligt behov for trivsel og overlevelse. Men når man bliver ældre, opdager man ofte, at man tilbringer mere tid alene, hvilket øger følelsen af isolation og ensomhed. Desuden øger manglen på sociale forbindelser de fysiske og mentale sundhedsrisici for personer, der oplever social isolation.
Nogle forskere sætter spørgsmålstegn ved, om social isolation er en tilstand, der er en fælles menneskelig oplevelse, eller om nogle mennesker har større følelser af ensomhed sammenlignet med andre. Men på trods af dette oplever en betydelig del af befolkningen isolation.
Nogle former for social isolation omfatter at blive hjemme i lange perioder, manglende kommunikation med venner, familie eller kolleger og bevidst undgå kontakt med andre på trods af muligheder for at socialisere eller kommunikere.
Isolation refererer typisk til usund og uønsket ensomhed, der kan resultere i negativt selvværd, ensomhed og frygt for andre. Det kan være et potentielt symptom eller en årsag til følelsesmæssige og psykologiske udfordringer. Social isolation kan have mentale sundhedsrisici for personer i alle aldre, med varierende symptomer for hver aldersgruppe.
Forskelle mellem ensomhed og social isolation
Selv om ensomhed og social isolation er forskellige, er de forbundet på nogle måder. Ensomhed er den subjektive følelse af at være adskilt eller alene. I modsætning hertil er social isolation at have begrænset kontakt eller få interaktioner med mennesker regelmæssigt. Man kan tilbringe meget tid alene uden at føle sig socialt isoleret eller ensom, og man kan føle sig ensom, selvom man er omgivet af mennesker.
I øjeblikket er der en aldrende befolkning, hvor antallet af voksne på 65 år og derover vokser. En stigning i antallet af ældre voksne betyder også en stigning i risikoen for social isolation, da denne aldersgruppe typisk oplever en højere grad af social isolation. Coronapandemien har medført større udfordringer på grund af fysiske distanceringsforanstaltninger og sundhedsmæssige overvejelser for denne befolkningsgruppe.
Typer af isolation
Ensomhed er en almindelig oplevelse og kan komme med livsbegivenheder og overgange, såsom at flytte til nye steder, dødsfald af kære eller skilsmisse. Denne type ensomhed er kendt som reaktiv ensomhed.
Men ensomhed kan blive kronisk, når den fortsætter med at eksistere i lang tid og påvirker alle aspekter af en persons liv. Kronisk ensomhed opstår sandsynligvis hos personer uden mentale, følelsesmæssige eller økonomiske ressourcer og mangel på konsekvent menneskelig kontakt.
Betydelige negative sundhedsmæssige konsekvenser af social isolation er resultatet af kronisk ensomhed. Personer, der er utilfredse med deres familie-, social- og samfundsliv, føler sig ofte ensomme og oplever isolation. Personer, der oplever kronisk ensomhed, kan være mistroiske over for andre eller føle sig truet af andre.
Faktorer, der bidrager til social isolation
Forskellige risikofaktorer kan forklare, hvorfor mennesker tager afstand fra andre og oplever social isolation og ensomhed. Nogle af risikofaktorerne er alder, helbred og handicap, at bo alene, økonomisk ulighed, selvværd, stofmisbrug, økonomiske problemer og samfundsmæssig modgang.
Social isolation kan starte tidligt i livet i løbet af udviklingstiden. Individer kan blive optaget af tanker og følelser, som de ikke kan dele med andre. Denne adfærd kan skyldes fremmedgørelse i barndommen.
Vold i nære relationer kan også bidrage til social isolation. For eksempel undgår personer i voldelige forhold nogle gange kontakt med deres familiemedlemmer, venner eller kolleger, fordi de ikke er villige til at afsløre deres følelser og situationer.
Personer, der bor i fjerntliggende områder, og personer, der bor i fjerntliggende eller geografisk isolerede områder på grund af deres arbejde, f.eks. i militæret, kan også opleve social isolation.
Opfattet social isolation
Forskning viser, at opfattet social isolation (PSI) er en væsentlig bidragyder til negative sundhedsresultater. PSI kan bidrage til dårligere eksekutiv funktion, kognitiv tilbagegang og depressiv og negativ kognition. Det fremskynder også aldringsprocessen hos den enkelte.
Mange neuroimaging-undersøgelser evaluerer virkningerne af PSI. Funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) i hviletilstand viste reduceret funktionel forbindelse mellem den overlegne frontale gyrus og det cingulo-operkulære netværk, hvilket resulterede i henholdsvis reduceret tonisk årvågenhed og udøvende funktion.
Socialt isolerede personer udtrykker også svagere aktivering af ventral striatum som reaktion på positive eller behagelige stimuli, herunder billeder af genstande, begivenheder eller mennesker.
Resultaterne tyder på, at socialt isolerede eller ensomme personer i højere grad er opmærksomme på negative stimuli end personer, der ikke er ensomme eller socialt isolerede.
Effekter af isolation og ensomhed på fysisk og mental sundhed
At føle sig ensom kan påvirke en persons fysiske, kognitive og generelle helbred. Der er evidens for, at oplevet social isolation har negative helbredseffekter, herunder nedsat eksekutiv funktion, depression, lavere søvnkvalitet, nedsat immunforsvar, dårlig kardiovaskulær funktion og accelereret kognitiv tilbagegang i alle livets faser. Social isolation kan også øge risikoen for for tidlig død for alle racer.
Stemningsrelateret isolation kan indebære, at man oplever en depressiv episode, hvor man isolerer sig for at forbedre sit humør og retfærdiggøre sine handlinger som trøstende eller fornøjelige.
Socialt isolerede personer kan drikke eller misbruge stoffer, ikke få nok søvn og mangle fysisk aktivitet, hvilket yderligere kan øge risikoen for negative helbredseffekter. Personer kan også opleve følelsesmæssig smerte. At miste en følelse af fællesskab eller tilknytning kan ændre den enkeltes syn på verden og øge den følelsesmæssige smerte.
Følelsesmæssig smerte kan aktivere stressreaktioner i kroppen på samme måde som fysisk smerte. Når stressresponsen er aktiveret i lang tid, kan det forårsage kronisk inflammation, langvarig frigivelse af faktorer, der kan forårsage vævsskade, eller reduceret evne til at bekæmpe sygdom. Disse effekter øger risikoen og gør folk mere sårbare over for infektionssygdomme.
Social isolation kan også påvirke hjernens sundhed. Undersøgelser viser, at ensomhed og social isolation er forbundet med en højere risiko for demens, især Alzheimers sygdom. Begrænset social aktivitet og det meste af tiden alene kan mindske en persons evne til at udføre daglige opgaver som madlavning, medicinering, betaling af regninger og bilkørsel.
Højrisikogrupper og ældre voksne
Nogle grupper står over for udfordringer, der øger deres risiko for social isolation og ensomhed. Den første gruppe, der er særligt sårbar over for virkningerne af social isolation, er indvandrere. Indvandrere står ofte over for kulturelle, økonomiske og sproglige barrierer og begrænsede sociale bånd, hvilket resulterer i ensomhed og social isolation.
Marginaliserede grupper, herunder LGBTQIA-samfundet, hjemløse, farvede og andre, der jævnligt udsættes for stigmatisering, diskrimination og fordomme, kan føle sig socialt isolerede.
Ældre eller ældre voksne er også en højrisikogruppe, da de ofte bor alene. Syns- og høretab kan også gøre det vanskeligt for dem at interagere med og deltage i samtaler med andre, hvilket yderligere bidrager til deres sociale isolation.
COVID-19-pandemien og social isolation
Under covid-19-pandemien gennemførte regeringerne fysiske distanceringsforanstaltninger. Enkeltpersoner blev isoleret for at forhindre spredning af virussen til andre mennesker. Både isolation og karantæne var folkesundhedsforanstaltninger for at beskytte enkeltpersoner mod virussen.
Virkningerne af social isolation kan være specifikke for folkesundhedssituationer eller pandemier, der kræver, at enkeltpersoner tager fysisk afstand. Men social isolation, depression og ensomhed kan gå hånd i hånd med frygt og angst for de farer, der er forbundet med pandemien, og som fremtvinger de nødvendige fysiske distanceringsforanstaltninger.
Med reducerede aktiviteter i forbindelse med skole, arbejde og fritid var der begrænsede muligheder for regelmæssige personlige interaktioner. Samværet var også begrænset i hjemmemiljøet. Den alvorlige og pludselige reduktion i sociale interaktioner resulterede i social isolation og følelser af ensomhed for alle. Mangel på social interaktion er forbundet med faldende sundhed.
Folkesundhedsforanstaltningerne, herunder isolerende handlinger, havde en uforholdsmæssig stor indvirkning på ældre mennesker, da de fleste af dem har deres eneste sociale kontakt uden for deres hjem, herunder forsamlingshuse, daginstitutioner eller religiøse steder. De, der ikke har nogen kære, nære venner eller familiemedlemmer, er afhængige af besøg og støtte fra social omsorg og frivillige tjenester i langtidshjem. Som følge heraf blev de udsat for yderligere risiko sammen med de ældre, som allerede var afsondrede, ensomme og socialt isolerede.
Social isolation blandt ældre
Social isolation rammer cirka ni millioner ældre voksne i USA. De bliver ofte marginaliseret, fordi de føler sig som mindre produktive medlemmer af samfundet. En kombination af biologiske og sociale faktorer kan drive denne befolkningsgruppe ud i isolation.
En nedgang i det generelle helbred, færre sociale forbindelser, herunder familie og børn, og økonomiske problemer på grund af pensionering eller manglende indkomst kan også forstærke følelsen af ensomhed og isolation.
Hos ældre voksne er social isolation blevet forbundet med en øget risiko for demens, sygdomssymptomer, generelle helbredsproblemer og nedsat fysisk mobilitet. Desuden er øget kognitiv tilbagegang blevet forbundet med øget social isolation hos ældre kvinder, der er deprimerede.
At engagere ældre voksne i sociale grupper som f.eks. kirkegrupper, bogklubber og fællesskaber kan reducere ensomhed og føre til positive effekter på den mentale sundhed. Bofællesskaber bliver mere og mere populære over hele verden blandt ældre og unge for at forbedre de sociale forbindelser og mindske ensomheden.
Isolation, sundhed og dødelighed
Ensomhed og social isolation hos ældre og unge voksne er forbundet med en højere risiko for dårligt helbred og øget dødelighed. Der er en højere risiko for tidlig død hos socialt isolerede personer end hos dem, der ikke oplever social isolation.
Undersøgelser har vist, at social isolation er forbundet med en højere risiko for fysiske helbredstilstande, herunder symptomer som forhøjede stresshormoner, kolesterolniveauer, blodtryk og svækket immunforsvar.
Social isolation og dødelighed hos ældre har også en standardforbindelse til kronisk inflammation, med visse forskelle mellem kvinder og mænd. Social isolation er også forbundet med dårlig mental sundhed, som øger risikoen for forskellige tilstande, herunder angst, depression, demens, stofmisbrug og kognitiv tilbagegang.
Isolation hos teenagere og børn
Unge er modtagelige for sociale udfordringer og oplevelser i mellemskolen, hvor deres selvværd også er skrøbeligt. Ungdomstiden er en sårbar udviklingsperiode, hvor den unges selvfølelse og tilhørsforhold til skolen er af største betydning. I denne periode har unge virkelig brug for støtte fra familie og venner.
Undersøgelser viser, at udvikling af en følelse af at høre til er en af de mest kritiske faktorer for at skabe unges følelsesmæssige og sociale trivsel og akademiske succes. Venskabsrelateret social isolation og ensomhed er risikofaktorer for depressive symptomer blandt unge end voksenrelateret ensomhed eller social isolation.
En plausibel forklaring på dette er, at den sociale cirkel og venner er de foretrukne kilder til social støtte for unge. Derfor er det forbundet med depressive symptomer i ungdomsårene. Mens voksne og ældre børn også er afhængige af deres nærmeste og venner for at få hjælp.
Forskning viser også, at ensomhed hos voksne kan øge risikoen for depressive symptomer senere i livet. Ensomme børn er mere sårbare over for depressive symptomer i ungdommen. Forebyggelse af social isolation i barndommen kan fungere som en beskyttende faktor mod depression i voksenalderen.
Børn og teenagere, der er socialt isolerede, har en tendens til at have lavere uddannelsestilknytning, fordi de er en del af en dårligt stillet social klasse i voksenalderen og har større risiko for at opleve psykiske problemer.
Børn kan lettere klare høje stressniveauer ved at modtage social støtte og ressourcer. Social støtte korrelerer stærkt med evnen til at håndtere stressede situationer, følelsen af mestring, højere livskvalitet og et generelt positivt livssyn.
Bekæmpelse af social isolation og ensomhed
De skadelige virkninger af ensomhed og social isolation er fastslået i litteraturen. Det er sværere at finde løsninger til at afhjælpe kronisk ensomhed, og det er ikke let at udvikle effektive interventioner til alle.
Der er dog strategier og interventioner, som enkeltpersoner kan bruge til at beskytte sig selv og deres nærmeste mod risikoen ved social isolation og ensomhed. For det første skal man passe på sig selv. At spise sundt, dyrke motion, få syv til ni timers søvn om dagen og dyrke aktiviteter, man kan lide, kan være med til at forbedre den enkeltes mentale og fysiske sundhed og hjælpe dem med at håndtere deres stress.
Det er også vigtigt at være i kontakt med andre og forblive aktiv. Personer, der engagerer sig i målrettede og meningsfulde aktiviteter, som de nyder sammen med andre, fremmer en følelse af formål og lever længere. Aktiviteter som frivilligt arbejde i lokalsamfundet kan hjælpe folk til at føle sig mindre isolerede og ensomme og give dem en følelse af formål i livet, hvilket er forbundet med et bedre helbred.
Aktiviteter som frivilligt arbejde kan også være med til at løfte den enkeltes humør og forbedre den kognitive funktion og trivsel. Andre strategier, der kan hjælpe folk med at holde kontakten, er at finde en hobby eller aktivitet, de kan lide, og melde sig til et hold for at møde folk med samme interesser.
At planlægge et tidspunkt hver dag til at kommunikere og holde kontakten med naboer, venner og familie gennem opkald, sms'er, e-mails, sociale medier eller endda personligt kan give dem mulighed for at tale med mennesker, de stoler på, og dele deres følelser. At sende kort og breve kan også styrke og pleje eksisterende relationer.
At adoptere et kæledyr til personer, der har kapacitet og evne til at tage sig af det, kan give dem trøst, sænke deres stress og blodtryk og forbedre deres humør.
Det har vist sig at være gavnligt at være fysisk aktiv og deltage i gruppeøvelser, f.eks. melde sig ind i en gåklub eller træne med venner eller naboer. Voksne skal sigte mod mindst to timers fysisk aktivitet hver uge.
Minimering af isolation og ensomhed kan også opnås ved at fremme miljøer, hvor enkeltpersoner kan se efter, identificere og gribe ind, når andre virker afkoblede fra andre eller ensomme. Desuden kan interventioner, der adresserer den negative adfærd og de tankemønstre, der ligger til grund for ensomhed, hjælpe med at bekæmpe ensomhed.
Andre interventioner er designet til at forbedre sociale færdigheder, social støtte og flere muligheder for social interaktion, da medlemskab af en social gruppe kan påvirke livskvaliteten positivt. Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi (CBT) effektivt kan tackle maladaptiv social kognition hos unge, voksne og børn.
Referencer
Ensomhed og social isolation forbundet med alvorlige sundhedsproblemer
Forstå effekten af social isolation på mental sundhed
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke tænkt som erstatning for professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
