Positiv psykologi handler om at forstå, hvordan mennesker kan trives og finde tilfredsstillelse ved at fokusere på styrker, modstandsdygtighed og det positive i livet, selv under udfordringer. Det handler om at anerkende, at lykke og velvære kan opnås gennem hverdagens oplevelser og holdninger.
Positiv psykologi handler om at forstå, hvordan mennesker kan trives og finde tilfredsstillelse ved at fokusere på styrker, modstandskraft og det positive i livet, selv under udfordringer. Det handler om at anerkende, at lykke og velvære kan opnås gennem hverdagens oplevelser og holdninger.
Før vi diskuterer, hvad positiv psykologi er, er det vigtigt at forstå, hvad positive følelser er. Disse følelser er de gode følelser, vi oplever, som f.eks. lykke, taknemmelighed og kærlighed. De udgør hjørnestenen i vores velbefindende og spiller en vigtig rolle i udformningen af vores liv.
Som vi vil lære om lidt, har positiv psykologi til formål at forstå, hvordan disse følelser hjælper os med at trives, samtidig med at vi undersøger deres indvirkning på vores mentale og følelsesmæssige tilstand.
Positiv psykologi opstod i slutningen af 1990'erne og tilbød et nyt perspektiv på mental sundhed og trivsel. I modsætning til traditionelle tilgange, der er fikseret på symptomer, prioriterer positiv psykologi at pleje det generelle velbefindende og udnytte vores styrker.
Dette syn vækker genklang hos både terapeuter og klienter, da det lægger vægt på vækst og hylder vores iboende talenter. Det opfordrer os til at bevæge os ud over grænserne for udelukkende at håndtere mentale sundhedsudfordringer eller patologisere normale følelser og oplevelser og opfordrer os til at omfavne en bredere vision om egenomsorg.
Desuden fremmer denne tilgang et mere inkluderende og støttende miljø ved at opbløde stigmaet omkring det at få støtte til vores mentale sundhed. Den indbyder til accept og forståelse og fremmer selvmedfølelse i stedet for udelukkende at fokusere på symptomer eller problemer.
Abraham Maslows indflydelsesrige teorier om menneskelig motivation og behovshierarkiet fungerede som en katalysator for Martin Seligman, en psykolog i det 20. århundrede og en nøglefigur i den positive psykologi-bevægelse.
Gennem sin forskning afdækkede Seligman en dybtgående sandhed: Lykke udspringer af anerkendelse af vores egne styrker og positive træk.
Seligmans indsigt belyser lykkens mangefacetterede natur, som kan opleves på tværs af tre dimensioner: det behagelige liv, det gode liv og det meningsfulde liv.
Han foreslog, at livstilfredshed opstår fra en kombination af disse domæner, hvilket fremhæver rigdommen og dybden af menneskelig velvære.
Som nævnt fokuserede Martin Seligmans forskning og videnskabelige undersøgelser inden for positiv psykologi på at finde ud af, hvordan mennesker opfører sig, og hvordan man definerer trivsel. Han fokuserede på, hvad der gør livet behageligt og tilfredsstillende for mennesker. Han konkluderede, at menneskelig opblomstring kommer fra det, han kalder et behageligt, godt og meningsfuldt liv.
En af de mest populære teorier bag positiv psykologi er Martin Seligmans tre veje til lykke. Denne teori skitserer smukt hovedkomponenterne og rejsen mod en virkelig tilfredsstillende menneskelig eksistens.
Den første vej, Det behagelige liv, inviterer os til at finde lykke og glæde i livets enkle glæder: varmen fra venskaber, duften af morgenkaffe eller omfavnelsen af en solskinsdag.
At gå fra Det behagelige liv til Det gode liv er et personligt valg, som kræver, at vi anerkender vores egne positive følelser, styrker og karaktertræk. Selv om denne rejse kan være udfordrende, er det en dybt personlig udforskning, som kun vi kan foretage. Det handler om at indse det gode i livet på vores egne betingelser, anerkende vores styrker og omfavne vores unikke kvaliteter.
Endelig repræsenterer The Meaningful Life kulminationen på Seligmans teori. Det handler om at udnytte vores karaktertræk og styrker til at tjene et højere formål og bruge dem til at gøre en meningsfuld forskel i verden. At finde et formål og kanalisere vores styrker mod et større gode er den ultimative vej til tilfredsstillelse og varig lykke på vores personlige rejse.
Seligman udviklede PERMA-akronymet eller PERMA-teorien for at forklare det grundlæggende i menneskelig trivsel. Målet er ikke bare at overleve dette liv, men snarere at blomstre:
"P" opfordrer os til at omfavne positive følelser, nære taknemmelighed og tilgivelse for at oplyse vores dage med enkle glæder og inderlige forbindelser.
"E" opfordrer os til at engagere os fuldt ud, tage imod udfordringer og udnytte vores styrker til at fylde hvert øjeblik med formål og nærvær.
"R" minder os om relationernes kraft, hvor fælles oplevelser og ægte forbindelser bliver grobund for vækst, modstandskraft og et tilfredsstillende liv.
"M" opfordrer os til at finde mening i vores passioner, overbevisninger og de øjeblikke, der former vores liv.
"A" afspejler den tilfredsstillelse, vi føler i vores præstationer på arbejdet, i relationer og i vores personlige bestræbelser.
Når vi udforsker PERMA, afdækker vi køreplanen til et liv, der er rigt på lykke, formål og velvære.
"Midt om vinteren opdagede jeg endelig, at der var en uovervindelig sommer i mig." - Albert Camus, i Myten om Sisyfos
I lighed med "engagement" fra PERMA er identifikation af karakterstyrker og dyder en måde at øge trivsel, selvværd, selvtillid og lykke på og i sidste ende føre et længere liv fuld af lykke.
En god måde at indarbejde dette i hverdagen er at skrive karakterstyrker ned, hvad enten det drejer sig om modstandskraft, optimisme, venlighed over for andre osv. Anerkendelse og anvendelse af disse i dagligdagen har mindsket negative følelser.
Ved at anerkende styrkerne kan man automatisk fokusere på det positive og i sidste ende glemme eventuelle negative, påtrængende tanker, man måtte have om sig selv. Dette svarer til taknemmelighed; ved at se på det positive er det mere sandsynligt, at vi fortsætter med at gøre dette og glemmer mange negative tanker.
Ligesom engagement er flow-tilstanden den tilstand, hvor man er fuldt fokuseret og fordybet i den aktivitet, man er i gang med. Ved at fokusere strengt på den aktuelle opgave synes tiden at gå i stå. Vi glemmer tiden som en objektiv ting og er helt i nuet. Det svarer til meditation, som øger lykke og velvære.
Ved at være helt til stede forsvinder selvbevidstheden; fokus er kun på den aktuelle opgave. Denne vane kan praktiseres under enhver aktivitet i løbet af dagen. Selv det at koncentrere sig om at tømme opvaskemaskinen kan hjælpe med at være mere til stede og glemme negative følelser.
Efterhånden som den positive psykologi fortsætter med at udvikle sig, gør den betydelige fremskridt inden for den positive psykiatri, hvilket markerer en bemærkelsesværdig afvigelse fra dens traditionelle fokus. Psykiatrien har traditionelt fokuseret på at identificere og behandle psykiske sygdomme ved hjælp af metoder som medicin og terapi, herunder kognitiv adfærdsterapi (CBT). Men der er sket et mærkbart skift inden for feltet i retning af at integrere aspekter af positiv psykologi i den kliniske praksis.
Understøttet af overbevisende forskning omfatter positiv psykiatri fire nøglekomponenter: fremme af positive mentale sundhedsresultater, pleje af psykosociale træk som modstandsdygtighed og optimisme, forståelse af de neurobiologiske dimensioner af positiv mental sundhed og implementering af positive interventioner i psykiatrisk behandling.
I modsætning til positiv psykologi, som lægger vægt på generel trivsel og personlig vækst, skræddersyr positiv psykiatri sine principper og interventioner til de unikke udfordringer, som personer med psykisk sygdom står over for.
Målet med positiv psykiatri er at forbedre de positive resultater inden for mental sundhed, som omfatter personlig trivsel, stressreduktion, vellykket tilpasning, vækst efter traumer, recovery og forebyggelse af fremtidige episoder.
For at opnå disse resultater bruger psykiatere forskellige positive psykologiske interventioner, såsom at sætte meningsfulde mål, fremme optimisme og hjælpe enkeltpersoner med at genkende og udnytte deres styrker i det daglige liv.
Positiv psykologi er en guldgrube af metoder, som du nemt kan integrere i dit daglige liv, især i udfordrende tider. Pointen med positiv psykologi er ikke at undertrykke negative følelser eller gøre os selv ugyldige.
I stedet opfordrer den os til at anerkende og arbejde os igennem svære følelser, mens vi stræber efter modstandskraft og positivitet. At undertrykke svære følelser vil kun hindre vores vækst, især fordi de er vigtige signaler om vores miljø og liv.
Her er nogle teknikker inden for positiv psykologi, som du kan prøve derhjemme.
At dyrke taknemmelighed kan virke udfordrende i starten, men med tiden vil din hjerne naturligt hælde til denne måde at tænke på. Start med at anerkende både store og små ting, du er taknemmelig for hver dag. Overvej at føre en taknemmelighedsdagbog for at holde styr på dine tanker og refleksioner og samtidig hjælpe dig med at blive i nuet.
Positivitet ændrer, hvordan dit sind fungerer. Positivitet ændrer ikke bare indholdet i dit sind og bytter dårlige tanker ud med gode; det ændrer også omfanget eller grænserne for dit sind. Den udvider det spænd af muligheder, du ser"- Barbara L. Fredrickson, Positivity: Top-Notch Research Reveals the 3 to 1 Ratio That Will Change Your Life
Negativitetsbias refererer til tendensen til at være mere opmærksom på negative oplevelser eller informationer end på positive. Til tider kan vores sind have en standardindstilling til at lægge mere mærke til de dårlige ting end de gode. Men nu skal du høre: Vi kan arbejde på det!
Prøv med kognitiv reframing. Det handler om bevidst at vælge at se de gode ting, der kom ud af tidligere fiaskoer og svære situationer. I stedet for at hænge fast i det negative, flytter vi fokus til de lyse sider. Denne praksis handler ikke kun om at være positiv - det handler om at opbygge vores modstandskraft og finde styrke midt i udfordringerne.
Brug lidt tid hver dag på at lave positive skriveøvelser. Reflekter over øjeblikke af glæde, præstationer eller venlige handlinger, som du har oplevet eller været vidne til. At skrive om disse positive oplevelser kan løfte dit humør og forbedre din generelle følelse af velvære.
Udvis venlighed over for dig selv og andre på daglig basis. Uanset om det er at give en hjælpende hånd til en ven eller at deltage i egenomsorgsaktiviteter, skaber venlighed positivitet og samhørighed. Deltag i tilfældige venlige handlinger, som f.eks. at efterlade en opmuntrende besked til en kollega eller betale for kaffen til en person i køen bag dig.
Sæt dig mål, som er i overensstemmelse med dine værdier og drømme. Opdel dem i praktiske trin ved hjælp af SMART-målteknikken - gør dem specifikke, målbare, opnåelige, realistiske og tidsbegrænsede.
Denne metode holder dig på sporet og driver dig frem mod de ønskede resultater. Anerkend dine styrker, og søg muligheder for at anvende dem i forskellige aspekter af dit liv. Uanset om det er gennem hobbyer, ved at give tilbage til dit samfund eller ved at forfølge din karriere, beriger det din følelse af formål og tilfredsstillelse at udnytte dine styrker.
Husk, at stræben efter velvære ikke bare er en destination, men en kontinuerlig proces. Omfavn taknemmelighed, venlighed og målsætning som ledsagere på din vej. Når du fejrer de små sejre og tager ved lære af tilbageslag, vil du opleve, at frøene til modstandsdygtighed og glæde blomstrer i dig.
Positiv psykologi guider os forsigtigt mod autenticitet og opfordrer os til at omfavne vores sande jeg uden fordømmelse eller forstillelse. Det handler om at grave under overfladen og opdage de unikke kvaliteter og værdier, der gør os til dem, vi er. Ved at være på linje med vores autentiske selv dyrker vi en følelse af indre fred og tilfredsstillelse, som stråler udad.
I lyset af livets uundgåelige udfordringer udstyrer positiv psykologi os med redskaber til at dyrke følelsesmæssig modstandskraft. Det handler ikke om at undgå vanskeligheder, men om at udvikle den indre styrke til at navigere i modgang med mod og ynde. Gennem praksisser som mindfulness, selvmedfølelse og følelsesmæssig regulering lærer vi at tilpasse os og komme tilbage efter tilbageslag, så vi bliver stærkere og mere modstandsdygtige i processen.
Positiv psykologi understreger vigtigheden af meningsfulde forbindelser - både med os selv og med andre. Ved at dyrke selvbevidsthed uddyber vi vores forståelse af vores egne behov og følelser, samtidig med at vi fremmer empati og medfølelse for dem omkring os. Disse forbindelser giver næring til sjælen og tilbyder støtte, validering og en følelse af at høre til, som beriger vores liv i umådelig grad.
I bund og grund opfordrer positiv psykologi os til at omfavne rigdommen i verden omkring os. Det handler om at finde skønhed i det almindelige, opleve taknemmelighed for de enkle glæder og dyrke en følelse af undren og nysgerrighed over for verden. Ved at ændre vores perspektiv og omfavne en tankegang om overflod åbner vi os for nye oplevelser, perspektiver og muligheder for vækst.
I parforhold har positiv psykologi en praktisk tilgang med fokus på styrker, modstandsdygtighed og effektiv kommunikation. Den opfordrer til at reflektere over tidligere erfaringer, herunder fiaskoer, som muligheder for vækst.
Ved at fremme empati, forståelse og fælles problemløsning hjælper positiv psykologi os med at navigere i udfordringer og samtidig fremme en sund dynamik i forholdet.
Nej, slet ikke. Positiv psykologi anerkender, at det er naturligt at føle hele spektret af følelser, også de svære. Det indebærer, at vi er ægte og ærlige om, hvad vi føler, samtidig med at vi opbygger vores modstandskraft og mestringsevne.
Positiv psykologi viser os, at vi ved at omfavne og arbejde os igennem de svære følelser faktisk kan uddybe vores følelsesmæssige velbefindende og skabe endnu mere ægte forbindelser med andre.
Positiv psykologi understreger vigtigheden af at pleje intimitet og samhørighed i langvarige forhold. Teknikker som at udtrykke taknemmelighed, deltage i fælles aktiviteter og prioritere kvalitetstid sammen kan uddybe følelsesmæssige bånd og opretholde lidenskab og nærhed over tid.
Abraham Maslow og lykkehierarkiet
Martin Seligman og positiv psykologi: Teori og praksis
PERMA™-teori om trivsel og PERMA™-workshops
Martin Seligman og den positive psykologis fremmarch
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.