Table of Contents
Lær mere om motivation: hvordan mennesker bliver og forbliver motiverede, inspirationstyper og måder at udvikle og forbedre selvrealisering, selvbestemmelse og self-efficacy.
Hvad er motivation?
Motivation stammer fra ordet "motiv", som omfatter de behov, ønsker eller drivkræfter, der får en person til at udføre opgaver og nå sine mål. Motivation er i bund og grund tilstedeværelsen af stimulering, der får folk til at handle.
Motivation driver en persons handlinger, vilje og ønske om at opnå et mål eller en belønning. Den får folk til at træffe beslutninger og sætte sig mål. Men frem for alt er motivation grunden til, at de gennemfører de handlinger, der gør det muligt for dem at nå deres mål. Motivation er den indre stemme, der holder folk på sporet for at nå deres mål, selv når det er en udfordring.
Motivation er en stærk kraft og en vigtig faktor på livets rejse, som udspringer af det grundlæggende menneskelige behov for at blive selvbevidst, vokse og udvikle sig. Styrken af den motivation, en person føler, påvirker, hvor sandsynligt det er, at vedkommende vil ændre adfærd og vaner for at nå sine mål.
Der er dog mange faktorer, der bidrager til en persons overordnede motivation for at nå det mål eller den reference, der er sat for vedkommende. Hvor meget motivation en person oplever, påvirkes af, hvor klart man ønsker målet, hvad man vil vinde ved at nå målet, og hvad man vil tabe ved ikke at nå målet, er almindelige eksempler på faktorer, der bidrager til motivationen.
Hvorfor er motivation vigtig?
Sammenlignet med andre dyr er menneskelig motivation interessant, fordi den hjælper mennesker med at sætte specifikke mål for sig selv. Den hjælper dem også med at løse problemer, ændre gamle vaner og klare de udfordringer og muligheder, de støder på dagligt.
Den spiller en vigtig rolle i menneskers liv, da den får dem til at forfølge passioner, opsøge relationer og sætte høje forventninger til personlige bestræbelser. Motivation er en vej til at ændre menneskelig adfærd, følelser og tænkning. Den afspejler noget særegent ved hver enkelt person og giver dem mulighed for at opnå værdifulde kontrolpunkter i personlig velvære, såsom at få en følelse af formål i livet, forbedre mental og fysisk velvære, forbedre interpersonelle relationer og stræbe efter produktivitet i arbejdsmiljøer.
Motivation giver også mennesker mange værdifulde indsigter i den menneskelige natur og forklarer, hvorfor mennesker sætter sig mål, stræber efter præstationer og magt og også om psykologisk intimitet og oplevelse af følelser (frygt, vrede og medfølelse).
Når man er motiveret, er det lettere at træffe afgørende beslutninger for at komme tættere på at nå det pågældende mål. Motivation hjælper en person med at fokusere på det, der skal gøres, i stedet for at blive distraheret eller kede sig. Motivation kan hjælpe individers selvbestemmelse ved at give dem mulighed for at identificere de kræfter, der virker inden i dem, og lære, hvad der gør dem mest motiverede, så de kan nå deres mål eller ønsker i livet.
Typer af motivation
De forskellige typer af motivation er indre motivation, ydre motivation, familiemotivation og præstationsmotivation.
Indre motivation (intern motivation)
Indre motivation opstår i individet ud fra et indre ønske om at udføre en bestemt opgave eller opnå et bestemt mål for succes eller belønning. Indre motivation refererer til, når personer gør noget for deres egen skyld, fordi det stemmer overens med deres interesser, passioner, trossystem eller personlige værdier og den betydning, de tillægger det.
Indre motiverede personer arbejder hårdt uden at have brug for ydre stimuli til at drive dem mod en bestemt adfærd. Interne belønninger giver næring til disse motivatorer. Visheden om og tilfredsstillelsen ved at følge sin passion i livet er en almindelig og stærk indre motivator. Indre motivatorer kan holde en person fokuseret på et mål i lang tid, da de er stærkere og mindre modtagelige for indblanding udefra.
En persons dybt forankrede ønsker har den højeste motivationskraft. Disse ønsker omfatter normalt behovet for eller ønsket om accept, nysgerrighed, orden, opnåelse af ære, uafhængighed, magt, social kontakt og social status.
Ekstrinsisk motivation (ekstern motivation)
Ydre motivation opstår på grund af faktorer uden for individet. Det involverer ydre belønninger (eksterne belønninger) fra adfærd eller succes med målet, såsom ros eller validering fra jævnaldrende eller overordnede, akademisk validering, social anerkendelse og accept og fysiske belønninger i form af penge eller trofæer for succes.
Forskellene mellem indre og ydre motivatorer ligger i drivkraften bag, hvorfor en person ønsker at nå sine mål. Indre motiverede personer engagerer sig normalt i aktiviteter baseret på interesse, tilfredshed eller glæde. I modsætning hertil er målet ved ydre motivation et resultat, der er forskelligt fra aktiviteten.
En vigtig ting at gøre sig klart er, at ydre motivatorer eller eksterne belønninger normalt er midlertidige. Når mennesker får tilbudt en umiddelbar belønning, føler de succes og motivation, men kun på kort sigt. Disse ydre belønninger har en tendens til at falde i værdi over tid, hvilket betyder, at de måske ikke er nyttige motivatorer for den samme person i fremtiden. Hvis man er afhængig af denne type motivation, kan det skabe utilfredshed hos de fleste mennesker, når målet er nået efter belønningen.
Motivation i familien
Noget forskning tyder på, at familiemotivation er en tredje type motivation. Motivation kan antage forskellige former i familiesammenhæng, herunder indre og ydre motivation. Indre motivation stammer fra personlige værdier, lidenskaber og en følelse af formål, mens ydre motivation stammer fra eksterne belønninger eller pres.
Familiemotivation giver enestående støtte og opmuntring og fremmer en følelse af tilhørsforhold og forbindelse. Familiemotivation giver individer en dyb følelse af formål og drivkraft. Uanset om det er gennem kærlige relationer, fælles værdier eller ønsket om at sørge for og drive.
Folk har en tendens til at føle sig motiveret af familien eller af mennesker, der er nært beslægtede, på grund af den position, familien indtager som både en indre og ydre motivator. Ønsket om at hjælpe eller støtte en familie kan komme fra en indre motiverende drivkraft til at se sine kære trives og fra ydre motiverende faktorer, der gavner individet ved en familieenheds succes.
Motivation for præstation
Præstationsmotivation er afhængig af den konstante tanke om at nå målet uden at tænke på en ekstern belønning, når målet er nået. Denne motivation er snarere afhængig af den faktiske gennemførelse af målet som selve belønningen. Andre typer af motivation omfatter magtmotivation, læringsmotivation, holdningsmotivation, incitamentmotivation, social motivation og frygtmotivation.
Motivationens komponenter
Der er tre hovedkomponenter i motivation: aktivering, vedholdenhed og intensitet. De tre komponenter dækker de adfærdsaspekter, der er drivkræfterne bag en persons motivation og bestemmer de motivationsniveauer, som en person føler.
Aktivering
Aktivering defineres som en persons beslutning om at starte en adfærd. Et eksempel på aktivering er at tilmelde sig et bestemt kursus for at opnå sin grad. Aktiveringskomponenten i motivation er et vigtigt element i forståelsen af drivkraften bag menneskelig adfærd.
Aktivering henviser til igangsættende og energigivende adfærd, som driver individer mod deres mål. Aktivering involverer de fysiologiske og psykologiske processer, der stimulerer individer til at handle. Det omfatter den mentale og fysiske energi, der er nødvendig for at engagere sig i aktiviteter og forfølge mål.
De seks typer af motivation, herunder præstation, magt og tilknytning, kan aktivere individer baseret på deres unikke behov og ønsker. Ved at forstå de forskellige typer af motivation kan man udnytte specifikke triggere, der aktiverer ens drivkraft og driver en frem mod succes.
Øget selvmotivation er afgørende for at optimere aktivering og fremhæver teknikker som at sætte mål, dyrke positive vaner og opretholde en væksttankegang. At forstå aktiveringens mangefacetterede natur og anvende strategier til at øge selvmotivationen kan have stor betydning for den enkeltes generelle trivsel og succes.
Vedholdenhed
Vedholdenhed indebærer fortsat hårdt arbejde og indsats mod den oprindelige opgave på trods af, at man møder forhindringer på visse stadier/punkter. Et eksempel på vedholdenhed er at deltage regelmæssigt i undervisningen på trods af, at man er træt eller skræmt af materialet. Vedholdenhedskomponenten i motivation er et afgørende aspekt, der afgør, hvor udholdende og standhaftige personer er i at forfølge deres mål.
Vedholdenhed refererer til at opretholde en indsats og forblive engageret på trods af udfordringer eller tilbageslag. Det indebærer en vedvarende anvendelse af energi og ressourcer mod et bestemt mål. Det er tæt forbundet med indre motivation, som opstår fra interne faktorer som personlige interesser og værdier.
Præstationsmotivation spiller en stor rolle i forhold til at fremme vedholdenhed, da individer stræber efter personlig vækst og tilfredsstillelsen ved at nå deres mål. Øget selvmotivation bidrager til vedholdenhed. Teknikker som visualisering, selvrefleksion og at søge støtte fra andre kan hjælpe med at fremme evnen til at holde ud. At dyrke en væksttankegang og bevare et positivt syn kan også forbedre vedholdenheden over for forhindringer.
At forstå og pleje vedholdenhedskomponenten i motivation er afgørende for, at enkeltpersoner kan overvinde kampe eller vejspærringer, fastholde fokus og i sidste ende opnå langsigtet succes.
Intensitet
Intensitet refererer til personers styrke og koncentration i forhold til at forfølge deres mål eller opgaver. Det repræsenterer graden af fokus og entusiasme i forhold til en bestemt opgave eller et bestemt mål. Intensitet omfatter den enkeltes drivkraft og beslutsomhed, som kan variere på tværs af forskellige situationer og opgaver.
Et eksempel på adfærd med høj intensitet er en studerende, der deltager i regelmæssig undervisning, deltager i diskussioner med professoren regelmæssigt og udnytter muligheder uden for klasseværelset for at få belønningen i form af gode karakterer. I modsætning til den forventede adfærd hos andre studerende gør denne kontinuerlige opmærksomhed på materialet i denne særlige klasse denne studerendes intensitet høj.
Graden af alle disse komponenter har indflydelse på, om en person kan nå sit ønskede mål. Stærk aktivering betyder, at personer er mere tilbøjelige til at sætte sig mål og forfølge dem. Samtidig bestemmer intensitet og vedholdenhed, hvor stor en indsats den enkelte gør for at nå målet.
Både indre og ydre faktorer kan påvirke intensiteten. Indre motivation, der er drevet af personlige interesser og værdier, kan give et højt intensitetsniveau, fordi den enkelte finder dyb tilfredshed og glæde ved sine bestræbelser. Omvendt kan ydre motivation, som f.eks. belønning eller anerkendelse, forstærke intensiteten ved at give eksterne incitamenter til en høj indsats.
Der findes forskellige typer af motivation, herunder vækstmotivation, hvor personer motiveres af muligheden for personlig udvikling og løbende forbedringer. Denne indre motivationstype kan føre til en højintensiv indsats, når den enkelte stræber efter at nå sit fulde potentiale. Forbedring af selvmotivationen er nøglen til at intensivere indsatsen.
Denne forbedring kan omfatte opstilling af klare mål, opretholdelse af et positivt mindset og inspiration fra rollemodeller eller mentorer. Ved at pleje intensiteten kan den enkelte kanalisere sin energi og sit fokus ind i sine bestræbelser og maksimere sit potentiale for præstation og succes.
Teorier om motivation
Forskellige psykologiske teorier er blevet foreslået for at forklare motivationen bag menneskelig adfærd. Nedenfor er nogle få teorier, der forklarer motivation.
Drifter og behov
Drivkraftsreduktionsteorien om motivation siger, at individer er mest motiverede af behovet for at opfylde deres grundlæggende biologiske ønsker, herunder mad, vand og søvn.
Abraham Maslows behovshierarki er baseret på et menneskes behov for at opfylde grundlæggende fysiologiske behov, før det udvides til psykologiske ønsker. Når de fysiologiske behov er opfyldt, skifter fokus til andre behov, herunder tryghed og sikkerhed, sociale behov, selvrealisering og selvværd.
Instinkter
Instinktteorien antyder, at menneskelige instinkter også motiverer individuel adfærd. Instinkter er medfødte eller faste adfærdsmønstre. Psykologer som Sigmund Freud, William McDougal og William James foreslår, at grundlæggende menneskelige instinkter, der driver og motiverer adfærd, er afgørende for en organismes overlevelse, herunder kærlighed, sikkerhed, frygt og renlighed.
Arousal-teori
Arousal-teorien om motivation siger, at individer er selvmotiverede til at engagere sig i adfærd, der giver dem mulighed for at opretholde det optimale arousal-niveau - individer med lavere arousal har brug for at dyrke afslappende hobbyer, herunder gåture og læsning. I modsætning hertil er personer med høje arousalbehov motiverede til at engagere sig i spændingssøgende og spændende adfærd som bilræs.
Herzebergs to-faktor-teori
Frederick Herzbergs to-faktorteori siger, at specifikke motivationsfaktorer fører til jobtilfredshed på arbejdspladsen. I modsætning hertil kan andre faktorer, kendt som hygiejnefaktorer, føre til utilfredshed med jobbet, hvis de er fraværende. Tilstedeværelsen af hygiejnefaktorer vil ikke forbedre jobtilfredsheden. Men deres fravær kan føre til lavere motivation og arbejdsglæde.
Motiverende faktorer eller satisfiers omfatter ansvar, vækst, avancement, anerkendelse, arbejde og præstationer. Utilfredsstillende faktorer eller hygiejnefaktorer omfatter arbejdsforhold, privatliv, løn, jobsikkerhed, status, politik, tilsyn og interpersonelle relationer.
At opbygge medarbejdermotivation betyder at opbygge nye vaner, etablere et belønningssystem og finde individuelle motivatorer, der fører til jobtilfredshed eller utilfredshed.
Karakteristik af motivation
Motivation er afgørende for årsagerne til menneskers behov, ønsker og handlinger. Den har følgende unikke karakteristika og funktioner.
Kontinuerlig proces
Motivation er en uendelig og kontinuerlig rejse. Fordi menneskets ønsker og behov er uendelige og ikke kan tilfredsstilles ved at opfylde ét behov på ét tidspunkt. Processen er dynamisk og ændrer sig hele tiden; i takt med at mennesker lever og vokser, ændrer deres motivation sig også.
Proces for behovstilfredsstillelse
Et utilfredsstillet behov skaber en spænding i en persons motivationscenter, som stimulerer drivkraften. Disse drifter genererer en søgen efter adfærd, der vil tilfredsstille behovet og reducere spændingen og dermed øge motivationen.
Dynamisk proces
Motivation er en dynamisk og kompleks aktivitet i en persons psyke. Den er dybt forbundet med menneskelig adfærd, som aldrig er statisk, men ændrer sig løbende i takt med, at individets fysiske og følelsesmæssige behov ændrer sig gennem livs- og udviklingsprocesser.
Psykologisk koncept
Motivationsbegrebet er for det meste psykologisk. Det bygger på kræfter, der opererer i individet, og som tvinger dem til at handle eller ikke handle på bestemte måder. Hvorvidt et individ anerkender disse handlinger som gavnlige eller skadelige for deres velbefindende, afgøres af, hvad der motiverer deres handlinger og målene eller manglen på samme i deres liv.
Energigivende kraft
Det er den proces, der giver energi eller opmuntrer enkeltpersoner til at gøre en indsats for at nå organisatoriske mål og tilfredsstille deres behov, hvilket driver deres motivation til at nå de fastsatte mål.
Målrettet adfærd
Motivation fører til en handling, der er målrettet, da den fører til opnåelse af organisatoriske mål og tilfredsstillelse af personlige behov.
Positiv eller negativ
Motivation kan være positiv eller negativ. Positiv motivation (gulerodstilgangen) giver belønninger som påskønnelse, forfremmelse og status. Negativ motivation (stokkemetoden) lægger vægt på sanktioner, bøder og afstraffelser.
Måder at forbedre motivationen på
Alle oplever udsving i deres motivation og viljestyrke. På et tidspunkt føler man sig meget motiveret, drevet og tændt. Mens de på andre tidspunkter kan mangle motivation og være usikre på, om de har drivkraften til at nå de mål, de har sat for sig selv. Heldigvis kan de udvikle strategier, der kan hjælpe dem med at øge deres drivkraft og motivation.
At forblive motiveret og forbedre motivationen kan opnås ved at sætte realistiske og opnåelige mål til gavn for den enkeltes levebrød. At opdele disse mål i mere håndterbare, mindre skridt kan gøre det lettere at forfølge og nå dem og samtidig opbygge tillid til den enkeltes evne til at sætte og nå et mål.
At sætte uopnåelige mål får en person til at føle sig overvældet og umotiveret til at nå sit mål. At opdele målene i små skridt kan hjælpe med at øge motivationen ved at sætte den enkelte op til langsigtet succes.
En anden vigtig måde at forbedre motivationen på er at anerkende og fejre succeser. Denne praksis øger selvtilliden og er afgørende for motivationen. Hvis folk har tillid til deres evner, tror de på, at de kan nå mål, som måske tidligere har virket uopnåelige. De kan bruge deres færdigheder og evner til at udføre en opgave eller nå et mål, som de har sat sig.
Når personer føler sig usikre på deres evner, kan fokus på præstationer minde dem om deres tidligere resultater. At reflektere over disse præstationer kan hjælpe folk med at følge deres fremskridt, begrænse tvivlen på sig selv og hjælpe dem med at identificere deres styrker. Når man identificerer sine styrker, føler man sig energisk, opladet og motiveret.
Endelig giver det at acceptere og møde udfordringer og identificere forbedringer og svagheder, som man kan arbejde med, også den enkelte mulighed for at føle sig mere kompetent og dygtig, hvilket resulterer i positive resultater og større motivation.
Konklusion
Forskellige motivationsteorier beskriver forskellige kræfter, der styrer og vejleder menneskelig motivation, og forskellige motivatorer virker for alle. Forståelse af motivation er afgørende på alle livets områder, da det hjælper mennesker med at forfølge og sætte de rigtige mål og øge deres motivation.
Flere faktorer, der kan hæmme eller skade ens motivation, omfatter alt-eller-intet-tænkning, troen på, at alt skal opnås hurtigt, og at den samme tilgang/metode til at opnå mål fungerer for alle.
Derfor er det ultimative mål for den enkelte at erkende årsagen til sin motivation eller mangel på samme, at arbejde på sine mål eller forbedre motivationen. En vedvarende mangel på motivation er også forbundet med mentale sundhedstilstande som depression. Derfor er det vigtigt at tale med en sundhedsprofessionel, hvis man føler dårligt humør, motivation eller apati i mere end to uger.
Referencer
Motivation: Drivkraften bag vores handlinger
Typer af motivation - indre og ydre motivation
9 typer af motivation til at få dine mål til at ske - LifeHack
7 kraftfulde måder at øge selvmotivationen på - Thrive Global
Ansvarsfraskrivelse
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.
By: Lujayn Mostafa
Lujayn (Lulu) er skribent og redaktør på Anahana og snart færdiguddannet på M.Ed. i udviklingspsykologi og uddannelse på OISE, University of Toronto. Hun har en B.A. i psykologi fra The American University in Cairo med et dobbelt bifag i antropologi og uddannelsesstudier.