Lær om det subtile, men skadelige psykologiske misbrug, der kaldes gaslighting.
Find ud af, hvad det er, hvor det kommer fra, og hvordan du kan genkende, hvis du eller en anden bliver udsat for det.
Ifølge American Psychological Association (APA) er gaslighting en form for psykologisk manipulation eller følelsesmæssigt misbrug over en længere periode, der får personer til at sætte spørgsmålstegn ved deres tanker, dømmekraft og virkelighedsopfattelse. Det forekommer oftest i voldelige forhold og fører til en falsk fortælling, der får en person til at føle sig forvirret og usikker på sin mentale og følelsesmæssige stabilitet.
Manipulerende personer, der giver andre gaslys, gør det for at opnå kontrol og magt over deres offer økonomisk, følelsesmæssigt eller fysisk. Disse personer kan have psykiske lidelser, herunder barndomstraumer eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
Mens gaslighting er mere almindeligt i romantiske eller intime forhold, kan det også forekomme i forhold på arbejdspladsen eller med familiemedlemmer.
Udtrykket "gaslighting" kommer fra titlen på et teaterstykke fra 1938, "Angel Street", som foregår i den victorianske æra, hvor en mand manipulerer sin kone for at overbevise hende om, at hun er mentalt ustabil.
Den manipulerende ægtemand gør det ved subtilt at ændre hendes omgivelser, bl.a. ved hele tiden at dæmpe gaslampens flamme. Han mishandler og kontrollerer også sin kone og afskærer hende fra venner og familie.
Konen begynder at sætte spørgsmålstegn ved sine tanker, følelser, minder og opfattelser. Hun føler sig overfølsom, ude af kontrol og neurotisk, hvilket er almindelige mål for gaslighting.
Filmen skildrer præcist de giftige og kontrollerende handlinger, som manipulative personer bruger.
Derfor kaldte rådgivere og psykologer denne adfærd for gaslighting for at henvise til en psykologisk manipulationstaktik. Udtrykket blev også brugt senere i filmen "Gaslight" af Alfred Hitchcock.
Målet med gaslighting er ikke bare manipulation, men også at udøve kontrol og magt over offeret ved hjælp af offerets misforståede hjælp. Denne adfærd har rod i personlighedsforstyrrelser og psykopati, f.eks. borderline, antisocial og narcissistisk personlighed.
Gaslighting begynder ofte i forhold, der starter godt. Den voldelige partner kan rose offeret, når de mødes første gang, herunder hvor meget de elsker offeret, f.eks. ved at sige, at de er sjælevenner eller tvillingeflammer, og deres positive kvaliteter og straks betro sig til dem. Denne taktik er kendt som hoovering. Før der er etableret intimitet, skaber en sådan afsløring hurtigt tillid, en taktik kendt som love bombing.
Jo hurtigere en person bliver forelsket, jo hurtigere begynder den næste fase af manipulation og gaslighting.
Et vigtigt mål for den voldelige partner er at holde personen fanget. Hvis offeret sætter spørgsmålstegn ved eller er uenig med sin krænker, kan krænkeren forsøge at få det til at se ud, som om det er dem, der er ofre for deres mål.
Gaslightere handler måske ikke altid med onde hensigter eller er måske ikke klar over, at de gaslighter en anden person. De udviser ofte en sådan adfærd på grund af deres opdragelse eller forskellige overbevisninger.
Typisk handler krænkeren på en måde, der får offeret til at sætte spørgsmålstegn ved sit perspektiv på situationen og underminere sine personlige overbevisninger, værdier og selvværd.
Personen kan bruge gaslighting til at undgå at indrømme fejl på arbejdet eller uretfærdigt tage æren for opgaver, der er udført godt.
En anden type gaslighting på arbejdspladsen kaldes "whistleblower gaslighting". I denne situation får en medarbejder, der rapporterer om et giftigt miljø, dårlig opførsel eller sexchikane på arbejdspladsen, en fornemmelse af, at han eller hun fejlfortolker, husker forkert eller overreagerer.
Gaslighting kan også begås mod umyndiggjorte eller marginaliserede grupper på arbejdspladsen. Gaslightere kan f.eks. forsøge at benægte eller afvise deres kollegers identitet eller erfaringer. Peer-reviewede undersøgelser i American Sociological Review, der involverede farvede kvinder, viste, at de havde negative oplevelser på arbejdspladsen, herunder gaslighting.
Gaslighting kan forekomme i forskellige sammenhænge og relationer. I forhold mellem børn og forældre kan voldelige omsorgspersoner for børn, sandsynligvis deres forældre, f.eks. udsætte børn for gaslighting eller misbruge dem. Ud over i familie- og vennekredse kan gaslighting også forekomme i andre sammenhænge.
En anden type er medicinsk gaslighting, hvor en læge afviser en persons bekymringer om sit helbred som et produkt af personens fantasi eller stempler vedkommende som hypokonder.
Racemæssig gaslighting er, når personen anvender gaslighting-teknikker på en hel etnisk eller racemæssig gruppe for at devaluere eller miskreditere dem. En person eller institution kan stemple aktivistiske kampagner for forandring som værende irrationelle. Racemæssig gaslighting forekommer også på arbejdspladsen, især når den er hviddomineret.
For nylig har All Lives Matter-bevægelsen været et eksempel på racistisk gaslighting. Bevægelsen skjulte prioriteringen af hvide liv og underminerede århundreders dehumanisering og brutalisering af sorte mennesker.
Politisk gaslighting opstår, når politiske enheder eller politikere bruger gaslighting som en manipulationstaktik for at få støtte til eller imod et bestemt synspunkt eller for at aflede den offentlige diskurs.
Gaslighting kan også forekomme i det juridiske system. Dommere, juryer eller politibetjente kan ubevidst deltage i kønsbaseret gaslighting. Når krænkere får kontrol og magt over fortællingen, bliver retssystemet et afgørende sted for gaslighting.
De ændrer fortællinger og historier og trækker på stereotyper, især om sorte kvinder som aggressive og irrationelle, hvorved de internationalt eller utilsigtet engagerer sig i gaslighting-taktikker og sætter sig selv op til et tab af troværdighed.
Gaslighting er en specifik form for følelsesmæssigt misbrug, der kan forekomme i romantiske forhold. Det er en adfærd, der bruges af den ene partner til at manipulere den anden ved at få dem til at tvivle på deres egne følelser og opfattelser.
Gaslighting-partneren kan benægte gyldigheden af offerets følelser, få dem til at sætte spørgsmålstegn ved deres erindringer eller vende deres oplevelser om, så offeret skal forsvare sig selv.
Gaslighting skader ikke kun tilliden i et forhold, men det kan også føre til lavt selvværd og en manglende evne til at erkende, om man er i et voldeligt forhold eller ej.
Gaslighting opstår, når kærlighed bruges som et våben til at kontrollere og manipulere i stedet for at være en kilde til ærlig dialog og respekt.
Det er vigtigt, at gaslighting identificeres og behandles tidligt, da det kan have langvarige virkninger på enkeltpersoner og forårsage dyb psykologisk lidelse.
Gaslighting er en teknik, der underminerer en persons virkelighedsopfattelse. Gaslighting-adfærd involverer løgn og forvrængning, der får personer til at tvivle på sig selv, deres begivenheder, opfattelser og erindringer.
Personer, der udøver gaslighting, er ofte patologiske løgnere med narcissistiske tendenser. De kan åbenlyst lyve og ændre historier på trods af, at de bliver kaldt ud med beviser, hvilket får folk til at gætte på deres egne opfattelser og følelser.
Gaslightere miskrediterer også personer ved at sprede rygter og sladre om andre. De fortæller måske andre, at en person virker følelsesmæssigt ustabil og skør, og at de er bekymrede for vedkommende.
Denne taktik kan vise sig at være effektiv, fordi folk føler med misbrugeren uden at høre hele historien og dermed fastholder og spreder en bestemt historie om offeret.
Personen med gaslighting-adfærd kan også fortælle sine ofre, at andre tænker på samme måde om dem, selv om der ikke er nogen sandhed i det, de siger, hvilket yderligere får en person til at sætte spørgsmålstegn ved sin opfattelse og virkelighed.
Personer med gaslighting skifter ofte emne, når de bliver kaldt ud, eller stiller personen et andet spørgsmål i stedet for at svare på det spørgsmål, der er rettet til dem. Denne adfærd forstyrrer personens tankegang og resulterer i, at personen sætter spørgsmålstegn ved sig selv for at bringe emnet på bane. Personen kan også tro, at han eller hun har en dårlig hukommelse.
Gaslightere bagatelliserer ofte en persons følelser for at få magt over personen. De fortæller måske personen, at han eller hun skal slappe af, eller at han eller hun er for følsom eller overreagerer. Disse udsagn minimerer personens følelser og får dem til at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan de udtrykker deres følelser.
At skyde skylden på andre og benægte forseelser er andre almindelige gaslighting-teknikker. De minimerer ofte deres ord eller sårende adfærd ved at betegne dem som vittigheder eller ved at få ofrene til at føle, at de er for følsomme. Personen kan også benægte visse begivenheder eller adfærd, hvilket får offeret til at sætte spørgsmålstegn ved sin hukommelse eller føle sig forvirret.
Gaslightere kan bruge forskellige teknikker til at nå deres mål og gaslighte andre. Nogle af de teknikker, personen kan bruge, er glemsel og benægtelse, blokering og afledning, modspil, tilsløring, tilbageholdelse og bagatellisering.
Glemsel og benægtelse indebærer, at man lader, som om man glemmer begivenheder, der har fundet sted i virkeligheden. Manipulatoren eller misbrugeren kan forsinke eller benægte vigtige løfter til offeret. Gaslighteren gør dette regelmæssigt og kan skabe kunstige barrierer for at gøre det muligt for sig selv at forsinke eller benægte.
Blokering og afledning er en teknik, hvor gaslighteren afleder samtalen fra det aktuelle emne for at kontrollere samtalen og sætte spørgsmålstegn ved offerets tanker.
Modspil er, når den voldelige partner sætter spørgsmålstegn ved offerets hukommelse på trods af, at han/hun ved, at offeret husker korrekt. Tilsløring er bevidst overkomplicering eller forplumring af et emne for at forvirre offeret.
Tilbageholdelse og bagatellisering betyder, at den voldelige partner lader, som om han ikke forstår offerets tanker, følelser og fornemmelser eller får dem til at tro, at de er uvæsentlige. Den voldelige partner får personen til at føle, at de gør et stort nummer ud af situationen, hvilket får dem til at sætte spørgsmålstegn ved deres følelser.
At blive udsat for gaslighting kan resultere i psykisk sygdom og andre psykiske problemer, herunder angst, depression, afhængighed og selvmordstanker. Derfor er man nødt til at vide, hvornår man bliver udsat for gaslighting, især af en voldelig partner eller et familiemedlem.
Nogle almindelige tegn på gaslighting er tvivl, at sætte spørgsmålstegn ved dømmekraft og opfattelser, at være bange for at tale eller udtrykke følelser, at føle sig sårbar og usikker, at føle sig truet, forvirret, alene og magtesløs og at bruge tid på at undskylde for handlinger.
Personer, der oplever gaslighting, er konstant skuffede over sig selv, føler sig utilstrækkelige og ude af stand til at træffe beslutninger på grund af mistillid til sig selv og konstant tvivl om deres mentale sundhed.
De undskylder måske deres partners adfærd over for deres venner og familie, og de har en tendens til at tilbageholde information fra deres nærmeste.
Gaslighting-symptomer kan omfatte tvivl på sig selv, lavt selvværd, desorientering og problemer med at fungere i sociale situationer, i skolen eller på arbejdet.
Personer, der oplever gaslighting, har derfor større risiko for depression, angst og selvmordstanker.
Unge voksne, der oplevede disse psykiske lidelser før overgrebet, er mere sårbare over for gaslighting, hvilket yderligere forværrer deres psykiske lidelser.
Personer, der forlader et voldeligt forhold efter at have oplevet gaslighting, kan lide af posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og have svært ved at stole på andre og sig selv. Derfor kan de have svært ved at opbygge forbindelser og indgå i medafhængige relationer.
Da gaslightere ikke anerkender deres forseelser, er det sværere for ofrene at komme videre fra oplevelsen, hvilket gør dem modtagelige for psykiske udfordringer.
Gaslighting kan have langvarige konsekvenser for offerets mentale sundhed og kan resultere i irreversible psykologiske konsekvenser.
Selv om der kan være ligheder mellem manipulation og gaslighting, da manipulation er en vigtig del af gaslighting, er der klare forskelle. Manipulation er en almindelig taktik, som næsten alle kan bruge, mens personer, der udøver gaslighting, er relativt sjældne.
Børn kan forsøge at manipulere deres forældre i en ung alder, og marketingfolk forsøger at manipulere forbrugerne. I modsætning hertil involverer gaslighting et mønster af manipulation og krænkende adfærd med den hensigt ikke bare at påvirke offeret og udøve magt og kontrol over dem.
Hvis nogen føler, at de oplever gaslighting-misbrug i en eller anden form eller relation, skal de tage de nødvendige skridt for at beskytte sig mod denne følelsesmæssigt voldelige adfærd. Man skal først forstå, hvad der sker, og identificere problemet.
Man kan undgå gaslighting ved at holde afstand til gaslighteren, træde et skridt tilbage fra de intense følelser, som gaslighting fremkalder, og bruge afslapningsteknikker som meditation eller dybe vejrtrækningsøvelser.
Man skal også sætte grænser og få den anden person til at indse, at vedkommendes adfærd er uacceptabel, så man undgår konstant at tvivle på sig selv. Nogle gange er den mest effektive måde at håndtere gaslighting på at afslutte forholdet. At få et perspektiv udefra fra et familiemedlem eller en person, man stoler på, kan hjælpe ofrene med at træffe den rigtige beslutning.
Det kan også være nyttigt at tale med en psykolog om situationen for at udvikle mestringsstrategier og få perspektiv. Større bevidsthed om gaslighting-misbrug, og hvad det indebærer, kan også hjælpe enkeltpersoner med at undgå usunde forhold.
At kontakte den nationale hotline for vold i hjemmet eller den nationale hotline for seksuelle overgreb kan også hjælpe personer, der oplever følelsesmæssigt misbrug, vold i hjemmet, seksuel aggression og gaslighting.
Hvad er gaslighting? Eksempler og hvordan man reagerer - Medical News Today
Gaslighting | Psychology Today
De skjulte ofre for gaslighting - BBC Future
Gaslighting: Tegn på, at du lider af denne hemmelige form for følelsesmæssigt misbrug - Healthline
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.