Angst bliver bekymrende, når symptomerne varer ved og intensiveres, hvilket forstyrrer dagligdagen betydeligt og forårsager lidelse. Heldigvis findes der effektive behandlinger og metoder, som kan støtte og forbedre trivslen.
Angst er en almindelig gæst i de menneskelige følelsers landskab, og den kommer ofte uanmeldt, pakket ind i bekymring, anspændthed eller frygt. Angst er ikke bare en flygtig tanke - det er en oplevelse i hele kroppen, som kan sløre vores sind og få selv de mest enkle beslutninger til at føles overvældende.
Men her er den trøstende sandhed: Du er ikke alene om det. Selvom det til tider er ubehageligt, er angst en oplevelse, som vi alle deler, og som signalerer, at noget kræver vores opmærksomhed.
Angst er ikke bare en følelse. Den svarer til et alarmsystem, der er koblet ind i vores krop for at advare os om potentielle trusler. Men i dagens verden, hvor farerne ikke altid er så entydige, som de plejer at være, kan vores trusselsdetektering nogle gange gå på overarbejde og slå alarm ved det mindste tegn på problemer.
Forestil dig, at vores hjerner har disse indbyggede reaktioner; når vi møder stress eller opfatter en trussel, går vores kroppe i gang med kamp- eller flugtreaktionen. Det udløser en kaskade af reaktioner, som f.eks. frigivelse af hormoner somadrenalin, der øger hjertefrekvensen og blodtrykket.
Disse fysiske manifestationer af angst- hjertebanken og overfladisk vejrtrækning - er kroppens måde at forberede sig på at konfrontere eller flygte fra en oplevet fare.
At forstå videnskaben bag og det fysiologiske grundlag for angst kan være med til at bekræfte vores oplevelser. Vi kan også føle en lettelse, selv om den er lille, når vi ved, at selv om angst ikke altid er nyttig eller nødvendig, er det vores krops måde at forsøge at holde os i sikkerhed på.
Angst kan subtilt infiltrere alle hjørner af hverdagen og påvirke vores mentale sundhed, fysiske velbefindende og sociale forbindelser. De uklare tanker (kendt som"hjernetåge"), spændte eller ømme muskler og forstyrrede søvnmønstre, der ofte går hånd i hånd med angstfølelser, kan gøre det vanskeligt at fokusere på de ting, der betyder noget for os, at følge med i vores sociale liv og at opretholde en følelse af balance og velbefindende.
"Jeg ser på det på denne måde: Den instinktive reaktion på fare - stressreaktionen - består af kamp, flugt eller frysning. Disse tre strategier hjælper os med at overleve fysisk, men når de anvendes på vores mentale og følelsesmæssige funktioner, får vi problemer. Når der ikke er nogen fjende at forsvare sig imod, vender vi os mod os selv. "Kamp" bliver til selvkritik, "flugt" bliver til selvisolering, og "frysning" bliver til selvoptagethed, hvor vi bliver låst fast i vores egne tanker."- Christopher K. Germer, The Mindful Path to Self-Compassion: Befri dig selv fra destruktive tanker og følelser.
At forstå forskellen mellem hverdagsangst og angstlidelser giver os indsigt i vores indre oplevelser, og hvordan vi kan støtte os selv.
Angst er en naturlig del af det at være menneske, men når den bliver vedvarende eller overvældende, er det vigtigt at lægge mærke til den. Se efter tegn som:
Du kan også overveje at lave en simpel angstskala: Skriv dine bekymringer ned, og vurder deres indvirkning fra mild til alvorlig. Det hjælper med at prioritere håndteringsstrategier ved at identificere de mest belastende kilder til din angst, samtidig med at du dyrker selvbevidstheden.
At søge støtte til at arbejde sig igennem disse triggere er et modigt skridt i retning af at finde balance og fred.
Angstlidelser er blandt de mest almindelige psykiske problemer, og ca. 4 % af verdens befolkning oplever i øjeblikket en angstlidelse. På trods af deres udbredelse bliver angstlidelser ofte ikke genkendt eller behandlet, hvilket betyder, at folk må navigere i deres symptomer uden hjælp.
Der findes effektive behandlinger, men desværre får mange mennesker ikke den støtte, de har brug for. Barrierer for behandling omfatter, men er ikke begrænset til, manglende bevidsthed om angstlidelser og deres behandlingsmuligheder, begrænsede investeringer i mental sundhed og stigmatisering af mentale sundhedsproblemer.
Der findes mange typer af angstlidelser, alle med forskellige årsager og udløsende faktorer. Følgende liste omfatter de mest almindelige tilstande.
Generaliseret angst (GAD) er en almindelig psykisk lidelse, der er kendetegnet ved vedvarende og overdreven bekymring for forskellige aspekter af livet, f.eks. arbejde, forhold og helbred, i mindst seks måneder.
Selv når man ved, at bekymringerne måske ikke er helt rimelige, bliver de hængende og er svære at ryste af sig. Mennesker med GAD kan også føle sig rastløse og trætte, have svært ved at koncentrere sig, blive let frustrerede, føle sig anspændte i musklerne og have søvnbesvær.
Personer med social angst føler sig ofte bange eller urolige i sociale situationer. At være sammen med andre kan få dem til at føle sig alt for selvbevidste og bekymrede for at blive bedømt eller begå fejl.
Som følge heraf kan de undgå situationer, der udløser denne frygt, hvilket kan begrænse deres evne til at leve et normalt liv og interagere med andre på en tilfredsstillende måde. Undgåelse af udløsende faktorer kan i mange tilfælde fastholde vores angst.
Selektiv mutisme er et ualmindeligt problem, som ofte er forbundet med angst i sociale sammenhænge. Det får personen til at undlade at tale i sociale sammenhænge på trods af gennemsnitlige sprogfærdigheder. Det ses ofte hos børn og er hovedsageligt forbundet med ekstrem generthed eller social angst. Selektiv mutisme er ofte relateret til diagnosen andre angstlidelser.
Selvom separationsangst ofte forbindes med børn, er det en misforståelse, at det er begrænset til barndommen; voksne kan også opleve det. Den er kendetegnet ved en intens og vedvarende frygt for at blive adskilt fra nære personer, som f.eks. en betydningsfuld anden eller et barn.
Symptomer på separationsangst omfatter frygt og angst for at være væk fra hjemmet eller sine nærmeste og kan også være et symptom på medafhængighedsadfærd. Det får ofte disse personer til at undgå at være væk fra dem, de er tæt på; det giver dem en følelse af kontrol over angsten.
Disse angstsymptomer stammer ofte fra bekymring eller katastrofetænkning om, at der kan ske noget forfærdeligt med deres kære, mens de er væk fra hinanden.
Panikangst er, når en person har hyppige og uventede panikanfald. Et panikanfald er en intens frygt og ubehag, selv om der ikke er nogen umiddelbar fare. Panikanfald viser sig ofte gennem fysiske symptomer: hurtig hjerterytme, hurtig vejrtrækning eller følelsen af ikke at kunne trække vejret, svedtendens og ukontrollerede rystelser.
Selv om der normalt ikke er nogen reel eller tilsyneladende udløser for disse anfald (som i ingen reel trussel i øjeblikket), kan de forårsage en følelse af forestående undergang. Personer med panikangst bliver ofte trætte på grund af den fysiske belastning, som panikanfaldene udgør for krop og sind. Personer kan udvikle panikangst over tid eller i perioder med stor uforudsigelighed og stress.
I hverdagen er frygt ganske almindelig, især i barndommen. Men når denne frygt bliver intens og irrationel, kan den være udtryk for specifikke fobier, som er en del af angstlidelserne.
Specifikke fobier går ud over de sædvanlige reaktioner på ting eller situationer og gør dagligdagen mere udfordrende. Nogle mennesker ændrer deres rutiner for at undgå at støde på deres fobi, mens andre lider af intens angst, når de konfronteres med den.
Der er fem undertyper af specifik fobi:
Angst er en fælles oplevelse, som påvirker mange af os. Dr. Gabor Maté mener, at uløst frygt gradvist kan blive til langvarig angst.
For dem, der har oplevet traumer, kan angst blive en betydelig udfordring. Udløsende faktorer, nogle gange subtile og uventede, kan vække fortidens sår, selv når forbindelserne ikke er umiddelbart klare.
Angstlidelser opstår som følge af et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Stressende eller traumatiske begivenheder, familiehistorie, modgang i barndommen, stofbrug og andre sundhedsmæssige udfordringer kan alle bidrage til ætiologien.
Når man overvejer, om angst berettiger til professionel opmærksomhed, er der flere vigtige faktorer, der spiller ind:
Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose i overensstemmelse med kriterierne i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM), da mange mennesker desværre lider i årevis, før de finder den rette behandling.
Angstlidelser har ofte fælles fysiske, kognitive og adfærdsmæssige træk. Diagnosen indebærer, at man anerkender symptomerne som overdrevne og urimelige med betydelig lidelse eller svækkelse, der typisk varer seks måneder eller mere.
Det er ikke altid ligetil at diagnosticere angstlidelser. Det handler om at matche symptomerne med den relevante lidelse, som hver især er kendetegnet ved specifikke træk. Mange mennesker oplever flere angstlidelser eller opfylder i det mindste kriterierne for flere tilstande. Derfor er det afgørende at identificere og prioritere den mest belastende for at kunne planlægge behandlingen.
Behandling af angstlidelser involverer typisk en kombination af psykologiske terapier og medicin. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) og eksponeringsterapi er almindelige terapeutiske tilgange. CBT hjælper personer med at genkende og udfordre deres tankemønstre, som bidrager til angst, mens eksponeringsterapi indebærer gradvis konfrontation med frygtede situationer eller objekter.
Medicin, som f.eks. selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI), ordineres ofte for at lindre symptomerne. Det er vigtigt at overveje potentielle bivirkninger og interaktioner, når man vælger medicin.
Mens psykologiske terapier som CBT kan give varige fordele efter behandlingen, kan angstdæmpende medicin give mere øjeblikkelig lindring. Kombinationen af terapi og medicin er blevet forbundet med større forbedringer af livskvaliteten, selv om individuelle reaktioner varierer.
Her er nogle blide metoder, som kan guide dig gennem øjeblikke med angst og give dig trøst og selvindsigt undervejs:
Hvis du har oplevet traumer eller alvorlige lidelser, er det vigtigt at søge professionel støtte og vejledning. Denne egenomsorgsøvelse udføres bedst sammen med uddannede fagfolk inden for mental sundhed, som kan give personlig pleje og støtte, der er skræddersyet til dine behov.
"En anden måde at se på meditation er at betragte selve tankeprocessen som et vandfald, en kontinuerlig kaskade af tanker. Når vi dyrker mindfulness, går vi ud over eller bag om vores tænkning, på samme måde som man kan finde et udsigtspunkt i en hule eller en fordybning i klippen bag et vandfald. Vi ser og hører stadig vandet, men vi er ude af strømmen. Når vi praktiserer på denne måde, ændrer vores tankemønstre sig af sig selv på måder, der giver næring til integration, forståelse og medfølelse i vores liv, men ikke fordi vi forsøger at få dem til at ændre sig ved at erstatte en tanke med en anden, som vi tror er mere ren. Det handler snarere om at forstå vores tankers natur som tanker og vores forhold til dem, så de i højere grad kan stå til tjeneste for os i stedet for det modsatte." Jon Kabat-Zinn, Wherever You Go, There You Are
Prognosen for angstlidelser bliver bedre, når man søger behandling hurtigt. Sideløbende med professionel behandling bliver egenomsorg en hjørnesten i håndteringen af angst. Det indebærer at anerkende og navngive følelser, pleje mindfulness gennem praksisser som yoga nidra og opklare tilbagevendende angstmønstre.
Ved at dyrke selvkærlighed og et fast engagement i personlig vækst kan enkeltpersoner navigere i kompleksiteten ved angstlidelse med modstandsdygtighed og medfølelse.
At håndtere angst handler om at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Mindfulness, fysisk aktivitet, dybe vejrtrækningsøvelser, taknemmelighedsjournaler, stresshåndteringsteknikker og at søge støtte fra sine nærmeste eller en psykolog er alle værdifulde værktøjer til at håndtere angst.
Forskning tyder på, at visse kostvaner potentielt kan lindre angstniveauet. Ved at indtage mere frugt og grønt samt omega-3-fedtsyrer kan man få lindret sine angstsymptomer.
Derudover kan det at følge "sunde" kostmønstre og udforske indtagelse af morgenmad, ketogene diæter og tilskud af mikronæringsstoffer bidrage til angsthåndtering.
At prioritere en afbalanceret og næringsrig kost er i det hele taget lovende for personer, der søger holistiske tilgange til at håndtere angst og forbedre det generelle velbefindende.
Selv om motion er lovende som en potentiel behandling af angst, er det stadig svært at finde afgørende beviser på grund af manglen på data fra grundigt udførte randomiserede kontrollerede forsøg (RCT'er).
Mens foreløbig forskning tyder på de potentielle fordele ved motion til håndtering af angst, er der behov for mere robuste undersøgelser for at kunne drage endelige konklusioner om dens effektivitet til at lindre symptomer.
Ikke desto mindre kan indarbejdelse af regelmæssig motion i vores rutiner stadig give adskillige fysiske og mentale sundhedsfordele og fremme en følelse af vitalitet og modstandsdygtighed undervejs.
Angstlidelser: Typer, årsager, symptomer og behandlinger
Effektiviteten af behandlinger for angstlidelser: en metaanalyse
Stress, panik og angst | The Survivors Trust Resources
Angstlidelser | Verdenssundhedsorganisationen
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.