Alexander-teknikken er en metode til kropsarbejde, der arbejder med at genoprette den naturlige balance for at fremme en let oprejst holdning og effektiv funktion af krop og sind.
Alexanderteknik er en alternativ medicinsk praksis, der er designet til at hjælpe en med at få det bedre og bevæge sig komfortabelt i overensstemmelse med den naturlige måde, kroppen bør bevæge sig på.
Alexander-teknikkens hovedprincipper hjælper med at identificere dårlige vaner og dårlige bevægelsesmønstre, som har ophobet sig gennem et helt liv med stress, så man kan gennemføre hverdagens aktiviteter med mindre anstrengelse og bevæge sig mere frit.
Alexanderteknikkens hjemmeside forklarer, at hvis man lider af gentagne belastningsskader, er stiv, ikke har det godt med at sidde ned i lange perioder eller er sanger, musiker, skuespiller, danser eller atlet og ønsker at forbedre sin præstation, så kan Alexanderteknikken være gavnlig.
Frederick Matthias Alexander var en australsk skuespiller og forfatter, som udviklede Alexander-teknikken som en "uddannelsesproces, der anerkender og overvinder reaktive, vanemæssige begrænsninger i bevægelse og tænkning."
Alexander tilbragte en stor del af sit tidlige liv med at lide af sygdom. Da han arbejdede med dramatiske optrædener, begyndte han at lide af hæshed og mistede til tider evnen til at tale.
Lægens og stemmespecialisternes råd hjalp ikke, så han begyndte at gå på opdagelse i sig selv ved at bruge spejle til at undersøge sine talevaner.
Med tiden opdagede han, at når han brugte "bevidst kontrol" af sine handlinger gennem bevidstheden ved at hæmme forkerte bevægelser i stedet for at forsøge at gøre de rigtige, fokuserede han på midlerne i stedet for målene. Gennem hans teknikker blev hans stemmeproblemer og åndedrætsbesvær mindre.
Alexander fik støtte fra læger og begyndte at promovere sine metoder og arbejdede med mange skuespillerinder og skuespillere, der havde mistet deres stemmer.
Selv om Alexander oprindeligt ikke betragtede sin teknik som terapi, er den blevet taget til sig og betragtes nu som alternativ medicin. Mainstream-medicin betragter det nu som alternativ medicin, når det bruges uafhængigt.
Det amerikanske National Center for Complementary and Integrative Health klassificerer den som en "psykologisk og fysisk supplerende tilgang til sundhed, når den bruges sammen med mainstream-metoder."
Den amerikanske filosof og pædagog John Dewey var imponeret over Alexander-teknikken, da den i vid udstrækning kurerede ham for hovedpine, nakkesmerter, sløret syn og stresssymptomer. Dewey skrev introduktionen til Alexander's Constructive Conscious Control of the Individual i 1923.
Folk inden for scenekunsten har ofte brugt Alexander-teknikken som en alternativ behandling til at forbedre både stemmen og korrigere dårlig kropsholdning. Den indgik endda i pensum på mange fremtrædende vestlige scenekunstinstitutioner i 1995.
Alexanderteknikken bruger kvalificerede lærere til at undervise privat. Lektionerne foregår normalt i et studie, på en klinik eller hjemme hos instruktøren.
I løbet af sessionerne, som typisk varer mellem 30 og 45 minutter, observerer læreren omhyggeligt den enkeltes bevægelser og giver korrektioner, mens de demonstrerer forskellige måder at bevæge sig, sidde og ligge på.
Denne blide kropsjustering hjælper med at etablere en sundere forbindelse med det aksiale skeletsystem og letter frigørelsen af muskelspændinger.
I træningen lærer de bevidst kontrol over de "fem grundlæggende retninger", som udgør Alexander-teknikkens fundament for koordineret bevægelse:
Normalt tager det omkring 20 ugentlige sessioner at forstå Alexander-teknikkens begreber fuldt ud. En Alexander-lærer vil fremhæve, at den enkelte kan opleve mærkbare forbedringer inden for en relativt kort periode efter undervisningen.
Men konsekvent anvendelse af de indlærte principper er nødvendig for at opnå varige fordele. Denne proces tager ofte lang tid. Det primære mål er at hjælpe den enkelte med at forstå de underliggende principper og anvende dem effektivt i hverdagens aktiviteter.
Alexander-teknikken forbedrer kropsholdning og bevægelse, hvilket hjælper med at minimere og forebygge andre problemer forårsaget af dårlige vaner.
I løbet af lektionerne i Alexanderteknik lærer man at være mere opmærksom på sin krop og øger sin kinæstetiske bevidsthed, hvilket er med til at forebygge problemer i bevægeapparatet.
Tilhængere af Alexander-teknikken siger, at teknikken arbejder på at slippe af med spændinger i kroppen og arbejder med bevidsthed, følelser, vaner og balance i hele selvet, ikke kun det fysiske selv.
Han indså, at hovedet var orienteret mod kroppen, hvilket skabte en hovedrefleks, der kontrollerede koordinationen, tonen og måden, hvorpå ens psykofysiske væsen fungerede. Han kalder denne hovedrefleks for den primære kontrol. De vigtigste principper i metoden er:
Der er mange fordele ved at bruge Alexander-teknikken, og der er dokumentation for mange fordele for hele kroppen og for forskellige sundhedstilstande.
Fordelene omfatter hjælp til problemer i bevægeapparatet, muskelsmerter, mobilitet, rygsundhed, balance, kropsholdning og bevægelse, præstationsevne og generelt velvære.
Problemer i bevægeapparatet opstår ofte efter en lang periode med for meget stillesiddende arbejde eller dårlige vaner. Ved at behandle problemer i bevægeapparatet med Alexanderteknik kan man rette op på disse dårlige vaner og hjælpe med at løsne op for muskelspændinger.
Alexander-teknikken kan hjælpe med at reducere kroniske lændesmerter, ledsmerter og hoved- og nakkesmerter ved at genkende mønstre af overflødig spænding.
Teknikken giver os mulighed for at genkende og aflære vanemæssige mønstre, der vil frigøre spændinger og lindre nakke-, ryg- og ledsmerter på lang sigt.
Stress, for meget siddende arbejde og en stillesiddende livsstil i lang tid kan forårsage kontinuerlige muskelspændinger.
Jo mindre belastning på bevægeapparatet, jo mindre sandsynligt er det, at musklerne vil trække aksialsystemet ud af kurs og forårsage smerter. Alexander-teknikken arbejder på at lindre disse muskelspændinger.
Dårlig holdning og dårlige holdningsvaner kan påvirke hele selvet negativt. Dårlig kropsholdning kan påvirke balanceevnen, muskelspændinger og smerter i led, nakke og ryg.
Alexander-teknikken hjælper folk med at genkende og aflære de dårlige vaner, der forårsager spændinger og forstyrrer kropsholdning og balance.
Alexanderteknikken kan også hjælpe med at forbedre kropsholdningen ved mindre optimale arbejdsstationer, f.eks. at sidde behageligt ved en computer, ved at få en lærer til at hjælpe med at foretage små ændringer i arbejdsmiljøets ergonomi.
Alexander-teknikken kan hjælpe på forskellige aspekter af præstationen. Fordelene ved teknikken omfatter fleksibilitet, udholdenhed, øget hastighed og nøjagtighed i reaktionsevnen, præstationsangst, forbedret stemmeprojektion og generel stemmekvalitet.
Alexander-teknikken gør det muligt for folk at arbejde med mindre spænding og stress; de fleste kan mærke en stor forskel i deres evne til at håndtere stress, da teknikken lærer ens egen krop at reagere på en stimulus med mindre spænding.
Den giver også kroppen mulighed for at lære at trække vejret ordentligt, hvilket forebygger træthed og beroliger nervesystemet. Denne effekt er med til at skabe et klart hoved og en følelse af naturlig balance i kroppen.
Selv om der er visse beviser for, at Alexanderteknikken har potentiale til at forbedre det generelle helbred og velbefindende og visse helbredstilstande, er der visse påstande om teknikken, som endnu ikke er blevet videnskabeligt testet eller bevist.
For de fleste mennesker er Alexander-teknikken sikker og indebærer generelt lave risici, da der ikke er nogen abrupt manipulation af kroppen, kun blid berøring og justeringer.
Folk bør rådføre sig med deres læge om deres specifikke helbredstilstand og afgøre, om de vil have gavn af at deltage i undervisning i Alexanderteknik.
Husk, at undervisere i Alexanderteknik ikke er læger og ikke kan diagnosticere, ordinere eller behandle nogen sygdomme.
Hvad er Alexander-teknikken? | HuffPost UK Life
Matthias Alexander - Wikipedia
Alexanderteknikken - Tænkeretninger.
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.