Opdag, hvordan social sundhed understøtter dit velbefindende, og udforsk effektive strategier til at forbedre og dyrke dine sociale færdigheder.
Folk forbinder ofte sundhed med fysiske symptomer, medicin og lægebesøg. Men sundhed omfatter mange dimensioner, som måske ikke er synlige, men som er afgørende for en persons trivsel, og en af disse dimensioner er social sundhed.
Social sundhed refererer til en persons forbindelser, relationer og de mennesker, der omgiver dem. Meningsfulde relationer og mennesker kan distrahere mennesker, ændre deres perspektiver eller få dem til at føle sig gladere.
Hvis man har det dårligt, kan man have brug for social støtte eller forbindelse, hvilket kan påvirke ens helbred. Mennesker har brug for forbindelser og positive relationer, der gavner deres fysiske og mentale sundhed.
At opdyrke sociale færdigheder og pleje tilfredsstillende relationer er lige så afgørende for ens generelle sundhed som andre livsstilsfaktorer som sund mad og fysisk aktivitet.
Social sundhed er vigtig, fordi forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem sundhedsresultater og sociale relationer.
Manglende sociale relationer kan f.eks. føre til kronisk stress og ensomhed, hvilket giver risiko for angst, lavt selvværd, depression og andre psykiske lidelser.
Dårlig social sundhed kan påvirke en persons mentale og fysiske sundhed negativt.
For eksempel kan stress i parforholdet bidrage til dårligt helbred, psykisk lidelse og fysiologisk ophidselse (forhøjet blodtryk og puls), der kan forværre helbredet gennem kumulative effekter på fysiologiske systemer.
At have robuste støttesystemer og vedligeholde relationer indikerer god social velvære og sundhed, hvilket resulterer i forbedret hjerte- og mental sundhed, reduceret stress og en længere levetid.
Enkeltpersoner kan forbedre deres sociale sundhed over tid, og det afhænger ikke af familiestatus, og det er heller ikke begrænset til ægteskab eller familiemedlemmer. For at forstå social sundhed skal man vide, hvad det er, og hvad det ikke er:
Social sundhed adskiller sig fra sociale sundhedsdeterminanter. For eksempel kræver opretholdelse af god social sundhed ikke, at en familie eller et ægteskab er sundt.
Sociale sundhedsdeterminanter (SDOH) fokuserer på systemiske faktorer, der påvirker en persons sundhed eller trivsel. Disse faktorer omfatter:
SDOH kan i høj grad påvirke den enkeltes muligheder for at skabe kontakt og udvikle sunde vaner, hvilket understreger vigtigheden af at tage fat på sundhedsforskelle i lokalsamfund.
Offentlige sundhedsmyndigheder og politiske eksperter studerer sociale sundhedsdeterminanter for at træffe beslutninger om en befolknings sundhed, men enkeltpersoner kan have brug for hjælp til at ændre deres SDOH.
I modsætning hertil fokuserer social sundhed på sunde relationer, som enkeltpersoner kan arbejde på ved at komme i kontakt med andre og forbedre sociale færdigheder.
Folk følger måske allerede trinene for at opretholde social sundhed uden at være klar over det.
Tegn på god social sundhed er bl.a. at have et stærkt socialt støttenetværk, at sætte sociale grænser, at afbalancere alenetid og social tid, at være autentisk i forhold til sin personlighed, at deltage i samfundet og at behandle andre med respekt.
I svære tider har man brug for nogen at læne sig op ad og tale med. Forskning viser, at de, der har nære venner eller sunde relationer, som de kan stole på uden forpligtelser eller forventninger om tilbagebetaling, er mere tilbøjelige til at have et godt socialt helbred. Stærke sociale forbindelser er også vigtige for at opretholde et godt socialt helbred.
Socialt sunde personer er ikke aggressive, men forstår at kommunikere deres behov effektivt og sætte sunde grænser uden at opleve negative følelser som skyld, skam, vrede eller frygt.
Det er vigtigt for den enkelte at finde en balance mellem alenetid og socialt samvær. Mængden af alenetid varierer afhængigt af, om man er introvert eller ekstrovert.
Men at opretholde sunde relationer og balancere alenetid med socialt samvær indikerer et godt socialt helbred.
Sunde relationer kan få folk til at føle sig godt tilpas med deres personlighed, da de føler sig værdsat og føler, at de hører til. Personer, der er tilfredse med deres karakter, er mindre tilbøjelige til at frygte social udstødelse.
Selv om venskaber og relationer kan skubbe folk ud af deres komfortzone, bør de ikke skamme sig over at fejle og bør arbejde på at styrke deres selvtillid.
Socialt sunde personer kan afbalancere livets pres med behovet for fritid. De prioriterer social interaktion og aktiviteter som f.eks. frivilligt arbejde i lokalsamfundet, deltagelse i arrangementer i nabolaget og sport i lokalsamfundet.
Personer, der viser respekt over for andre, indikerer, at de er tilfredse med deres sociale behov og ikke føler sig truet eller har behov for at nedgøre andre for at øge deres selvværd.
Forbedring af den sociale sundhed kan have en positiv indvirkning på den mentale, følelsesmæssige og fysiske sundhed, og mange strategier kan hjælpe med at forbedre sociale forbindelser og relationer.
Nogle praktiske teknikker omfatter:
Det er vigtigt at tage gradvise skridt og engagere sig i meningsfulde samtaler med andre, når man vil forbedre sin sociale sundhed. Det kan indebære at stille tankevækkende spørgsmål om deres planer, hobbyer eller yndlingsting, mens man leder efter fælles interesser.
Mens smalltalk kan hjælpe med at øve sig i at socialisere og få nye venner, er det også vigtigt at gå ud over samtaler på overfladen og have mere meningsfulde interaktioner, der kan forbedre den generelle sociale sundhed.
Derudover findes der flere uddannelsesmuligheder for at øge bevidstheden om social sundhed og dens betydning. Deltagelse i konferencer som f.eks. den canadiske Human Connection Conference kan hjælpe med at forstå betydningen af social sundhed.
Udvikling af effektive kommunikationsfærdigheder er afgørende for at opbygge meningsfulde forbindelser og socialt samvær. Det omfatter at øve sig i at lytte aktivt, holde øjenkontakt og være opmærksom på kropssproglige signaler for at forbedre den overordnede kommunikation og øge den sociale sundhed.
Man skal prioritere egenomsorg ved at opretholde sunde spisevaner, dyrke regelmæssig fysisk aktivitet, få tilstrækkelig søvn, spise sund mad og undgå usunde coping-mekanismer.
At praktisere mindfulness-teknikker som f.eks. meditation kan hjælpe folk med at komme i kontakt med deres indre og forbedre deres mentale sundhed, før de opbygger forbindelser til andre.
Et andet vigtigt aspekt af social sundhed er at praktisere taknemmelighed og vise, at man sætter pris på sine kære gennem meningsfulde handlinger som at sende beskeder, skrive noter eller give betænksomme kort. At få andre til at føle sig værdsat kan forbedre de sociale forbindelser og det generelle velbefindende.
En persons generelle sundhed omfatter fysisk, mental, social og følelsesmæssig trivsel, og dårlig social sundhed kan have en negativ indvirkning på den fysiske og følelsesmæssige sundhed.
At opnå et godt socialt helbred er afgørende for en persons fysiske og mentale velbefindende, og sunde valg kan hjælpe personer med at opnå et ideelt socialt helbred.
At udøve egenomsorg, finde balance og dyrke et roligt liv er afgørende for at forbedre det sociale velbefindende og skabe givende mellemmenneskelige relationer.
Social sundhed kan have en betydelig indvirkning på den fysiske sundhed. Isolation og mangel på social støtte er blevet forbundet med en højere risiko for at udvikle kroniske sygdomme som f.eks. hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes.
Omvendt er god social sundhed, som f.eks. stærke støttesystemer og positive sociale relationer, blevet forbundet med bedre fysiske sundhedsresultater og en lavere risiko for at udvikle kroniske sygdomme.
Social sundhed kan have en betydelig indvirkning på den mentale sundhed. Dårlig social sundhed, som f.eks. social isolation eller mangel på social støtte, er blevet forbundet med en øget risiko for at udvikle mentale sundhedsproblemer som depression og angst.
På den anden side kan positive sociale relationer og et stærkt støttesystem bidrage til bedre mental sundhed. Det kan endda være med til at forebygge psykiske problemer.
Sociale medier kan påvirke den sociale sundhed både positivt og negativt.
I sidste ende er det vigtigt at bruge sociale medier med omtanke og afbalancere brugen af dem med andre former for social interaktion for at fremme den generelle sociale sundhed.
Canadisk konference om menneskelige forbindelser
Sociale relationer og sundhed: Et brændpunkt for sundhedspolitikken - PMC
Social Wellness Toolkit | National Institutes of Health (NIH)
Hvad er social sundhed? |Psychology Today
Hvad er social sundhed? Definitioner, eksempler og tips til at forbedre dit sociale velbefindende
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.