Kapalabhati-åndedrættet, eller ildåndedrættet, er en udrensningsteknik, der skal bringe kroppen tilbage til den rette homøostase gennem yogisk vejrtrækning. Den er kendetegnet ved at tvinge luften ud med mavemusklerne og derefter straks slappe af i mellemgulvet og maven for at trække luften passivt ind igen.
Kapalabhati-åndedrættet, eller "ildens åndedræt", er en hurtig vejrtrækningsteknik fra den mangeårige disciplin pranayama yoga.
Denne vejrtrækningsteknik er kendetegnet ved hurtige udåndinger, der tvinges gennem næsen ved hjælp af mavemusklerne og gentages ved at slappe af i disse muskler for at fremtvinge en lidt langsommere, passiv indånding. Hensigten er at hjælpe mennesker åndeligt og fysisk.
Kapalabhati beskrives ofte som energigivende, rensende og varmende. Denne åndedrætsøvelse har meget lille risiko, undtagen for dem med eksisterende hjerte-kar-sygdomme og skader.
Åndeligt kan Kapalabhati pranayama hjælpe med at rense forskellige energier. Medicinsk forskning viser lignende resultater og beviser, at det er effektivt ved forskellige tilstande, især moderniseringsrelaterede.
Kapalabhati kommer af kapala, som betyder "kraniet og organerne indeni", og bhati, "oplysende".
Nogle hævder, at det kommer fra den forfriskende følelse, der er tilbage, når man er færdig. Nogle hævder, at den er rensende, og nogle hævder endda, at regelmæssig praksis gør panden skinnende og udøverens hoved mere energilysende.
Det er grundene til, at det kaldes "det skinnende kranieåndedræt". Kapalabhati pranayama er værdsat for sine sundhedsmæssige fordele. Nogle mener, at det er den bedste teknik til at give blodet ny ilt, og derfor insisterer nogle på, at den hjælper med at forny kroppens væv og bekæmpe alderdom.
De fysiske fordele ved Kapalabhati-åndedræt er bl.a:
Kapalabhati pranayama bruges primært til at opretholde menneskers homeostase og velbefindende, og det anses også for at være en kur mod forskellige lidelser.
Den hurtige vejrtrækning og sammentrækningerne i underlivet har en markant effekt på underlivet og dets kirtler. Den resulterende forbedring af blodcirkulationen og korrektion af kirtelsekretion hjælper med at håndtere sygdommen.
Derfor er det meget effektivt ved tilstande, der involverer forstyrrelse af det autonome nervesystem, som f.eks. diabetes, hypertension (dvs. højt blodtryk) og fedme.
Spirituelt kan Kapalabhati-åndedrættet hjælpe med at rense de subtile energistrømme eller nadier. Det hjælper med at rense kroppen for kapha (slim), hvilket i sidste ende fører til en opvågning af energierne langs sushumna eller den vigtigste rygmarvsnadi.
Den afbalancerer også vata (vind), pitta (galde) og kapha. Mentale og åndelige fordele omfatter:
Ildens åndedræt udføres ofte som en del af Kundalini-yogapraksis, som omfatter chanting, åndedrætsteknikker, sang og gentagne stillinger.
Det kranieglinsende åndedræt bruger kraftige udåndinger, der bruger mavemusklerne og mellemgulvet. Når disse muskler spændes, lægges der pres på mavemusklerne, og mellemgulvet skubbes op, hvilket resulterer i en tvungen udånding.
Mavevejrtrækning er langsom, men de kraftige sammentrækninger producerer veritable bølger af åndedræt og er også kendt for at hjælpe med at stabilisere følelser og kontrollere reaktioner på stressende miljøer.
Kapalabhati-åndedrættet kan ses som en aktivitet i det sympatiske nervesystem, som øger årvågenhed og opmærksomhed og resulterer i bedre iltning af vitale organer på trods af en lav hjertefrekvens.
Under Kapalabhati-praksis kan iltforbruget være mellem 1,1 og 1,8 gange højere end ved almindelig aktivitet. Pulsen stiger i de første 20-40 sekunder af den yogiske vejrtrækning, men stabiliserer sig til den højere side.
Selvom Kapalabhati pranayama er en hurtig vejrtrækningsøvelse, giver den ikke hyperventilation. Manglen på svimmelhed kan bevise dette under korrekt udført praksis, hvilket er et tegn på hyperventilation.
De gennemsnitlige CO2-koncentrationer efter yogapraksis svarer til hviletilstanden. Hjertefrekvensen hos udøvere af Kapalabhati er også forskellig fra den hos mennesker, der hyperventilerer. De, der er disponeret for svimmelhed, er dog en undtagelse.
Kapalabhati er en avanceret pranayama-teknik, som kræver forudgående kendskab til abdominal vejrtrækning. Kendskab til grundlæggende pranayamaer som Ujjayi Breathing anbefales, før man forsøger sig med kapalabhati.
Disse instruktioner har til formål at give en sikker og generel introduktion til øvelsen. Det er dog altid tilrådeligt at lære af en kvalificeret instruktør. Nogle af de generelle instruktioner er:
I begyndelsen kan du prøve at gå to gange dagligt, tre sæt hver gang, cirka ti gentagelser hver. Det er bedst at tage det i et par omgange og give sig tid til at restituere.
Når det nuværende program bliver behageligt, kan du prøve at øge antallet af gentagelser eller tiden i hvert sæt.
Personer med øjenlidelser (f.eks. grøn stær), ørelidelser (f.eks. væske i ørerne) eller blødende næse bør ikke praktisere hurtige vejrtrækninger som Kapalabhati.
Personer med lavt eller højt blodtryk eller koronar hjertesygdom bør undgå denne yogapraksis. Personer, der for nylig er blevet opereret i underlivet, bør også undgå øvelsen.
Udfør kapalabhati på tom mave, normalt omkring to eller flere timer efter at have spist. Hold blæren og tarmene tomme, mens du udfører denne teknik. Afbryd straks yogapraksis, hvis man oplever synkope, svimmelhed eller ikke kan opretholde en stabil rytme.
De, der er disponeret for disse symptomer, bør konsultere en læge, før de forsøger. Mest af alt skal man holde øje med sin kapacitet. Denne øvelse vil hjælpe med at opbygge udholdenhed, men i det øjeblik, man mærker træthed, skal man afslutte øvelsen.
Husk, at dette er en åndedrætsøvelse, så de første muskler, der bliver trætte, er generelt åndedrætsmusklerne.
Vejrtrækning med indsnævredelæber er tættere på almindelige vejrtrækningsøvelser end på Kapalahbati i sin timing. Khapalabati er også udelukkende gennem næsen.
Ved vejrtrækning med indsnævrede læber udåndes der gennem munden. Formålet er også forskelligt; Kapalabhati skal give energi og genopbygge kroppen, mens vejrtrækning gennem munden er beroligende og et redskab til hurtigt at få blodet til at ilte igen.
Bhastrika Pranayama ligner i handling, men ikke i effekt. Den gavner primært nervesystemet, opfrisker sindet og hjælper mod depression og angst.
Vejrtrækning medalternative næsebor kan have samme effekt, hvis den udføres med mavemusklernes kraft, men det er normalt en beroligende øvelse, der ofte bruges som afslutning på en asana-øvelse.
De primære muskler i Kapalabhati-øvelser er mellemgulvet og mavemuskler som rectus abdominis, de indre og ydre skrå muskler og den tværgående abdominis.
Kapalbhati Pranayama: Træk vejret til et bedre vægttab | The Art of Living
Lær Kapalabhati (kraniets skinnende åndedræt)
Lys op i dit liv med kapalabhati (fordele og tips) - Yoga Basics
Indholdet af denne artikel er kun til orientering og er ikke beregnet til at erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Det anbefales altid at konsultere en kvalificeret sundhedsudbyder, før du foretager sundhedsrelaterede ændringer, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred. Anahana er ikke ansvarlig for eventuelle fejl, udeladelser eller konsekvenser, der kan opstå som følge af brugen af de givne oplysninger.